Skip to main content

Sundhedsstyrelsen: Vi skal kunne få fat i hinanden

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

1. nov. 2005
2 min.

Da Sundhedsstyrelsen holdt ferie-lukket mellem jul og nytår, lykkedes det til alt held for Jakob Trier Møller

og Freddy Lippert på vegne af Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) (se artiklen side 254) at lokalisere kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Eva Hammershøy.

Hun kontaktede umiddelbart Udenrigsministeriet, så hjemtagningen af de mange katastroferamte danskere fra især Thailand kunne koordineres.

Eva Hammershøy, det endte jo meget godt, da aktionen først blev sat i gang. Men forløbet efterlader et indtryk af, at det hele var lidt præget af tilfældigheder: En vagthavende, der tænker: »Mon der egentlig er nogen, der koordinerer det her?« En Sundhedsstyrelse, der har sat telefonsvareren til i juleferien og et Udenrigsministerium, der tilsyneladende ikke har nogen plan for den slags situationer. Er det uberettiget, hvis man får indtryk af, at lidt derfor meget var overladt til tilfældigheder?

»Jeg kan godt forstå, at man tænker sådan«, siger Eva Hammershøy.

»Men det var en usædvanlig situation: Ulykken sker langt fra Danmark og først efter nogle dage bliver det klart, hvor mange danskere, der egentlig er involveret, og at de kommer til Danmark. Men derefter kører beredskabet helt, som det skal: AMK'erne bliver involveret. Men fordi situationen er så speciel, kan han ikke få de informationer, han normalt ville have fået. Normalt er Udenrigsministeriet jo ikke involveret, hvis der sker en ulykke i Dan-mark. Meget klogt tænker han: Der er tale om en helt usædvanlig situation - vi må gøre noget. Derpå henvender han sig til den statslige myndighed - os - og vi har normalt ellers ikke noget med store ulykker at gøre, medmindre der er tale om helt store katastrofer.

Det er så usædvanligt, at vi straks kan se, at der skal ske en koordination. Vi kan jo godt se, hvad the missing link i beredskabet er: det er informationsstrømmen. Vi får fat i Uden-rigsministeriet, der også har prøvet at få fat i os, og det lykkes at få et møde mellem alle relevante parter ...«.

... og så virkede det udmærket. Men er man ikke nødt til at overveje, om noget skal organiseres anderledes, så der fx altid er nogen på vagt også hos jer?

»Jo. Og det har vi allerede lavet om på: I stedet for en besked om, at der bare er lukket, bliver der nu henvist til hjemmesiden, hvor man kan få kontakt med nogen. Vi har ikke døgnvagt, men selvfølgelig skal man kunne komme i kontakt med os, ligesom man til hver en tid skal kunne komme i kontakt med Udenrigsmini-steriet. Det er den slags, vi skal tale sammen om, når vi nu skal til at evaluere«, siger Eva Hammershøy.

»Vi skal vide hvordan vi får fat i hinanden«.