Offentlighed vs. fortrolighed
Et andet anonymitetsproblem er den aktindsigt, som offentligheden har adgang til. Det spørgsmål er rejst af Lægeforeningen, som i februar i år klagede til sundhedsministeren over, at der var blevet udleveret UTH-oplysninger fra Patientombuddet til brug for svar på et Folketingsspørgsmål, som en TV-station senere søgte – og fik – aktindsigt i. Problemet var, at de pågældende data var så detaljerede, selvom de var anonyme, at individuelle læger havde genkendt sig selv eller kolleger i dem.
Læs også: Lægeforeningen kritiserer Patientombuddet for løselig omgang med UTH-systemet:
Samtidig er der kommet en ny offentlighedslov, og rapporten gennemgår bestemmelserne med den hovedpointe, at ”under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang forskellige typer dataudtræk fra DPSD (Dansk PatientSikkerheds Database) vil være omfattet af retten til aktindsigt og dataudtræk, skal altid vurderes i det konkrete tilfælde”.
Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen håber, at det betyder, at Patientombuddet fremover vil vægte hensynet til fortroligheden særdeles højt.
”Det betyder forhåbentlig, at de personer, som tager stilling til, om der skal gives aktindsigt, vil prioritere hensynet til de sundhedsprofessionelles anonymitet”, siger han.
”Vi skal kunne stole ubetinget på, at den enkeltes identitet er beskyttet. Hvis den tillid udvandes, vil det påvirke lægers og andres indberetning af utilsigtede hændelser negativt”, siger han.
Bunkerapporteringer
For at imødekomme kritik af, at der ofte indberettes de samme – eller lignende – hændelser, og at der ofte er betydelige administrative og tidkrævende procedurer omkring indberetningerne, lægger rapporten op til det, den kalder bunkerapporteringer.
Det skal nu undersøges nærmere, om det kan lade sig gøre at samle indrapporteringer inden for samme felt – f.eks. fald på plejehjem – sammen og aflevere dem samt behandle dem samlet. Hvis det er tilfældet, sættes pilotprojekter i gang.
Derimod lægges der ikke umiddelbart op til nogen ændring i selve pligten til at indberette utilsigtede hændelser. Spørgsmålet skal dog undersøges nærmere, og det vil under alle omstændigheder blive taget op, når et forsøg i Københavns Kommune er færdigt, som handler om, at kommunen har fået tilladelse til ikke at rapportere UTH om ”fald” og ”borgere, der ikke får den ordinerede medicin” inden for de to kategorier ”ingen skade” og ”mild”. Altså hændelser af mindre alvorlig karakter inden for de to områder. Forsøget løber i år og næste og, hvorefter det bliver evalueret.
Viden skal deles
Et af de helt store ønsker – ikke mindst fra lægeside – til serviceeftersynet af UTH-systemet er bedre deling af den viden, systemet genererer.
Det imødekommes i form af en ny vidensplatform, som Patientombuddet forventer at lancere i slutningen af i år. Den vil bl.a. gøre det muligt for lokale sagsbehandlere at udveksle erfaringer, handleplaner mm. Der vil også blive oprettet en såkaldt ”blå bog” blandt brugerne på platformen, som skal gøre det muligt at finde de specifikke brugere, der har erfaring med løsninger på et bestemt sikkerhedsproblem.