Sundhedsforsikringer - lægehenvisninger og anden dokumentation

I forbindelse med det stadig stigende antal sundhedsforsikringer er der observeret et behov for klare retningslinjer om lægelig dokumentation og betaling herfor. Derfor har Lægeforeningens Attestudvalg og brancheorganisationen Forsikring & Pension udarbejdet en fælles vejledning om dette. Den fulde vejledning kan du finde på www.laeger.dk under Lægefagligt/Attester/Forsikringsselskaber efter den 1. maj 2008.

Her følger en pixi-udgave:

Lægehenvisning

Eksempel: Hr. Larsen har på skiferie forvredet sit venstre knæ, og der er fortsat smerter, når han støtter på benet. Lægen finder ved sin undersøgelse skuffeløshed og ønsker en ortopædkirurgisk vurdering. Hr. Larsen oplyser, at han har en sundhedsforsikring, som han ønsker at benytte i den anledning. Lægen udfærdiger henvisning, men i stedet for at sende den til sygehuset giver han henvisningen til patienten til videre foranstaltning.

Læger kan alene udstede lægehenvisninger med henblik på ydelser i det offentlige sundhedssystem. Det vil sige til følgende behandlingssteder/behandlere, hvor ydelserne er helt eller delvist dækket i offentligt regi:

• Sygehus

• Speciallæge (inkl. speciallæge uden offentlig overenskomst)

• Psykolog (kun i bestemte, særlige tilfælde)

• Fysioterapeut

• Fodterapeut (kun for personer med sukkersyge m.fl.)

• Optræning på Øfeldt Centret (ryg m.v.)

Lægen afgør, om han eller hun finder det lægeligt indiceret at udstede en lægehenvisning til videre behandling/diagnosticering. Det gælder uanset patientens senere anvendelse af lægehenvisningen.

Lægen honoreres på vanligvis via Sygesikringshonoraret for konsultationen.

Behov for Lægelig dokumentation

Eksempel: Fru Pedersen har ondt i ryggen, og hun har været et par gange hos sin læge uden den store effekt af hans behandling. Hun har en sundhedsforsikring og ønsker nu at blive behandlet hos en akupunktør via denne forsikring. Fru Pedersen henvender sig med en seddel fra forsikringsselskabet til lægen, hvor de beder og oplysninger om hendes rygproblemer. Lægen kan da vælge at lave en frihåndsattest om rygproblemerne eller tage en kopi af journalnotatet (-erne), hvor det fremgår, at hun har rygproblemer. Disse oplysninger sammen med en regning for medgået tid sender lægen direkte til forsikringsselskabet.

Kan der ikke foreligge lægehenvisning - enten fordi der ikke er lægelig indikation herfor, eller fordi sagen ikke vedrører behandling m.v. i offentligt regi (f.eks. akupunktur og hjemmehjælp) - kan et selskab på anden vis ønske at indhente egen læges vurdering/oplysninger. Selskabet bestemmer, i hvilken form oplysninger indhentes.

Lægen honoreres efter tidsforbrug og sender oplysninger og regning herfor til selskabet.

Hvis patienten er mødt op i konsultationen, er der ingen problemer med lægens tavshedspligt, men ellers kan der være behov for patientens skriftlige samtykke til videregivelse, jf. aftale med Lægeforeningen om indhentning af supplerende helbredsoplysninger (f.eks. del af journal).