Sundhedsvæsenet skal lave mere for mindre

Tirsdag blev sporene for de næste års udvikling i dansk økonomi lagt. Regeringen offentliggjorde sin meget omtalte 2020-plan. Udmeldingen er, at det offentlige nu skal indstille sig på en årlig vækst på 0,8 pct., hvilket ligger langt under, hvad sundhedsvæsenet har været vant til i det seneste årti.

Det er ikke muligt at se konkret, hvordan regeringen prioriterer sundhedsvæsenet i det kludetæppe af hensyn, den skal tage. Når man bladrer de 118 sider i planen igennem, skal man lede opmærksomt efter omtale af sundhedsvæsenet, som heller ikke har fyldt meget i mediernes omtale af planen.

Alt i alt er der ikke meget, som tyder på, at sundhedsvæsenet er sikret positiv særbehandling i de kommende år. Lægeforeningen vil selvfølgelig arbejde for, at sundhedsvæsenet står så stærkt som muligt i kampen om midler. Men der er ingen tvivl om, at både ledelser og medarbejdere har en enorm udfordring i at sikre, at der stadig foregår den nødvendige udvikling på sygehuse og i praksis.

For de 0,8 pct. i årlig vækst betyder desværre ikke, at der bliver flere penge til de enkelte opgaver. Tværtimod må vi se i øjnene, at der skal laves mere for mindre. Der bliver flere ældre i de kommende år, og nye behandlingsmuligheder banker på.

Det betyder, at vi i sundhedsvæsenet ikke kommer uden om en række krævende udfordringer. Vi skal arbejde målrettet med kvalitetsudvikling. Selv om der skal spares, skal regeringen og regionerne prioritere nye løsninger. Hele kvalitetsområdet skal underkastes et serviceeftersyn. Lad os gennemtænke, hvilke data vi har brug for, og hvad vi med mening kan måle på. Invester i velfungerende sundheds-it og anden moderne teknologi, så vi bruger tiden rigtigt. Til gengæld skal vi som læger tage mere alvorligt på opgaven med at udvikle kvaliteten. Hvis ikke vi siger, hvad der skal måles på, og hvorfor outcome er vigtigere end proces, hvem skal så?

Regeringen vil ifølge sin nye plan sætte øget fokus på administration og produktivitet. Men også her er det vigtigt at huske kvaliteten. Forhåbentlig vil sundhedsminister Astrid Krag insistere på, at de økonomiske krav bør suppleres med lige så håndgribelige krav til kvaliteten. Økonomisk giver det også god mening. Dårlig kvalitet er dyr, fordi den ofte fører til nye undersøgelser og risiko for genindlæggelser.

Der er ikke tvivl om, at 2020-planens stramme rammer vil sætte fornyet blus under prioriteringsdebatten. Den kraftige beskæring i væksten lægger et tungere ansvar på politikernes skuldre for at tage medansvar for de nødvendige beslutninger. I 2020-planen henvises til, at det offentlige i Sverige ikke længere gratis tilbyder brystforstørrende operationer, fjernelse af løs hud på øjenlåg og behandling af stritører. I Danmark er det indgreb, som i høj grad foretages i privat regi allerede, og med al respekt bliver politikerne altså også nødt til tage beslutninger på områder, der kan have langt alvorligere konsekvenser for mennesker end et liv med stritører. Her ser vi frem til et mere kvalificeret udspil.