Aktuelt

Sundhedsstrukturkommissionen er nedsat: »Det eneste, det ikke kan ende med, er status quo«

Den nye Sundhedsstrukturkommission skal tænke sundhedsvæsenet stort set forfra med afsæt i et kommissorium, der både lægger op til et opgør med den nuværende struktur og til en sikring af mere ensartet kvalitet, og oplægget høster stor ros fra Lægeforeningen.

Sundhedsstrukturkommissionen skal bl.a. komme med bud på, hvordan man kan sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb for ældre patienter og kronikere. (Foto: Colourbox)

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

28. mar. 2023

6 min.

Én opgave og otte fokuspunkter. Sådan er dagsordenen for Sundhedsstrukturkommissionen, som blev indvarslet, da SVM-regeringen trådte til, og som tirsdag blev sat i arbejde. Strukturen for det danske sundhedsvæsen skal kastes op i luften, og når kommissionen lander den igen og afleverer sine konklusioner, skal det være med en ny optegning af, hvordan fordelingen af opgaver og ansvar skal være.

Opgaven er stor og kompleks, understregede sundhedsminister Sophie Løhde (V) på pressemødet i Statsministeriet, hvor kommissoriet og kommissionens medlemmer blev præsenteret. Til gengæld er der – næsten – fri leg, sagde hun.

»Det eneste, kommissionen ikke skal se på, er kommunernes styreform, deres geografiske grænser og deres skatteudskrivningsret. Ellers er der ingen hellige køer«, sagde Sophie Løhde.

Til gengæld er regionernes ofte diskuterede rolle og eksistens noget af det, kommission skal kulegrave, og det tværsektorielle samarbejde og sammenhængen i det samlede sygehus- og sundhedsvæsen bliver et stærkt fokusområde i kommissionsarbejdet.

Kommissionens formand, Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, slog i sin præsentation tillige fast, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen kommer til at »stå centralt« i kommissionens arbejde.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der som både fagminister og statsminister har haft lod og del i en række af de store omkalfatringer af sundhedsvæsenet, fremhævede, at der skal skabes »plads til mere sundhedsfaglighed og sundhedsfaglig ledelse og mindre til administration«.

Kommissionen betegnede han som en »investering af 12 måneder, hvor kloge mennesker kan give nogle fordomsfri bud på, hvad der skal til for at indrette fremtidens sundhedsvæsen«, og han konstaterede, at kommissionens arbejde »i virkeligheden kan ende flere steder – det eneste, det ikke kan ende med, er status quo«.

Fakta

Kommissionens medlemmer

Otte fokuspunkter

Ordet fordomsfri blev brugt en hel del gange under præsentationen, og i selve kommissoriet står der ligeledes, at »kommissionen skal se fordomsfrit på strukturen og organiseringen af sundhedsvæsnet og for hver af modellerne afveje fordele og ulemper med afsæt i sigtelinjerne for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen«. Og herefter oplistes de otte fokuspunkter, kommissionen skal levere på:

Som første punkt nævnes den regionale struktur, hvor kommissionens ni medlemmer skal vurdere »fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur med sigte på styrket sammenhæng og omstilling til nære sundhedstilbud og øget lighed i adgangen til behandling af høj kvalitet«.

Dernæst skal kommissionen zoome ind på rammerne for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats, hvor »opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstandarder«, patienterne vil opleve »mere ensartet kvalitet på tværs af landet«, og det kan bl.a. ske gennem et styrket tværkommunalt samarbejde, der »kan sikre en fagligt bæredygtig opgaveløsning«.

For det tredje skal kommissionen granske sektorovergangene og »samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis«. Her nævnes forpligtende samarbejdsstrukturer, samlokalisering af kommunale tilbud og udgående sygehusfunktioner og skabelse af tværfaglige miljøer f.eks. som nærhospitaler.

En fjerde opgave for kommissionen bliver at se på, hvordan almen praksis er organiseret og styret: Hvad kan der gøres for at understøtte øget patientansvar og styrket opgavevaretagelse, så almen praksis kan være med til at aflaste sygehusene?

I den mere ledelsestunge ende skal kommissionen for det femte gennemlyse finansierings- og incitamentsstrukturerne og »kultur og ledelse i sundhedsvæsenet«. Her skal kommissionen komme med bud på, hvordan man kan understøtte omstillingen til det nære sundhedsvæsen og bedre udnytte ressourcerne i og på tværs af sektorer.

Endvidere skal kommissionens medlemmer som et sjette element fremlægge forslag til, hvor man kan koordinere kvalitetsudvikling på sundhedsområdet for på den måde »at indfri potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse af god praksis, herunder en afvejning af fordele og ulemper ved en styrket statslig rolle heri«.

Det hænger ganske tæt sammen med, at kommissionen skal byde ind med forslag til »en organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur i sundhedsvæsenet«, der understøtter udbredelsen af fælles løsninger og gnidningsfri udveksling af digitale oplysninger på tværs af sektorer – måske via en stærkere national koordinering.

Endelig skal kommissionen skitsere en »regulering, der understøtter frit valg og patientrettigheder, og som sikrer den mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede sundhedsvæsen«, og klangbunden for det hele skal være »hensynet til fremtidssikring af det samlede sundhedsvæsen«, ligesom kommissionen »i den sammenhæng tillige skal pege på potentialer for bedre forebyggelse«, hedder det i kommissoriet.

»Det kalder på gennemgribende tiltag, forventnings- afstemning med borgerne og en skarp prioritering«Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

Det rigtige udgangspunkt

Netop helhedstilgangen og kommissoriets fokus på bedre og mere ensartet kvalitet høster anerkendelse fra Lægeforeningen og formand Camilla Rathcke.

»Det er de rigtige temaer, som kommissionen skal kigge på. Der skal leveres mere ensartede sundhedstilbud af høj kvalitet på tværs af 98 kommuner og fem regioner, og det kræver stærkere styring. Samtidig er det positivt, at regeringen ser virkeligheden i øjnene og tilkendegiver, at sundhedsvæsenet er presset – ikke mindst på grund af mangel på arbejdskraft. Også derfor er det bydende nødvendigt at bruge ressourcerne bedre«, siger hun i en kommentar til udspillet.

»Regeringens udgangspunkt er rigtigt. Der kommer markant flere patienter, og vi bliver færre og færre sundhedsprofessionelle til at give dem behandling og pleje. Det kalder på gennemgribende tiltag, forventningsafstemning med borgerne og en skarp prioritering. Derfor er det rigtigt at se på fundamentale ændringer af sundhedsvæsenet, som regeringen lægger op til. Det er bydende nødvendigt at bruge ressourcerne bedre. Nu er afsættet klar, og så må vi se, hvad kommissionen faktisk leverer«, siger Camilla Rathcke – som er meget tilfreds med »valget af formand og medlemmer af kommissionen, som alle er kompetente folk med stor indsigt i sundhedsvæsenet«.

Lægeforeningens formand er også glad for, at det står centralt i kommissionens arbejde at byde ind med forslag til mere forpligtende og ensartede sundhedstilbud til patienterne på tværs af kommuner og regioner.

»Vi kan ikke have 98 kommuner og fem regioner, som hver har deres forskellige sundhedstilbud. Borgerne skal have mere ensartede tilbud af høj kvalitet, og derfor er det vigtigt med mere entydig struktur og styring«, siger Camilla Rathcke, der desuden hæfter sig ved, at forebyggelsesindsatserne får bevågenhed i kommissoriet.

»Det viser, regeringen har forståelse for, at forebyggelse af sygdom er afgørende, hvis vi skal lette presset på sundhedsvæsenet. På den måde er forebyggelse fundamentalt for at robustgøre sundhedsvæsenet«, siger hun.

Læs hele kommissoriet her

Læs Lægeforeningens pressemeddelelse her