Skip to main content

Sundhedsminister kræver opgør med ydernummersystemet

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

8. okt. 2010
3 min.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) bringer nu en bombe til eksplosion i de praktiserende lægernes rækker. Og rækker efterfølgende hånden frem.

Bertel Haarder ønsker at ændre hele fundamentet under primærsektoren. I dag er det kun praktiserende læger, der kan få ydernumre og dermed være den egentlige driftsherre i klinikken. Men fremover skal »også ikkelæger kunne eje ydernumre«, siger Bertel Haarder.

Udmeldingen kommer, fordi manglen på praktiserende læger i yderområderne vil vokse markant i de kommende år. I dag er hver tredje praktiserende læge over 60 år. Det kræver ifølge ministeren nytænkning:

»Vi har sådan set læger nok, men de vil ikke købe lægehuse og slet ikke i yderområder, for de er bange for ikke at kunne sælge dem igen. Vi nødt til at indstille os på, at fremtidens praktiserende læge arbejder som ansatte eller som del af et kollegium uden at være bundet til stedet økonomisk. Og det rejser spørgsmålet om, hvem der kan eje en lægepraksis«, siger Bertel Haarder.

Han vil ikke fremlægge konkrete modeller i Ugeskriftet, men opfordrer PLO til at bidrage positivt til en opblødning af systemet frem for at afvise tanken pr. automatik:

»Jeg beder PLO om at være kreativ i stedet for at klamre sig til en regel, der er dømt til at forsvinde i fremtiden. Der er mange mellemmuligheder, som PLO skal overveje. Og jeg har nogle ideer. Men PLO og bagland skal indstille sig på, at der nødvendigvis må ske noget«, siger han og lover »kæmpe indflydelse på hvordan og hvorledes«.

PLO vil naturligvis gerne mødes med ministeren og lytte. Men ydernumre til ikkelæger er man ikke indstillet på:

»Det, at praktiserende læger ejer lægeklinikkerne, sikrer en fantastisk stabilitet i praksissektoren. For lægen er det at drive lægepraksis et livsprojekt, og de ansvarlige myndigheder er sikker på stabil drift af praksis i mange år«, siger PLO-formand Henrik Dibbern.

Han frygter, at andre private aktører på markedet vil føre til en opportunistisk praksisdrift, hvor investorer kun vil være i sektoren, så længe området leverer profit, men forsvinde i stramme økonomiske tider og efterlade tomme lægepraksis:

»Det er ikke foreneligt med det familielægebegreb, som, vi mener, er kernen i vores funktion«, siger Henrik Dibbern.

Hvorfor mener PLO ikke, at drift og det medicinske ansvar kan adskilles?

»Selvfølgelig kan det adskilles, det er jo tilfældet i hele det offentlige sygehusvæsen, det er bare ikke en positiv motivation for det store flertal af praktiserende læger, som ønsker at være herre i eget hus«, siger Henrik Dibbern.

I dag kan en læge købe et lægehus, få tildelt flere ydernumre og ansætte praktiserende læger. Det har ministeren oplevet i Skærbæk og Øster Jølby på Mors:

»Men den model får vi ikke til at brede sig hurtigt nok med de gældende regler«, siger Bertel Haarder.

Hvad er tidshorisonten?

»Jeg synes, at det haster. Voldsomt. Fordi problemet ligger lige om hjørnet, og det er et stort problem, der vil rejse hele problematikken med yderdanmark igen«, siger ministeren og fortsætter:

»Når jeg lægger pres på PLO, er det fordi, at når problemet opstår, vil jeg lægge offentligt pres på PLO. Selvfølgelig vil jeg det, da jeg er klar til en løsning. Min dør er åben, vi kan forhandle i morgen. Og regionerne, der egentlig skal stå for det her, er enige med mig«.

Læs mere s. 2812-4