Super lavstatus

Psykiatri er uden sammenligning det speciale med det dårligste image blandt både medicinstuderende og yngre læger.

Det fastslår rapporten »Medicinstu-derendes og yngre lægers valg af speciale - udfordringer og muligheder for psykiatrien« lavet af DSI Institut for Sundhedsvæsen. Her har man på en lang række parametre sammenlignet de studerendes og de yngre lægers vurderinger af psykiatri sat over for intern medicin, kirurgi og almen medicin.

For at ændre image til det bedre bliver det op ad bakke i lang tid, for ifølge rapporten:

• Specialet er det mindst prestigefyldte

• Det kliniske arbejde opfattes som uinteressant

• Graden af videnskabelighed anses for at være lav

• Behandlingsmetoderne anses for at være ineffektive

• Patientforløbene anses for at være ekstremt lange

• Patienterne anses for at være meget svære at arbejde med

• Indtjeningen vurderes til at være dårlig.

De 305 medicinstuderende og 500 yngre læger i turnus, som rapportens forfattere har været i kontakt med, angiver yderligere, at psykiatri er den specialegruppe, som langt de fleste medicinstuderende og yngre læger på et tidligt tidspunkt har fravalgt - mere præcist 46 procent af de medicinstuderende og 61 procent af de yngre læger. Blandt de studerende, som har fravalgt psykiatrien, skete det for 42 procent vedkommende allerede før studiet.

Selv om det ser sort ud på psykiatrien er der dog visse lysninger.

Der er faktisk 13,8 procent af de studerende og 10,9 procent af de yngre læger, som overvejer at tage en speciallægeuddannelse i psykiatri. Det er positivt. Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger skal kun seks procent af en årgang medicinstuderende vælge at blive psykiatere, for at det nationale mål med 45 uddannelsesstillinger i psykiatri kan nås.

Psykiatrien taber på stort set alle parametre i forhold til intern medicin, kirurgi og almen medicin, men inden for det psykiske arbejdsmiljø scorer psykia-trien højere end både kirurgi og intern medicin.

Et forhold, som især får de medicinstuderende til at flygte skrigende fra psykiatrien, er FADL-vagterne. Her sidder de studerende typisk som fast vagt ved de bæltefikserede patienter.

Rapportens forfattere foreslår derfor, at FADL-vagterne får et forbedret indhold. Desuden anbefales, at psykiatri gøres til en del af turnus. Endelig er der forslag om at etablere foreninger blandt de medicinstuderende for at stimulere interessen for psykiatri.

Psykiatere mangler

Den manglende interesse for psykiatri blandt de medicinstuderende og de yngre læger taler sit eget sprog. Ca. 15 procent af stillingerne som psykiater i voksenpsykiatrien er vakante. Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er det omkring 30 procent. Værst ser det ud i yderområderne, f.eks. Nordjylland. Her var det kun muligt at besætte en ud af syv uddannelsesstillinger ved opslaget i marts. Næsten halvdelen af alle uddannelsesstillinger er ikke besatte.

En enquete foretaget af Yngre Læger viser, at kun 12 cand.med.er af en årgang på 825, som er klar til hoveduddannelsen i år 2007, og kun 13 yngre læger af en årgang på 925, som i år 2008 skal til at vælge speciale, stiler mod psykiatrien.

Vi må blive bedre

Psykiatriens dårlige image kommer ikke bag på Poul Videbech, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Andre undersøgelser har vist det i tidens løb, bemærker han.

Poul Videbech mener, at rapporten må give anledning til handling. Det skal være slut med, at de medicinstuderende på FADL-vagter sætter lighedstegn mellem psykiatri og tvang, fordi de på vagterne typisk skal overvåge tvangsfikserede personer.

»Vi skal udbrede kendskabet til, at FADL-vagterne virker voldsomt og afskrækkende hos de medicinstuderende. Det er fornuftigt for faget og for rekrutteringen at gøre noget ved problemet, men helt grundlæggende er det synd at sætte mennesker i en situation, som de ikke er i stand til at bearbejde mentalt. Vi må blive bedre til at lave debriefing, hvis der har været ubehagelige episoder. De medicinstuderende skal forstå vigtigheden og betydningen af det arbejde, de udfører«, udtaler Poul Videbech.

Ud over at forbedre FADL-vagterne mener psykiaternes formand, at psykia-tri som en del af turnus vil have en positiv virkning på fagets image og rekruttering.

Poul Videbech er klar over, at forslaget om at gøre psykiatri til en del af turnus måske ikke har de mest lyse udsigter, fordi der politisk er røster om at skære ned på turnusperioden. Men som det fjerdestørste speciale er det relevant - ikke mindst for at sikre befolkningen kompetent psykiatrisk betjening, understreger han.

Poul Videbech siger, at det kan være svært for de medicinstuderende at vurdere faget nøgternt, fordi der er en iboende barriere.

»Specialet kan være vanskeligt at komme ind i, hvis man kun er på gennemrejse i uddannelsessystemet. Psykiateren har samtaler med patienter, hvor det kan være svært at invitere ekstra mandskab til at overvære det.

En operation kan der godt stå et par stykker og kigge på, uden at der sker noget. Meget af det lægelige arbejde inden for psykiatrien er derimod lidt skjult, for sårbare samtaler og et psykoterapeutisk forløb kan blive smadret, hvis der sidder en person og overhører samtalerne«, siger psykiaternes formand.

Kamp mod myter

Poul Videbech mener, at psykiatrien kæmper mod myter - de studerende og de yngre læger tror f.eks. ifølge rapporten fra DSI Institut for Sundhedsvæsen ikke meget på behandlingsmetodernes effektivitet.

Men det passer ikke, understreger Poul Videbech. »Over 90 procent af de depressive kan vi gøre raske og få i arbejde igen. Der er ikke mange medicinske afdelinger, der kan bryste sig af så gode helbredelsesrater! Men som fag får vi ikke megen god pr forærende, for de raske bryder sig ikke om at stå frem og sige, at de har været indlagt på den lukkede afdeling. Forskningen er også inde i en rivende udvikling, hvor vi f.eks. med PET og MR-skanninger finder frem til mekanismerne bag de psykiske sygdomme. Men den slags kommer åbenbart ikke til frem til de medicinstuderende. Vi er som psykiatere i en svær kamp mod fejlopfattelser«, siger han.

»Det bliver et langt sejt træk at ændre vores image, men det vil komme. Der er mange nye talenter på vej, som vælger faget positivt. På grund af lægemanglen er mange af vores stillinger besat af medicinstuderende som vikarer. Det er meget dygtige folk, som jeg regner med, bliver hængende for en stor dels vedkommende«, udtaler Poul Videbech.

B-holdet

Christina Holm Petersen, projektleder på DSI Institut for Sundhedsvæsen og hovedforfatter på rapporten, mener, at psykiaterne også skal lede efter årsager til imageproblemet hos sig selv. Der er for få rollemodeller.

I rapporten gengiver hun et par opfat telser af psykiatere, som ikke just er med til at gøre specialet cool:

»Det er en småkikset person, der går rundt i sin egen verden og ser besynderlig ud. Er kikset klædt, har fodformet fodtøj og er halv-excentrisk.«

»Der er en masse tabuer omkring psykiske sygdomme. Det er sådan lidt uhyggeligt og mystisk. Ja, det virker alt sammen sådan lidt mystisk. Man har lidt indtryk af, at alle, der arbejder med det, er lidt mystiske. At det er godt, at lægerne har navneskilte på for at kunne adskille dem fra patienterne.«

»Det er super lavstatus. I hvert fald blandt andre læger, og det er, som om der er den holdning, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man i hvert fald blive psykiater. Man kan godt høre udtalelser om en kollega om, at hun da næsten er for dygtig til at blive psykiater.«

Christina Holm Petersen har et godt råd til psykiaterne - lad være med at slække på kravene til at blive psykiater: »Skal man i en situation med lægemangel acceptere at ansætte nogle, som man godt ved ikke er de mest optimale eller heldige, eller skal man lade stillingen stå tom? Man burde nok i højere grad lade stillingen stå tom, for, som en ung mand, en kommende psykiater, har sagt til os: ,hver gang, man accepterer en dårlig kollega, smider du en god ud`. Problemet er, at det giver en opfattelse af, at psykiatere ikke tager deres fag alvorligt, hvis de uheldige kan blive ansat. Det er meget vigtigt, at man har en kvalitetsbevidsthed, hvis man vil rette op på sit faglige omdømme. B-holdet fylder omkring en tredjedel af alle ansatte psykiatere.

Det har været holdningen, at kan du ikke blive andet, kan du altid blive psykiater, fordi det har været så nemt at få stillinger. Det er ikke godt for omdømmet.«

Poul Videbech medgiver, at der er sluppet for mange folk ind i det gode psykiatriske selskab: »Der er noget om, at vi måske har lukket for mange psy-kiatere ind, som ikke burde være psykiatere. Under indtryk af den begyndende speciallægemangel har man taget folk ind i faget, som måske ikke skulle være taget ind. Det er udtryk for en desperation i forhold til speciallægemanglen. Tidligere skulle man have lang klinisk erfaring for at komme på i-kursus og være meget dygtig. I dag kan vi ikke altid få pladserne besat på i-kurserne - vi må skrabe bunden. Det er et problem, for på den måde falder kravene til at blive optaget på uddannelsen. Der kommer mennesker ind i faget, som måske ikke skulle være der, og det kan have en selvforstærkende effekt.«

Se også artiklen »Psykiatri. Nej tak« på www.ugeskriftet.dk

Rapporten fra DSI Institut for Sundhedsvæsen »Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale - udfordringer og muligheder for psykiatrien« kan rekvireres på www.dsi.dk