Sundhedsfremme på vaskeriet: Chefen løber foran

Nyansatte Camilla Nielsen sukker, mens massøren Sussi Christiansen arbejder sig gennem hendes spændte rygmuskler på briksen.

Vi er på Stevns, i Store Heddinge Dampvaskeris kælder, og inde bag et bomuldsforhæng, omgivet af metalskabe i kvindernes omklædningsrum, hjælper massøren de ansatte af med spændinger. I ryg, skuldre, arme og ben. Hver onsdag og torsdag formiddag stiller Sussi Christiansen sin briks op, og mange lægger sig på den.

»Mellem 30 og 40 medarbejdere kommer. Det er over halvdelen, men 10-12 stykker kommer også hos mig privat. Jeg kan kun symptombehandle her, og ikke alle synes, at det er nok,« siger Sussi Christiansen.

Vaskeriet tilbyder også tilskud til fitness, et rygeforbud indendørs er gået igennem uden store konflikter, mens en frugtordning gik død, da leverandøren ikke kunne levere ofte nok. Dermed har massagen udviklet sig til virksomhedens mest succesfulde tiltag inden for sundhedsfremme.

Betalingen for den halve time på briksen hver måned deler de ansatte ligeligt med arbejdsgiveren, der dog også lægger arbejdstid i.

Men pengene er godt givet ud, mener Jan Freisner, chef for dampvaskeriet, der er en del af koncernen De Forenede Dampvaskerier.

»Tanken er at begrænse sygefraværet, og vi mener, at massagen forebygger sygdom, uden at vi direkte har målt det. Medarbejderne føler sig godt tilpas bagefter, og vi tilbyder også massagen for at sikre os glade og tilfredse medarbejdere, der føler, at virksomheden interesserer sig for dem,« siger Jan Freisner.

Han mener, at massage egner sig særligt til vaskeriet, hvor de 65 overvejende ufaglærte medarbejdere løfter rundt på store mængder linned og tøj.

»Selv om vi laver jobrotation, kan vi ikke undgå, at arbejdet ved maskinerne rummer mange ensidige gentagelser, som belaster medarbejdernes bevægeapparat.

Vi forsøger at få de ansatte til at spille aktivt med ved at minde dem, om hvordan de skal løfte og indstille maskinerne, så de sikrer sig de bedste arbejdsstillinger. Massøren er også vaks til at fortælle dem, hvordan de kan undgå at få myoser,« siger Jan Freisner.

Han forklarer, at Sussi Christiansen hvert år taler om ergonomi i en time for medarbejderne, og de følgende dage diskuterer hun arbejdsstillinger med hver enkelt medarbejder ude i virksomheden.

»Massøren er en meget vigtig brik i vores sundhedsfremmende arbejde.«

Tillidsrepræsentanten sover godt om natten

Med et sygefravær på tre procent ligger vaskeriet fint i statistikken, men Jan Freisner har ingen opgørelser over effekten af de forskellige sundhedstiltag. Hanne Lykke Nielsen, tillidsrepræsentant gennem ti år, er ikke i tvivl om, at massagen er med til at holde medarbejderne sunde.

»Jeg løfter mange kilo, når jeg pakker 20 lagener ind i vognene. Jeg får myoser, og så spænder jeg, når jeg er stresset. Men Sussi løsner spændingerne, og jeg sover så godt om natten den første dag efter massagen,« siger Hanne Lykke Nielsen, der også kommer hos massøren privat en gang om måneden.

Til gengæld behøver hun ikke længere gå til fysioterapi to gange om måneden, som hun gjorde før massageordningen.

Vaskeriet arbejder med forebyggelse på flere områder. Men ikke alle tiltag går lige så nemt igennem som massagen. Dog gik det forholdsvis smertefrit at indføre en ny rygepolitik den 1. maj 2006. Den forbyder alle medarbejdere at ryge indendørs. Til gengæld har vaskeriet stillet overdækkede bænke og borde op udenfor.

Kantinen lugter bedre

Jan Freisner anslår, at 60 procent af medarbejderne ryger, mens rygerne for fire år siden udgjorde 80 procent.

»Rygepolitikken gælder også i bilerne, [som chaufførerne kører vasketøj rundt i, red.], og vi forventer, at den bliver overholdt, uden at vi render rundt og holder øje med det. Vi ønskede både at fremme rygernes sundhed men også at undgå passiv rygning,« siger Jan Freisner og forklarer, at vaskeriet tilbød rygestopkurser nogle måneder før, rygepolitikken trådte i kraft.

14 medarbejdere tog imod, og ifølge tillidsrepræsentant Hanne Lykke Nielsen er to holdt op med at ryge. Andre har begrænset deres forbrug, muligvis fordi det er mere besværligt at ryge i dag.

»Før gik de op i kantinen og røg - eller ned i omklædningsrummet i kælderen. Det er dejligt, at der ikke længere stinker af røg de steder,« siger Hanne Lykke Nielsen.

Virksomhedens motionstilbud trænger dog ikke særlig stærkt igennem, erkender Jan Freisner. Kun en medarbejder har taget imod tilbuddet om at få en tredjedel af abonnementet betalt hos det lokale fitnesscenter.

Og ved det årlige DHL-stafetløb i Fælledparken i København løber højst 8-10 medarbejdere.

»Vi sætter opslag op i god tid, og vi sørger for fuld forplejning og transport. De skal blot sætte sig op i bussen og behøver ikke løbe for at være med, for vi ser det også som et socialt arrangement. Det er ærgerligt, at så få deltager. Det handler nok om at prioritere sin tid, og de fleste af vores medarbejdere er kvinder, som også har mange forpligtelser hjemme,« siger Jan Freisner, der løber de fem kilometer i DHL-løbet på cirka 25 minutter.

Chefen løber forrest med stafetten

Afdelingschefen holdt selv op med at ryge, før rygepolitikken blev indført, han løber et par gange om ugen, spiller golf og mener, at sundhedsfremme i private virksomheder først og fremmest bør udgå fra ledelsen.

»Lederen skal drive sundhedstiltagene frem, og det er vigtigt at vise synlig interesse og deltage aktivt, hvis man vil motivere medarbejderne. Og så gælder det om at gå i god dialog med medarbejderne om, hvilke tiltag de er interesserede i,« siger Jan Freisner, der giver andre private ledere følgende råd:

»Indstil dig på, at det ikke kommer fra den ene dag til den anden. Det er et langt sejt træk. Start i det små.«

Tillidsrepræsentanten skal han heller ikke regne med at se med en stafet i hånden i Fælledparken til september. Det afviser Hanne Lykke Nielsen med et smil.

»Jeg får hjertestop, hvis jeg løber. Det kan slet ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke løbe.«