Regeringen vil som følge af Svendborgsagen ændre loven, så det tydeligt fremstår, at organisationen har ansvaret for at sikre ordentlige forhold for lægerne. Lægeformand glad for, at presset har virket.
Som en direkte konsekvens af Svendborgsagen vil regeringen gøre det klart og tydeligt i sundhedsloven, at organisationen har ansvaret for at sikre ordentlige forhold, så lægerne kan arbejde fagligt forsvarligt.
Selve grænsen for, hvornår det er organisationens ansvar, og hvornår det er lægens ansvar bliver ikke ændret, men alene det, at det bliver gjort tydeligt i loven skulle ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gerne følge til ændringer.
”Selvom Svendborgsagen er slut i retssystemet, viser problemerne med det organisatoriske svigt på Svendborg Sygehus, at det stadig er vigtigt at få slået fast i loven, at organisationen, altså regionen, har ansvaret for at sikre ordentlige forhold for bl.a. lægerne. Det ser vi også i sagen fra Holbæk Sygehus, hvor sygeplejerskerne har råbt op om forhold, som har skabt problemer, og som regionen har et ansvar for”, siger Ellen Trane Nørby.
I loven vil det blive konkretiseret, hvad der præcis er organisationens og den enkelte læges ansvar. Og ændringen sker efter bl.a. inspiration fra Norge, der ifølge ministeren har oplevet en forskel.
”Alene det, at vi skriver det meget tydeligt i sundhedsloven, betyder, at det symbolsk og reet får en effekt, fordi vi rydder tvivlen af vejen. For bl.a. Svendborgsagen har illustreret en usikkerhed om, hvor ansvaret ligger, når der sker fejl. Men denne ændring og Styrelsen for Patientsikkerheds øgede fokus på det organisatoriske tilsyn skulle gerne betyde, at regionerne får et større fokus på det”, siger Ellen Trane Nørby og konkret fremhæver ledelsen på Svendborg Sygehus og OUH for deres del i Svendborgsagen.
”Jeg synes, at sagens størrelses taget i betragtning har der været bemærkelsesværdigt lidt refleksion fra ledelsens side om, hvor organisationens ansvar var, og hvad de som ledelse kan og vil ændre. Jeg kunne i denne sag og generelt tænke mig en stærkere ledelse og et større fokus på det organisatoriske ansvar”.
Hvis fejlen er sket på en underbemandet afdeling, er det ikke den enkelte, men organisationen, der har fejlet. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Ændringen sker efter, at Lægeforeningen har presset på. Og formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, glæder sig over, at ministeren har nået samme konklusion.
”I dag bliver læger bedømt på, hvordan vi har handlet over for den enkelte patient uanset situation, og det er ikke rimeligt. For fejl opstår ofte, når der er usikre arbejdsgange, når der er dårlig bemanding, overbelægning og uklarhed om, hvem der har ansvaret, og det er ikke den enkeltes ansvar, men organisationens ansvar. Og det bliver nu gjort tydeligt med lovændringen”, siger Andreas Rudkjøbing.
Det betyder også, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal tage højde for det, når de går ind i en sag.
”Styrelsen skal ændre tilgang, fordi man i højere grad skal kigge på, om omstændighederne har spillet ind i stedet for isoleret at kigge på den enkelte læge. Hvis fejlen er sket på en underbemandet afdeling, er det ikke den enkelte, men organisationen, der har fejlet. Styrelsen skal naturligvis stadig have mulighed for individuelle tilsynssager, for der vil altid være læger, der kan være til fare for patienterne. Men når styrelsen i dag reagerer på en bekymring på patientsikkerheden, så retter tilsynet sig i ni ud af 10 tilfælde imod en enkeltperson og dermed ikke organisationer, og den fordeling skulle gerne ændre sig, for langt hovedparten af fejl sker på grund af usikre arbejdsgange”, siger Andreas Rudkjøbing.
