Sundhedsstyrelsen forsømmer kontrol af lægers videreuddannelse

For mere end ti år siden indførte Sundhedsstyrelsen en kontrolordning, der skulle sørge for at kontrollere niveauet for videreuddannelsen af danske læger: inspektorordningen.

Selvom både læger og Sundhedsstyrelsens egne rapporter hylder inspektorordningen, bliver der ikke lavet det antal besøg af inspektorkorpset, som Sundhedsstyrelsens egne regler kræver.

Alle afdelinger med læger i uddannelsesstillinger skal inspiceres mindst hvert fjerde år. Det skal sikre, at fremtidens speciallæger i Danmark får den bedst mulige uddannelse, men der er lang vej igen, før målet kan nås.

Der er ca. 580 afdelinger på de danske sygehuse, der videreuddanner læger. I øjeblikket er der 211 inspektorer, som ifølge Sundhedsstyrelsen foretager ca. 100 inspektorbesøg om året. Tallene taler for sig selv.

Der skal foretages 145 inspektorbesøg årligt for at kunne besøge samtlige uddannelsesafdelinger hvert fjerde år, som reglerne kræver. I 2010 blev der foretaget 87 inspektorbesøg, i 2011 var det 34 besøg.

Inspektorordningen så dagens lys i 1997, og allerede i 2001 gjorde Sundhedsstyrelsen ordningen obligatorisk for samtlige af landets uddannelsesafdelinger. Et inspektorbesøg består af to inspektorer, der i alt bruger tre dage på forberedelse, besøg på afdelingen og rapportering.

Sundhedsstyrelsen erkender, at man i ordningens levetid ikke har kunnet overholde reglen. Og at der sågar er afdelinger, der endnu ikke har haft et eneste besøg fra inspektorerne.

Mangel på inspektorer forværrer problemet

Problemet skyldes delvist, at man mangler inspektorer med det rette speciale til at dække alle områder, forklarer kontorchef for Uddannelse og Autorisation i Sundhedsstyrelsen, Birte Obel.

Hun var selv med til at udarbejde den rapport, der i 2000 anbefalede, at inspektorordningen blev indført for alle uddannelsesafdelinger i hele landet.

Yngre Læger er utilfredse med Sundhedsstyrelsens brug af inspektorordningen:

»Man burde følge og overholde de råd og vejledninger, som bliver fremlagt. Det gør man ikke«, siger formand Lisbeth Lintz.

Mads Skipper, Lægeforeningens repræsentant i Sundhedsstyrelsens Følgegruppe for Inspektorordningen, peger på, at det er helt afgørende, at inspektorordningen sikres de nødvendige rammer:

»Som det er nu, oplever man flere steder, at læger tøver med at melde sig som inspektorer, blandt andet fordi de har svært ved at få fri til inspektoropgaverne. Det betyder desværre, at der mangler inspektorer inden for flere specialer, eksempelvis er det meget vanskeligt at rekruttere inden for psykiatrien. Det skal der selvfølgelig rettes op på«, siger han.

Populært kontrolorgan

Sundhedsstyrelsens egne tal taler ellers positivt for inspektorordningen.

73% af de afdelinger, der har haft besøg af inspektorerne, siger, at inspektorernes vejledninger blev anvendt efterfølgende. Og Sundhedsstyrelsens egen evaluering fra 2007 beskriver også inspektorordningen som en »værdifuld inspirationskilde for uddannelsesgivende afdelinger«.

Selvom uddannelsesafdelingerne ikke kontrolleres inden for tidsgrænsen, er Birte Obel ikke i tvivl om ordningens vigtighed for lægers videreuddannelse:

»Inspektorordningen er det eneste organ, der fokuserer på uddannelse i afdelingerne, der ofte er svært belastede af tunge driftsopgaver. Der kan derfor være en tendens til, at fokus på uddannelse af yngre læger glider i baggrunden til fordel for driften«, siger hun.

Uddannelse er det letteste sted at spare

Sundhedsøkonom Marie Kruse, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, mener også, at uddannelse let kan blive skubbet i baggrunden, når afdelingerne er presset:

»Man kan spare på uddannelsen, uden at det går ud over behandlingen af patienterne nu og her, men det er at skyde sig selv i foden. For det betaler sig at uddanne«, siger hun.

Den opfattelse er hun ikke ene om.

»Uddannelse er en blød faktor, som gør det svært at gøre op. Derfor presser man der. Problemet er, at man ender med at spare uddannelsen væk«, siger ortopædkirurg og inspektor på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Jens Ole Laursen, der i sit virke som inspektor er stødt på afdelinger, hvor besparelserne havde taget overhånd.

Også Lisbeth Lintz ser problemet med besparelser på lægers videreuddannelse: »De besparelser, der er lavet i sundhedsvæsenet, har gjort, at de enkelte afdelinger er så pressede, at de simpelthen ikke er i stand til at tilbyde tilstrækkelig uddannelse«, siger hun.

Men selv hvis Sundhedsstyrelsen kunne overholde kravene, ville det ikke være nok, mener lægerne. Problemet er, at afdelingerne ændrer sig alt for hurtigt, til at en kontrol hvert fjerde år er nok.

»Fire år er for lang tid, og specielt hvis der sker store strukturelle skift, så er det ekstra nødvendigt, at vi kommer og kigger på, hvordan det går«, siger Jens Ole Laursen

Inspektorbesøg forringes yderligere

På trods af, at ordningen værdsættes af alle parter, meldte Sundhedsstyrelsen i februar sidste år ud, at man måtte spare på ordningen. Dengang meddelte administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, at der ville komme til at være færre inspektorbesøg. Der er dog aldrig fremsat et konkret mål for, hvor ofte afdelingerne i fremtiden skal kontrolleres.

Man vil altså skære på et område, der i forvejen ikke kan overholde de krav, der i dag stilles til det. Det er uacceptabelt, mener formanden for Yngre Læger.

»Man skal sikre sig, at økonomiske nedskæringer ikke går ud over uddannelsesområdet, ved at man er meget opmærksomme på dem. Besparelser gør, at man har endnu mere brug for inspektorordningen«, siger Lisbeth Lintz.