Sundhedsreformen

Danmark får inden for de næste par uger den største sundhedsreform i mands minde. Lægeforeningen mener helt grundlæggende, at det er en god reform. Den har potentialet til at give Danmark et sundhedsvæsen i verdensklasse. Derfor er det ekstra glædeligt, at det i 11. time lykkedes at få et bredt politisk flertal bag sundhedsdelen af reformen. Måden det skete på, giver måske noget lavere karakterer for den kunstneriske værdi.

Det er naturligvis meget praktisk at trække finansieringen ud af selve sundhedsloven, men netop finansieringsformen er blevet kritiseret kraftigt af en række sundhedsøkonomer og af Lægeforeningen. Derfor havde det været betryggende, at der var sket justeringer og også havde været et bredt politisk forlig bag denne del af sundhedsreformen.

Vi må også konstatere, at forslaget om offentliggørelse af klagesager m.v. på sundhedsområdet er med i en form, der snarere vil vildlede end vejlede patienterne. Afgørelser i Patientklagenævnet vil nu blive offentliggjort, hvor: 1) Nævnet finder, at lægelovens paragraf 18 kan være overtrådt, 2) læger er tildelt tilrettevisning med skærpelse, 3) læger inden for fem år er tildelt tre irettesættelser for overtrædelse af autorisationslovene uanset karakteren af de overtrædelser, der er tale om samt 4) læger er tildelt kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb.

Lægeforeningen mener, at Sundhedsstyrelsen som sundhedsvæsenets øverste tilsynsmyndighed er den instans, der kan vurdere, om grove eller gentagne forsømmelser har en sådan karakter, at vigtige hensyn til patientsikkerheden taler for, at borgerne skal have oplyst navnene på vedkommende sundhedspersoner. Det sæt af begrundelser, der nu er oplistet i lovforslaget, lever ikke op til denne forudsætning. Vi mener ikke, at det er rimeligt, at Patientklagenævnet pr. automatik offentliggør alle tilfælde, hvor en læge har modtaget alvorlig eller gentagen kritik eller blot er tildelt tre irettesættelser inden for fem år (pkt. 3).

Vi mener, det er rimeligt, at befolkningen får at vide, hvis læger har optrådt meget forkert, men som det nu foreligger, vil det nærmere føre til en vildledning i stedet for en vejledning af patienterne. Hvis der skal være logik i anvendelsen af offentliggørelse, mener vi, at lovforslaget skal omarbejdes, så offentliggørelse af lægers navne i tilfælde af tilrettevisninger for alvorlig eller gentagen kritik altid kommer til at ske på grundlag af en konkret vurdering i Sundhedsstyrelsen. Vi har et håb om, at dette stadig kan nå at falde på plads inden lovkomplekset træder i kraft.

Afslutningsvis skal det være helt klart, at vi tager kraftigt afstand fra de tanker, som Patientforeningen Danmark har fremsat om at lave deres egen offentliggørelse af afgørelser i Patientklagenævnet ved at indsamle materiale og offentliggøre tilfældige afgørelser. Det er ikke alene formentlig ulovligt, det er også uetisk, og det vil for alvor føre til en vildledning af patienterne, som man kunne godt gå så vidt at kalde patientskadelig virksomhed.