Sundhedsstyrelsen vil involveres tidligere i sager om lægers faglige virke

Hvad stiller lægen op, der er bekymret for, om en kollega fagligt magter opgaverne? Sundhedsstyrelsen vil producere en slags retningslinjer for læger, der står i det dilemma. De skal indskærpe, at læger har en forpligtelse til at involvere tilsynsmyndighederne - af hensyn til patienterne sikkerhed. De skal også give anvisninger om, hvordan og hvornår lægerne skal gøre det.

Det er ikke en egentlig whistleblowerordning, Sundhedsstyrelsen går efter - det er snarere et ønske om at skabe en kultur, hvor der er åbenhed om det og hvor afdelingsledelsen går i dialog med Sundhedsstyrelsen i den slags sager, forklarer overlæge, chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons:

"Det er primært de ledende overlæger, vi vil i dialog med. Og det er derfor, vi gerne vil italesætte det på en anden måde. Det her handler jo om at varetage patientsikkerheden på en fornuftig måde. Og vi kunne godt tænke os, at det ikke var så forkætret at tale om, at det faktisk også er sådan man udviser ansvarlighed."

Forestiller du dig, at der skal være en slags internt alarmsystem eller skal lægen underlægges en af de begrænsningsmuligheder som SST har i dag??

"Sundhedsstyrelsen har en række muligheder i tilsynsystemet, hvor hovedsigtet er at få lægen til at fungere igen, uden der er risiko for patienterne. Hver en sag af denne er unik og det bliver løsningerne også. Når vi bliver involveret, har vi også mulighed for at følge med i de kommende ansættelser og sørge for at udviklingen går i den rigtige retning," siger Anne Mette Dons.

Sundhedsstyrelsen ønsker efter engelsk forbillede lave en pjece, der henvender sig til læger og andre sundhedspersoner. Den engelske udgave hedder "Raising and acting on concerns about patient safety" og den vejleder om, hvornår det er rigtigt at involvere myndighederne i sager, hvor der er mistanke om, at en medarbejder af den ene eller den anden grund er fagligt begrænset.

Sundhedsstyrelsen vil gerne involvere Lægeforeningen i initiativet, fordi spørgsmålet om patientsikkerhed i vanskelige tilfælde også kan komme i clinch med kollegialitetshensyn:

"Jeg forstår godt, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår man skal sige noget og hvornår ikke, hvis man er bekymret for, om en kollega har faglige begrænsninger eller hvis en kollega har et misbrugsproblem. Derfor vil vi også gerne have Lægeforeningen med til at lave sådan en pjece - ligesom den engelske lægeforening har været med til at lave den i England sammen med tilsynsmyndighederne," siger Anne Mette Dons, der har sendt et brev til Lægeforeningen om en invitation til at drøfte emnet.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, siger foreløbigt:

"Lægeforeningen har den grundholdning, at læger har et ansvar for, at patienterne ikke kommer til skade på grund af dårlig behandling. Derfor vil vi naturligvis gerne deltage i en dialog med Sundhedsstyrelsen om emnet. Det har vi også tidligere meldt ud i forbindelse med sundhedsministerens lancering af et såkaldt whisteblower-initiativ i den nye patientsikkerhedspakke. At udarbejde en pjece er en mulighed, men Anne Mette Dons' udtalelser rejser også en række spørgsmål om ansættelse og ledelse, som giver anledning til grundig overvejelse."

Den engelske pjece indeholder en række bud på lægens pligter.

Et af dem lyder:

"Du skal med det samme reagere, hvis du har grund til at tro at du eller en kollega risikerer at true patientsikkerheden."

Der uddybes:

"Du har pligt til at handle på det øjeblikkeligt og professionelt. Det kan du gøre ved at bringe det i orden (hvis det er muligt), undersøge og tage dig af sagen lokalt eller, hvis det er alvorlige tilfælde eller klager, viderebringe det til ledelsen eller de relevante myndigheder."

Læger med ledelsesmæssigt ansvar er forpligtede til at hjælpe med at indrapportere eventuelle mistanker eller bekymringer og bistå med afklaringen, fremgår det af ledelsen.