Sundhedspersoners ret til at videregive fortrolige oplysninger om en patient

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Baggrund

Det fremgår af lov om patienters retsstilling § 23, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Det fremgår dog af lovens § 26, stk. 2, nr. 2, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger uden samtykke fra patienten, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Reglen er en såkaldt »værdispringsregel«, hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse til andre formål end behandling, klart skal overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed.

Patientklagenævnet har afgjort flere sager, hvor det er blevet statueret, at en sundhedsperson i visse situationer har ret til at videregive fortrolige oplysninger uden samtykke fra patienten, når videregivelsen er nødvendig af væsentlige hensyn til sundhedspersonen selv.

Der kan f.eks. være tale om, at patienten har klaget over sundhedspersonen eller har rejst en offentlig kritik af sundhedspersonens behandling. I sådanne tilfælde vil sundhedspersonen kunne være berettiget til at videregive fortrolige oplysninger med henblik på at forsvare sig mod klagen eller den i offentligheden rejste kritik.

Det skal dog understreges, at der alene kan videregives oplysninger, der relaterer sig til klagen eller de rejste kritikpunkter.

Lov om patienters retsstilling er pr. 1. januar 2007 erstattet af Sundhedslovens afsnit 3: Patienters retsstilling.

Konkrete afgørelser

I de to første sager har nævnet taget stilling til sundhedspersoners adgang til at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med en klagesag.

Den sidste sag illustrerer sundhedspersoners adgang til at videregive fortrolige oplysninger om en patient i den situation, hvor der i offentligheden er blevet rejst kritik af sundhedspersonens behandling.

Klage over brud på tavshedspligten ved videregivelse af oplysninger til Patientklagenævnet (0552110A)

En 49-årig kvinde klagede til Patientklagenævnet over behandling modtaget i 2001 på en psykiatrisk afdeling. Klagen omhandlede specifikt, at en afdelingslæge i forbindelse med behandling med præparatet Leponex, havde overset, at patienten havde et meget lavt antal hvide blodlegemer. I forbindelse med oplysning af denne klagesag afgav afdelingens ledende overlæge - i sin egenskab af chef for den indklagede læge - en udtalelse efter anmodning fra Patientklagenævnet. I udtalelsen anførte den ledende overlæge blandt andet, at patienten netop (i 2003) var udskrevet fra et andet sygehus, hvor hun havde forsøgt at begå selvmord.

Patienten indgav herefter en klage over brud på tavshedspligten.

Der blev blandt andet klaget over, at den ledende overlæge havde overtrådt sin tavshedspligt ved i sin udtalelse at videregive oplysninger om patientens selvmordsforsøg til Patientklagenævnet.

Nævnet fandt, at den ledende overlæge havde brudt sin tavshedspligt ved at oplyse til Patientklagenævnet, at patienten havde været indlagt på et andet sygehus, hvor hun havde forsøgt at begå selvmord.

Det var under henvisning til § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling, nævnets opfattelse, at der eksisterer en vid ramme for videregivelse af fortrolige oplysninger for sundhedspersoner, der udtaler sig i en klagesag for nævnet, idet en sundhedsperson skal have mulighed for at kunne forsvare sig ved at fremlægge oplysninger, som sundhedspersonen skønner, kan have betydning for behandlingen af klagesagen.

Dog var det tillige nævnets opfattelse, at der, selvom en sundhedsperson har en vid margen for sit skøn over, hvilke oplysninger der kan have betydning for behandlingen af klagesagen, er en grænse for, hvilke oplysninger en sundhedsperson kan videregive i en udtalelse i en klagesag for nævnet. Således vil der være tale om et brud på tavshedspligten, hvis der videregives fortrolige oplysninger, som er åbenbart irrelevante for behandlingen af klagesagen.

Patientklagenævnet fandt, at oplysningen om, at patienten i slutningen af 2003 var blevet udskrevet fra et andet sygehus, og at hun der havde forsøgt at begå selvmord, var åbenbart irrelevant for behandlingen af klagen over patientens behandling i med Leponex 2001 på den psykiatriske afdeling.

Nævnet lagde vægt på, at klagesagen specifikt vedrørte manglende lægelig opfølgning på blodprøvesvar. Oplysningen om indlæggelsen på et andet sygehus og om selvmordsforsøget i 2003 kunne ikke på nogen måde bidrage til at belyse, om der var blevet begået lægelige fejl i forbindelse med vurderingen af blodprøver og øgning af dosis af Leponex i slutningen af 2001 på den psykiatriske afdeling.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Klage over, at en praktiserende læge videregav oplysninger om en patient i en klagesag, som patienten havde anlagt imod ham (06F004P)

En 74-årig mand klagede den 13. oktober 2004 over sin praktiserende læge til sundhedsforvaltningen. Det blev anført i klagen, at lægen havde behandlet patienten unødigt hårdhændet i forbindelse med anlæggelse af en blokade. Patienten blev observeret for demens, og hans tilstand var ustabil og præget af psykose med vrangforestillinger. Den 21. oktober 2004 afgav lægen en besvarelse til sundhedsforvaltningen, hvori han meddelte disse lægefaglige oplysninger om patienten.

Der blev klaget over, at lægen uden patientens samtykke havde videregivet de pågældende oplysninger.

Nævnet fandt ikke, at lægen havde brudt sin tavshedspligt ved at videregive oplysningerne.

Nævnet oplyste, at en læge i henhold til lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2, at der kan ske videregivelse uden patientens samtykke, hvis videregivelsen er nødvendig på grund af et væsentligt hensyn til lægen.

Det var nævnets opfattelse, at en sundhedsperson, som kritiseres offentligt af en patient, vil være berettiget til at forsvare sig, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der må således antages at være en vid adgang for en sundhedsperson til at forsvare sig, når der som led i en klagesag fremsættes beskyldninger mod denne. Der må dog kun videregives oplysninger, der relaterer sig til de rejste kritikpunkter.