Sundhedsministeren vil gerne diskutere prioritering med regionerne

De Konservative er et nærmest afvisende over for en stor del af regionernes udspil. Socialdemokraterne er lunkne. Sundhedsminister Bertel Haarder er parat til at diskutere emnet med regionerne.

Bertel Haarder ville ikke stille op til interview, men i en udtalelse per mail henviser han til økonomiaftalen for 2011, hvor der bl.a. står, »at der fremover på nogle områder vil være behov for at stille skærpede krav til den dokumenterede effekt af ny medicin, før den tages i brug«. I den forbindelse udtaler han:

»Med afsæt i det nye udspil fra regionerne ser jeg frem til at få en frugtbar og ambitiøs diskussion med Danske Regioner om det her i den kommende tid«.

Endvidere skriver ministeren i sin udtalelse:

»Vi har derfor et klart ansvar og en forpligtelse til at sikre, at pengene anvendes bedst muligt. Og det skal vi gøre på baggrund af evidens og dokumentation. (..) Derfor vil jeg også gerne diskutere, hvordan vi i højere grad kan skabe åbenhed om prioriteringen - og om vi fra politisk hold kan sætte nogle stærkere og mere hensigtsmæssige rammer for at arbejde med prioritering i sundhedsvæsenet«.

Bertel Haarder tager ikke stilling til udspillets konkrete forslag, heller ikke forslaget om et nationalt institut a la det engelske NICE.

Det gør til gengæld De Konservatives sundhedspolitiske ordfører, Vivi Kier:

»Jeg tror ikke, vi skal have et nationalt prioriteringsinstitut. Jeg er bange for, at det ville bremse udviklingen af nye præparater, hvis vi f.eks. får et økonomisk loft på behandlingerne, sådan som man har i England«, siger hun. Hun tilføjer:

»Vi er i gang med en gennemgang af medicintilskuddene. Det er et skridt på vejen. Og det skal vi føre til ende. Men heller ikke det er ikke uden dilemmaer. Jeg får breve fra patienter og patientforeninger, der oplever, at de ikke længere kan få tilskud til den medicin, de plejer at få. Det kan være et stort problem, og jeg tror, vi må se, om der skal kunne gøres individuelle undtagelser«.

Vivi Kier mener ikke, at hun som politiker skal ind og vælge behandlinger fra:

»Det er som at stikke hånden ind i en hvepserede. Jeg vil ikke være med til som politiker at sige, at en patient ikke skal have en medicin, som kunne være til gavn i fire måneder. Det vil jeg ikke sige ja eller nej til«.

Socialdemokraterne er positive over for at samle indsatsen i noget »mere potent og synligt«, siger Sofie Hæstorp Andersen, partiets sundhedsordfører:

»Vi synes, der er fornuft i at samle f.eks. Institut for Rationel Farmakoterapi og MTV-instituttet i en mere vægtig og uafhængig organisation, der samlet kunne anlægge et bredere og mere samfundsøkonomisk perspektiv på medicinområdet«.

Men hun er meget tøvende over for som det engelske NICE at sætte et økonomisk loft over, hvad behandlinger med kortere perspektiv må koste.

»Det er svært at være principielt uenig i, at der skal prioriteres. Men når man ser på det enkelte tilfælde, er det svært at udtale sig, hvis ikke tvivlen får lov at være der. For hvad med den kræftsyge enlige mor? Skal hun ikke have den medicin, der kunne forlænge hendes liv med kun få måneder, men som giver hende mulighed for at være med til sit barns konfirmation?«

Sophie Hæstorp peger på, at der er andre muligheder end at skære dyre, ikke så effektive behandlinger væk.

»Fjernede man f.eks. behandlingsgarantien, var det muligt at drive sygehusene mere effektivt, så man ikke skulle lade afdelinger gå og vente på patienterne. Man kan også gøre det til en forpligtelse at se på alternativer til medicinsk behandling«, siger hun.

Det siger medicinalindustrien

Lægemiddelindustriforeningens formand Ida Sofie Jensen tager stærkt afstand fra regionernes udspil. Det er en besparelsesdagsorden, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

»For så vidt angår den primære sundhedssektor, så lå udgifterne til medicintilskud i både 2008, 2009 og 2010 under de faktiske udgifter i 2007. Der er med andre ord tale om en helt kontrolleret udgiftsudvikling (...) På sygehusområdet er udgiftsvæksten ligeledes bremset op efter, at den en række år har været relativt høj som følge af en politisk prioritering af bl.a. en bedre kræft- og gigtbehandling. Væksten er højere end den generelle offentlige vækst, men det afspejler alene, at dette er et af velfærdsstatens kerneområder, der forsat udvikles til gavn for borgerne, både når det gælder omfanget af tilbud og kvaliteten heraf«, skriver Lifs formand, der mener, at regionerne giver indtryk af at de står i en helt særlig krisesituation - men at det skal ses om en optakt til økonomiforhandlingerne, der finder sted om foråret, med regeringen.