Skip to main content

Sundhedsplatformen giver problemer med uddannelsen af læger

Sundhedsplatformen stjæler tid fra speciallægers uddannelse af yngre læger. Men hverken Sundhedsstyrelsen eller en videreuddannelseschef ser problemet.

Nina Weis (th) er uddannelsesansvarlig overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, mens Nanna Holm er reservelæge på samme afdeling. Foto: Claus Boesen
Nina Weis (th) er uddannelsesansvarlig overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, mens Nanna Holm er reservelæge på samme afdeling. Foto: Claus Boesen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

18. maj 2018
7 min

Speciallæger har mindre tid til uddannelsen af yngre læger, fordi Sundhedsplatformen er så tidskrævende, og det kan være et problem, siger flere læger.

Siden Sundhedsplatformen blev rullet ud i Region Hovedstaden i 2016 og efterfølgende i Region Sjælland 2017, er it-systemet begyndt at dukke op i flere inspektorrapporter. Inspektorerne er udsendt af Sundhedsstyrelsen og skal sikre kvaliteten og udviklingen af lægers videreuddannelse, og efter et besøg på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital i januar i år skrev inspektorerne bl.a.:

”Afdelingen er under et stigende produktivitetspres. Et pres, der er forstærket af Sundhedsplatformen. Dette har blandt andet medført, at overlægerne vanskeligt kan tildeles administrations-/funktionstid, hvilket også inkluderer den uddannelsesansvarlige overlæge. Sygehusledelsen fremhæver forskning, uddannelse og produktion som lige ben. Det er inspektorernes indtryk, at indførelse af Sundhedsplatformen og det stigende produktivitetspres udfordrer forskning og uddannelse”.

Nina Weis, uddannelsesansvarlig overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, bekræfter, at Sundhedsplatformen har betydning for uddannelsen.

”Der er ingen tvivl. Sundhedsplatformen påvirker uddannelsen af de yngre læger på en forkert og dårlig måde. Uanset om systemet så fungerede perfekt – hvilket det ikke gør – har vi som læger mindre tid til de opgaver, vi ellers bruger tid på, og dermed også supervision af yngre læger. Uddannelsen af læger handler dybest set om akademisk mesterlære, og det er der ikke tilstrækkelig tid til i dag. Jeg håber ikke, at det har konsekvenser for uddannelsen, men vi føler os udfordret, fordi vi bruger tid på alt mulig andet end at lære fra os. Før kunne jeg gå stuegang på langt flere patienter end i dag, hvor min tid går med administrative procedurer. Jeg når aldrig op på den samme produktion, og den tid, som jeg skal bruge for at indhente det tabte, går desværre fra min undervisning af yngre læger”, siger Nina Weis.

Bliver de yngre læger dårligere?

”Det er svært at sige, for vi har ikke målt det”.

Men hvad er så problemet?

”Hvis du skal bruge mere tid og energi på at gå stuegang på færre patienter end tidligere, så går den tid fra at lære fra sig. Det er problemet. Desuden er systemet ikke intuitivt, hvilket såvel yngre som ældre læger synes. Sundhedsplatformen er en langsommelig tidsrøver”.

Hun nævner også, at speciallægerne bruger længere tid i ambulatoriet på grund af tastearbejdet og derfor ikke altid kan deltage i middagskonferencen.

”Det vil sige, at middagskonferencen er reduceret fra et bredt forum med mulighed for akademisk diskussion til overlevering af status fra stuegangen”.

Mindre tid til supervision

Nanna Holm er reservelæge og en af de 15 yngre læger på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Hun begyndte i en introstilling den 1. februar i år og er dermed ansat efter, at Sundhedsplatformen blev introduceret. Men hun har tidligere arbejdet i it-systemet COSMIC i både Region Syddanmark og i Grønland, og hun mærker en tydelig forskel.

”Sundhedsplatformen er hverken let eller intuitivt at arbejde i, og derfor er det mere tidskrævende end COSMIC. Afdelingen har generelt stort fokus på uddannelse, og jeg synes ikke, at jeg bliver en dårligere læge, fordi Sundhedsplatformen tager ekstra tid. Men systemet gør os alle frustrerede, og da systemet tager længere tid, kan supervisionen let glippe og udskydes. Man kan sige, at det vindue, jeg har at spørge om hjælp i, bare er mindre”, siger Nanna Holm.

Faktaboks

Fakta

Jesper Brink Svendsen er formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, og han hæfter sig ved, at Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital normalt får gode anmærkninger af inspektorerne.

”Det, at afdelingen faktisk bliver vurderet godt og tidligere har fået fine anmærkninger i 2004 og 2013, er faktisk det, der bekymrer mig mest. For på en afdeling, hvor ledelsen klart melder ud, at den har et trebenet fokus på uddannelse, forskning og produktion, vurderer inspektorerne, at Sundhedsplatformen er med til at give problemer for uddannelsen og forskningen. Nu kan inspektorerne altså tydeligt se, at overlægerne ikke længere har tilstrækkelig tid til at forske, vejlede og sikre ordentlig uddannelse. Så hvis en afdeling, der i forvejen klarer sig godt og har stort fokus på uddannelse, har problemer med Sundhedsplatformen, så tør jeg slet ikke at tænke på andre afdelinger”, siger Jesper Brink Svendsen og fortsætter:

”Problemet er, at en overlæge ud over den direkte patientkontakt også skal sikre uddannelse af yngre læger, men hvis Sundhedsplatformen stjæler tid fra den opgave, så forsvinder vidensgrundlaget fra afdelingen, og så kommer fremtidens læger til at mangle kompetencer. Hvis mønsteret gentager sig ved flere inspektorbesøg, tyder det på, at Sundhedsplatformen kan ryste selve fundamentet for at uddanne læger, og det vil på sigt give dårligere læger”.

Færre operationer at øve sig på

Inspektorerne har også andre steder bemærket Sundhedsplatformens konsekvenser for uddannelsen. Så sent som i april i år skrev inspektorerne, efter at have været på besøg på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital, følgende:

”Som en væsentlig ændring har man regionalt indført Sundhedsplatformen, der dels har medført nogle dagligt praktiske udfordringer, men også reduceret driftsmængden over en periode med flere uddannelsesmæssige konsekvenser til følge”. Og som en direkte konsekvens af Sundhedsplatformen skriver inspektorerne, at ”det er generelt en stor udfordring for de yngre læger at opnå deres operative kompetencer”.

Ifølge ledende overlæge på afdelingen, Helle Ejdrup Bredkjær, skyldes problemerne både, at det gynækologisk-obstetriske speciale generelt oplever færre operationer som følge af den teknologiske udvikling, og Sundhedsplatformens tidsforbrug.

”Når vi har færre operationer, betyder det, at de yngre læger har færre operationer, de kan øve sig på, og det kan godt blive et problem. Den udvikling skyldes ikke alene Sundhedsplatformen, men den har i et vist omfang været en medvirkende årsag”, siger hun.

Anderledes firkantet siger Elsebeth Siim det. Hun har i over ti år været uddannelsesansvarlig overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital, hvor Sundhedsplatformen allerede i oktober 2016 blev nævnt som et problem for uddannelsen af yngre læger.

"Vi skal som seniorlæger oplære de unge læger i det lægelige håndværk – også kaldet mesterlære. Alt det, de ikke kan læse sig til. Men med Sundhedsplatformen sidder vi alt for meget bag en skærm og skal bruge vores lægetid på at registrere og dokumentere. Det betyder helt logisk mindre tid til mesterlæreopgaven: De yngre læger har ikke tid at være opsøgende, og de ældre læger har ikke tid til at supervisere og instruere. Det medfører dårligere uddannelse og på sigt måske også dårligere læger".

Ikke et generelt problem

Men så slem ser virkeligheden ikke ud, hvis man spørger både Sundhedsstyrelsen og Videreuddannelsesregion Øst. Claus Malta Nielsen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen med ansvar for inspektorordningen, understreger, at der er flere hundrede uddannelsesafdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som med jævne mellemrum får besøg af Styrelsens inspektorer. Og der er intet mønster med Sundhedsplatformen og uddannelsen af yngre læger.

”Der kan være enkelte tilfælde, hvor Sundhedsplatformen bliver nævnt som et problem for uddannelsen af yngre læger, men det er ikke noget generelt problem. Vi er opmærksomme på, at det måske ikke er verdens mest smidige it-system, men vi ser ikke, at det truer uddannelsen af speciallæger”, siger Claus Malta Nielsen.

Lise Møller er leder af Videreuddannelsesregion Øst og har ansvaret for uddannelsesstederne i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selv om Sundhedsplatformen flere gange har været et tema i Det Regionale Råd, hvor der sidder repræsentanter for begge regioner, har konklusionen været, at it-systemet generelt ikke er et problem for uddannelsen af læger, siger Lise Møller.

”Vi har ikke fået henvendelser om konkrete uddannelsesproblemer med Sundhedsplatformen. Det er klart, at systemet i perioder kan give problemer ligesom arbejdspres eller andre udefrakommende faktorer, men det er ikke vores indtryk, at Sundhedsplatformen som sådan er et aktuelt stort problem for uddannelsen”, siger Lise Møller.

Hun oplyser desuden, at når hun kigger på andre store afdelinger som ortopædkirurgiske og medicinske afdelinger i samme periode, er Sundhedsplatformen ikke nævnt i inspektorrapporterne.

”Min vurdering er, at der er forskel på, hvor meget Sundhedsplatformen udgør et problem, afhængigt af speciale. Jo mere sygehistorien fylder i specialet som eksempelvis intern medicin, neurologi eller psykiatri, jo mere tastearbejde og jo mere tid bruger lægerne. Derfor følger vi naturligvis Sundhedsplatformen tæt, for der skal selvfølgelig være tid til uddannelse”.

Nanna Holm (th) er en af de 15 yngre læger på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor Nina Weis er uddannelsesansvarlig overlæge. Foto: Claus Boesen.
Nanna Holm (th) er en af de 15 yngre læger på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor Nina Weis er uddannelsesansvarlig overlæge. Foto: Claus Boesen.