UTH-systemet har fået et serviceeftersyn, som er mundet ud i en række anbefalinger. Blandt andet et tættere samarbejde med Sundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens organisatoriske tilsyn. Men kan anonymiteten hos de sundhedsfaglige, der indberetter, så sikres?
Sundhedsstyrelsen er på tilsyn på en lille praktiserende speciallægeklinik. Klinikkens ene læge og to ansatte har indberettet et antal utilsigtede hændelser (UTH) til DPSD (Dansk Patient Sikkerheds Database). Dem kender Sundhedsstyrelsen til på det tidspunkt, der foretages tilsyn. Kan indberetternes anonymitet sikres?
Det spørgsmål skal Patientombuddet, der håndterer UTH-indberetningerne og administrerer DPSK, nu diskutere med Sundhedsstyrelsen i kølvandet på det serviceeftersyn af det ti år gamle UTH-system, som bl.a. Lægeforeningen har efterlyst.
Vi skal kunne stole ubetinget på, at den enkeltes identitet er beskyttet. Hvis den tillid udvandes, vil det påvirke lægers og andres indberetning af utilsigtede hændelser negativt. Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
For en af anbefalingerne, der er rundet af eftersynet, er, at UTH-oplysninger skal kunne udnyttes af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med dens organisatoriske tilsyn.
”Data fra de utilsigtede hændelser vil kunne bidrage til at kvalificere og fokusere Sundhedsstyrelsens organisatoriske tilsyn. Aktørerne i serviceeftersynet har peget på, at denne mulighed for at skabe mere patientsikkerhed bør udnyttes”, som der står i rapporten om serviceeftersynet.
Der er dog en hurdle, som rapporten også nævner:
”Det er vigtigt, at involverede sundhedspersoners anonymitet opretholdes”, som der står.
Kardinalpunkt for Lægeforeningen
Rapporten indrømmer, at det ”ikke kan udelukkes, at der ved styrelsens håndtering af et organisationstilsyn kan vise sig at være grundlag for at rejse tilsynssager mod individer”.
Det gælder i sagens natur især på små steder.
Den passus er et kardinalpunkt for Lægeforeningen.
”Det er et punkt, som Lægeforeningen vil være meget opmærksom på. Det er afgørende for os, at indrapportering af utilsigtede hændelser er til brug for læring, ikke sanktioner mod enkeltpersoner”, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
”Derfor vil vi også opfordre til, at der udarbejdes præcise regler, der sikrer dette”, siger han.
Lidt over 10 pct. af UTH-indberetningerne foretages af læger.
Faktaboks
Et andet anonymitetsproblem er den aktindsigt, som offentligheden har adgang til. Det spørgsmål er rejst af Lægeforeningen, som i februar i år klagede til sundhedsministeren over, at der var blevet udleveret UTH-oplysninger fra Patientombuddet til brug for svar på et Folketingsspørgsmål, som en TV-station senere søgte – og fik – aktindsigt i. Problemet var, at de pågældende data var så detaljerede, selvom de var anonyme, at individuelle læger havde genkendt sig selv eller kolleger i dem.
Læs også: Lægeforeningen kritiserer Patientombuddet for løselig omgang med UTH-systemet:
Samtidig er der kommet en ny offentlighedslov, og rapporten gennemgår bestemmelserne med den hovedpointe, at ”under hvilke omstændigheder og i hvilket omfang forskellige typer dataudtræk fra DPSD (Dansk PatientSikkerheds Database) vil være omfattet af retten til aktindsigt og dataudtræk, skal altid vurderes i det konkrete tilfælde”.
Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen håber, at det betyder, at Patientombuddet fremover vil vægte hensynet til fortroligheden særdeles højt.
”Det betyder forhåbentlig, at de personer, som tager stilling til, om der skal gives aktindsigt, vil prioritere hensynet til de sundhedsprofessionelles anonymitet”, siger han.
”Vi skal kunne stole ubetinget på, at den enkeltes identitet er beskyttet. Hvis den tillid udvandes, vil det påvirke lægers og andres indberetning af utilsigtede hændelser negativt”, siger han.
For at imødekomme kritik af, at der ofte indberettes de samme – eller lignende – hændelser, og at der ofte er betydelige administrative og tidkrævende procedurer omkring indberetningerne, lægger rapporten op til det, den kalder bunkerapporteringer.
Det skal nu undersøges nærmere, om det kan lade sig gøre at samle indrapporteringer inden for samme felt – f.eks. fald på plejehjem – sammen og aflevere dem samt behandle dem samlet. Hvis det er tilfældet, sættes pilotprojekter i gang.
Derimod lægges der ikke umiddelbart op til nogen ændring i selve pligten til at indberette utilsigtede hændelser. Spørgsmålet skal dog undersøges nærmere, og det vil under alle omstændigheder blive taget op, når et forsøg i Københavns Kommune er færdigt, som handler om, at kommunen har fået tilladelse til ikke at rapportere UTH om ”fald” og ”borgere, der ikke får den ordinerede medicin” inden for de to kategorier ”ingen skade” og ”mild”. Altså hændelser af mindre alvorlig karakter inden for de to områder. Forsøget løber i år og næste og, hvorefter det bliver evalueret.
Et af de helt store ønsker – ikke mindst fra lægeside – til serviceeftersynet af UTH-systemet er bedre deling af den viden, systemet genererer.
Det imødekommes i form af en ny vidensplatform, som Patientombuddet forventer at lancere i slutningen af i år. Den vil bl.a. gøre det muligt for lokale sagsbehandlere at udveksle erfaringer, handleplaner mm. Der vil også blive oprettet en såkaldt ”blå bog” blandt brugerne på platformen, som skal gøre det muligt at finde de specifikke brugere, der har erfaring med løsninger på et bestemt sikkerhedsproblem.
