I en knap fire år gammel rapport fastslår Sundhedsstyrelsen, at lægevagten skal styres af almen praksis. Det var en kvalitetsvurderingsrapport, siger Sundhedsstyrelsen i dag – »det var ikke myndighedsrådgivning«.
»Sundhedsstyrelsen vurderer, at lægevagtsordningen også fremover med fordel kan være forankret i almen praksis«.
Sådan skrev Sundhedsstyrelsen sort på hvidt i en rapport fra 2009 nederst på side 13.
I den medfølgende pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen dateret 21. december strammede man formuleringen, så lægevagten fortsat »bør forankres« i almen praksis.
Dermed er Sundhedsstyrelsens knap fire år gamle udmelding i direkte modstrid med, at Region Hovedstaden pr. 1. januar overtager lægevagten fra de praktiserende læger.
Det vigtigste argument for Sundhedsstyrelsens markante 2009-udmelding var, at man sikrer den fornødne bemanding med læger, som har »den relevante uddannelse til at varetage de problemstillinger, som kommer i lægevagten«.
Derudover var et vigtigt argument for styrelsen, at en fortsat kvalitetsudvikling kan sammenkobles med almen praksis, så borgeren modtager den samme kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme og skader, uanset om det er dagtid eller vagttid.
»Lægevagtsordningerne bør i så fald have en målsætning om, at alle vagtlæger har tilknytning til almen praksis, hvorved det sikres, at den viden og erfaring, som lægerne får i dagtiden i almen praksis, bringes med ind i lægevagten og omvendt«, står der i rapporten.
Altså: Almen praksis bør drive lægevagte, der besættes med læger med tilknytning til almen praksis, mente Sundhedsstyrelsen.
Så klar tale glæder Praktiserende Lægers Organisation i dag:
»Det var en yderst fornuftig udmelding, som Sundhedsstyrelsen kom med i 2009. Og vi forventer naturligvis, at styrelsen står ved den udmelding. Jeg kan ikke se, hvad der skulle have ændret dens holdning«, siger Birgitte Alling-Møller, der er formand for PLO-Hovedstaden.
Ugeskrift for Læger har spurgt Sundhedsstyrelsen, om den fortsat mener, at forandringen af lægevagten bør ske i almen praksis.
Svaret er ikke helt så ligetil:
»Den evaluering, vi lavede i 2009, var ikke en myndighedsrådgivning. Den rapport skal ikke læses som Sundhedsstyrelsens benhårde anbefaling af en del af sundhedsvæsenet. Det var en kvalitetsvurderingsrapport, det står også i rapporten«, siger enhedschef for Sygehuse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
Han fastslår, at Sundhedsstyrelsens myndighedsopgave handler om at godkende hospitalernes specialfunktioner, men på lavere niveau har styrelsen kun en rådgivende funktion. Og vagtlægeordningen og akutsystemet hører til den rådgivende del.
Søren Brostrøm henviser til styrelsens akutrapport fra 2007, der understreger vigtigheden af et enstrenget og visiteret system:
»I det lys ligger Region Hovedstadens nye ting jo meget godt inden for skiven i forhold til, hvad vi anbefalede dengang«, siger han og understreger, at det, styrelsen mente i netop 2007-rapporten, var som »myndighed«.
Okay, men så som kvalitetsevalueringsrapport mente I, at almen praksis var bedst til at forankre lægevagten. Mener I så stadig det?
»Der blev lavet en kvalitetsevaluering i 2009 ud fra den daværende organisering. Så man skal hverken tage den rapport for mere eller mindre. Hvis vi igangsatte en evaluering i dag, så kan det være, at man kom til nogle andre vurderinger«, siger han.
Kan du forstå, at det kan være svært at se, hvornår Sundhedsstyrelsen taler som myndighed, og hvornår I ikke gør? Sundhedsstyrelsen er vel Sundhedsstyrelsen?
»Ja, det kan jeg godt se. Men vi udsender mange produkter herindefra«, siger Søren Brostrøm.
Fakta
I sidste uge modtog Sundhedsstyrelsen for første gang en officiel skrivelse fra Region Hovedstaden om den nye vagtlægeordning. Et brev, som styrelsen anser for en formel anmodning om styrelsens rådgivning.
»Og det vil vi så holde op imod, hvad vi har ment tidligere«, siger Søren Brostrøm.
Derfor har Sundhedsstyrelsen ingen officiel holdning til hovedstadens nye vagtordning. Endnu.
Da styrelsen ikke har myndighed til at ændre de politisk vedtagne planer i hovedstaden for lægevagten, vil den have fokus på, »hvordan man vil sikre, at almenmedicinske kompetencer er til stede, og hvordan man sikrer samarbejde til almen praksis«, som Søren Brostrøm formulerer det.
På samme måde som med de fælles akutmodtagelser, hvor styrelsen også har klare holdninger til, hvordan de burde indrettes, men hvor regionerne med Søren Brostrøms ord »ikke alle, lige rammer den skive, som vi har sat«.
Regionen skriver i sit oplæg til den nye vagtlægeordning, at lægerne skal have en bred diagnostisk erfaring og eventuel erfaring med lægevagtskørsel.
I akutbilen på Bornholm skal der være »almenmedicinske kompetencer«, og i akutmodtagelserne, der skal varetage konsultationerne, skal der være læger med »almenmedicinske kompetencer«. Senere modificerer regionen det dog til, at det skal »tilstræbes«.
Søren Brostrøm, mener Sundhedsstyrelsen, at der bør være en mindsteprocentsats i den nye lægevagt, der har en almenmedicinsk baggrund?
»Det vil vi som sundhedsstyrelse ikke gå ned i, da det er driften af sundhedsvæsenet. Og hvor mange de ansætter og på hvilke vilkår, er ikke vores opgave. Vi skal se på kompetence og kvalitet, og det kan gøres på mange måder og med forskellige sundhedsfaglige og lægefaglige resurser og på forskelligt niveau – speciallæge og ikkespeciallæge. Hvordan sikrer man kompetencer og kvalitet, ser vi på – vi går ikke ned i antal«, siger han.
Bør hovedparten af lægerne i den nye vagtlægeordning være almenmedicinere som specialebaggrund?
»Det har jeg ingen kommentarer til«.
I den omtalte 2009-rapport skrev styrelsen ellers:
»Lægevagtsordningerne bør i så fald have en målsætning om, at alle vagtlæger har tilknytning til almen praksis, hvorved det sikres, at den viden og erfaring, som lægerne får i dagtiden i almen praksis, bringes med ind i lægevagten og omvendt«.
Men det var jo ikke som myndighed. Det stod i en kvalitetsevalueringsrapport.
Læs kvalitetsevalueringsrapporten fra 2009 her: www.sst.dk/publ/Publ2009/SUPL/Laegevagt/Laegevagtordn_dk_dec09.pdf
