Sundhedsstyrelsen: Store regionale forskelle skal være slut

Regioner skal løse problemer med store regionale forskelle i adgangen til kræftbehandling.

Det blev fastslået på møde i Sundhedsstyrelsens Task Force fredag:

»Der er nu en klar forventning om her efter Task Force-mødet, at regionerne går hjem og løser de problemer, de har", siger Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen og medlem af Task Force.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde for nylig en rapport, der viser, at mænd med kræft i kønsorganerne eksempelvis venter 27 dage længere på at komme i behandling fra henvisningen er modtaget, hvis de bor i Region Hovedstaden end mænd i Region Midtjylland.

I Ugeskrift for Læger var fagfolk og Kræftens Bekæmpelse stærkt fortørnede over, at der forsat eksisterer så store regionale forskelle, så det reelt er postnummeret, der afgør, hvornår en kræftpatient kommer i behandling.

»Det er helt uacceptabelt. Regionerne har været skuffende langsomme til at tage denne opgave til sig,« sagde formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen.

Sundhedsstyrlsen har ikke efter mødet sat krav til acceptable regionale ventetider:

»Men der er en helt klar forventning om forbedring fremadrettet. Det er helt sikkert. På Taks Force mødet spurgte vi fra Sundhedsstyrelsen kritisk ind til den status, som regionerne kommer med i forhold til løsningsmodeller. For vi er i Task Force sat i verden til at overvåger de indberetninger og udkast til løsninger, der kommer fra regionerne. Og der skal helst ske fremdrift fra møde til møde. Og det må gerne gå hurtigere«, siger Søren Brostrøm.

Task Force blev oprettet i 2007, da det blev offentligt kendt, at der eksisterede store forskelle på, hvor hurtigt patienter kom i behandling. Kræftpakkerne var også et resultat den uensartede adgang til behandling, der skulle sikre bedst mulig udredning og behandling uden unødig ventetid.

Ifølge eksperter er der ikke længere acceptabelt i et lille land som Danmark, at der kan være store forskelle på, hvor hurtigt en patient kommer i behandling. Før i tiden kunne de 14 amtslige kongedømmer indrette sig, sådan som de selv syntes. Men den tid er forbi.

»Befolkningen har ikke længere forståelse for, at vi ser disse forskelle. Der er en forventning om en høj ensartet kræftbehandling. Det er regionerne og Danske Regioner simpelthen nødt til at forholde sig til,« sagde professor og direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard til Ugeskriftet for nyligt.

På Task Forcemødet forklarede regionerne, at en af udfordringerne er, at de oplever flaskehalsproblemer i forhold til operationskapacitet.

Flere regioner har eksempelvis problemer med urinvejskirurgi, da de for nogen tid siden er opstartet med robotkirurgi til eksempelvis prostatacancer. Og det har skabt flaskehalse i flere regioner, kom det frem på mødet.

De fem regionerne forklarede også på mødet ifølge Søren Brostrøm, hvordan de vil forsøge at løse problemet.

Om et halvt år vil næste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen så afsløre, om en gammelkendt problemstilling i det danske sundhedsvæsen er fixet.