Sundhedsstyrelsen: Læger må ikke blive for specialiserede

»Vi skal have højt specialiserede læger«, siger overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Birte Obel, helt naturligt, men fortsætter så:

»Men det massive fokus på det højt specialiserede kan risikere at gå ud over kommende lægers helt basale kompetencer. Derfor skal der fokuseres på at sikre, at alle har de helt basale færdigheder. Og at de vedligeholdes ikke mindst inden for de internmedicinske og kirurgiske specialer«.

Så klar er meldingen fra Sundhedsstyrelsen, der i dag offentliggør en længe ventet og helt central 184 sider lang hovedrapport: »Speciallægeuddannelsen - status og perspektivering«, samt tre bind med bilag.

Den 1. januar 2004 begyndte den nye og radikalt anderledes speciallægeuddannelse. Farvel til grund- og grenspecialer, farvel til sammenstykkede forløb på egen hånd. Goddag til specialer og fagområde, de syv lægeroller og en ansættelseskontrakt til hoveduddannelsesforløb.

De første speciallæger fra 2003-uddannelsesordningen er nu færdige, og derfor evalueres hele uddannelsen i rapporten.

Resultatet er hele 55 mere eller mindre konkrete anbefalinger til, hvordan speciallægeuddannelsen kan justeres.

»Veluddannede speciallæger er basis for, at vi har et velfungerede sundhedsvæsen. Derfor er netop speciallægeuddannelsen så kolossalt vigtig. Og uddannelsen skal matche befolkningens behov. Siden ændringen i speciallægeuddannelsen har vi haft en strukturændring og fået langt færre hospitalsenheder. Blandt andet derfor har vi lavet denne store analyse af videreuddannelsen. Og overordnet set må vi sige, at det er imponerende, hvor godt de mange ændringer er blevet indarbejdet. Men der er behov for justeringer. Blandt andet skal de basale færdigheder styrkes. Altså så speciallægen kan håndtere de hyppigste og mest simple akutte problemstillinger«, siger Birte Obel.

Sundhedsstyrelsen vil nu sammen med aktørerne på området arbejde videre med, hvordan basale færdigheder vedligeholdes under hoveduddannelsesforløb:

»Vi er blevet klar over, at det er et tiltagende problem, at folk bliver så højt specialiseret. Vi er nødt til at sikre os, at læger bevarer de basale kompetencer, så regionerne fortsat kan drive et hospitalsvæsen med vagtplaner og en effektiv arbejdstilrettelæggelse«, siger Birte Obel.

Ser en læge eksempelvis aldrig akutte patienter, kan vedkommende ikke stå i front i en fælles akutmodtagelse (FAM).

Formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg, Lars Riber, er helt enig:

»De basale kompetencer er helt grundlæggende for, at man kan fungere tilfredsstillende som læge. Det skal sikre gode patientforløb. Derfor er det også problematisk, som rapporten viser, at uddannelse kører sideløbende med drift. Vi mangler, at driftsherrerne og Sundhedsstyrelsen får uddannelse tænkt ordentligt ind i systemet«, siger han.

Syv lægeroller skal justeres og nuanceres

Indførelsen af de syv lægeroller i speciallægeuddannelsen var noget nyt. Rapporten fastslår, at de syv lægeroller som begreb er slået igennem ude på afdelingerne, men at specialerne ser meget forskelligt på disse roller.

Eksempelvis har de parakliniske og laboratoriespecialerne svært ved at se sig i rollen som »kommunikator«, men kommunikation handler ikke nødvendigvis om den patientrettede kommunikation, for det kan i lige så høj grad handle om kommunikation til andre sundhedsprofessionelle.

Derfor skal lægerollerne i de kommende år ned på jorden; justeres, så specialerne kan kende sig selv i dem og integreres i de pågældende specialers dagligdag.

Tostedskrav er vigtigt

Før ændringen i speciallægeuddannelsen skulle den uddannelsessøgende læge selv samle sit forløb via ansættelser på forskellige klassificerede afdelinger.

Det er nu ændret, så lægen får en samlet 4-5-års ansættelseskontrakt for et sammensat hoveduddannelsesforløb.

Ifølge bekendtgørelsen skal lægerne sikres ansættelser på mindst to ansættelsessteder af mindst 12 måneders varighed, da forskellige tilgange til faget og patienterne styrker lægens faglighed.

Planen var, at stamafdelingen skulle sikre koordinationen af forløbet. Det er ikke sket, viser rapporten. Ligesom de mange lukkede hospitalsmatrikler i de senere år har gjort det svært at opfylde kravet i flere specialer.

»Vi skal fastholde tostedskravet, men i en redefineret form. Vi kan se, at nogle specialer på grund af strukturreformen er kommet i klemme, så lægerne må rejse uforholdsmæssigt langt for at opfylde dette. Samtidig med at meget samles, må vi sikre, at lægerne bliver eksponeret for diversiteten inden for specialet«, siger Birte Obel.

Den øgede specialisering kan også medføre, at mange afdelinger i dag varetager færre kliniske funktioner, så læger fremover bør uddannes på flere end to steder.

FAM bliver af Sundhedsstyrelsen anset som et helt relevant sted for mange læger under uddannelse. Ligesom flere læger i flere specialer bør uddannes i speciallægepraksis.

Lægeforeningen støtter udmeldingen, da flere yngre læger oplever flaskehalse på visse afdelinger:

»Vi er af den overbevisning, at vi får de bedste læger, hvis de har fået så bredt et grundlag i deres uddannelse som muligt. Det er jo også derfor, Lægeforeningen har foreslået, at KBU-læger alle skal have et halvt års ansættelse med funktion i FAM og et halvt års ansættelse i almen praksis. Hoveduddannelseslæger har ligeledes gavn af at være ansat på to eller flere afdelinger. Så kan de lære forskellige måder at organisere og tilrettelægge behandlingen og arbejdsgange, til gavn for fremtidige optimale patientforløb«, siger Lars Riber.

Ifølge Lægeforeningen er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen sikrer, at krav og regler om eksempelvis uddannelsesprogrammer, målbeskrivelser, vejleder- og MUS-samtaler, handleplaner mv. bliver udarbejdet og overholdes.

Den 7. marts bliver rapporten præsenteret på en konference for alle interessenter i den lægelige uddannelse.

Samme dag fremlægger Sundhedsstyrelsen et udkast til en prioriteret handleplan i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse for, hvordan de 55 anbefalinger kan gennemføres.

Baggrunden for den nuværende speciallægeuddannelse

• 1998, juli: Sundhedsministeren nedsætter speciallægekommission med repræsentation fra Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Amtsrådsforeningen mfl.

• 2000, maj: Kommissionen afgiver betænkning nr. 1384 om »fremtidens speciallæge«. Det fører til 2003-uddannelsesordningen, der afløser 1996-ordningen.

• 2004, januar: Den nye speciallægeuddannelse starter.

• 2006, marts: Bekendtgørelse revideres.

• 2007, oktober: Bekendtgørelse revideres.

• 2010: Sundhedsstyrelsen nedsætter en styregruppe og arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle relevante aktører, der skal foretage en status og perspektivering af speciallægeuddannelsen.

• 2012, februar: Rapporten »Speciallægeuddannelsen - status og perspektivering« udkommer.

Sådan skal speciallægeuddannelsen forbedres - Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a. vedrørende

Organisering og styring af den lægelige videreuddannelse

• Alle aktører overvejer løsningsforslag, der kan medvirke til at mindske eventuelle bureaukratiske processer og tunge papirgange.

Specialestrukturen

• Den uddannelsessøgende læge opretholder og bruger i hele hoveduddannelsen sine basale kompetencer samtidig med indføring i de mere specialiserede funktioner inden for specialet.

Lægeroller

• Der iværksættes et arbejde med henblik på at justere beskrivelsen af de syv lægeroller og nuancere deres indhold i forhold til forskellige specialer.

Opbygning af den lægelige videreuddannelse

• Det sikres i større udstrækning, at stillinger af mindst seks måneders varighed, der formelt ikke er uddannelsesstillinger, godkendes til introduktionsstillinger, såfremt rammen for antallet af introduktionsstillinger inden for specialet giver plads til dette.

• Ved afdelingsskift i et uddannelsesforløb bør koordinering mellem de uddannelsesgivende afdelinger sikres, så uddannelsesforløbet for den enkelte bliver så godt som muligt.

Udannelsens gennemførelse i den kliniske enhed

• Det sikres, at målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer og individuelle uddannelsesplaner er kendte for og bruges af alle uddannelsessøgende læger og uddannelsesgivende afdelinger/praksis.

• Det sikres at få den lægelige videreuddannelse integreret i arbejdstilrettelæggelsen, og at der ved fordelingen af det lægelige arbejde tages de størst mulige uddannelsesmæssige hensyn.

• Det sikres, at der afholdes introduktionssamtaler og udarbejdes individuelle uddannelsesplaner, således at der opnås relevant forventningsafstemning mellem den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesgivende afdeling.

Færdighedslaboratorier

• National koordinering og udbygning af færdighedslaboratorier, så tilbud om færdigheds- og simulationstræning udnyttes bedst muligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. Speciallægeuddannelsen - status og perspektivering. Februar 2012.