Supersygehuse ruster sig til usikker fremtid

Økonomien på Aarhus Universitetshospital har for alvor været et politisk emne i store dele af 2019. Aarhus Universitetshospital har været spydspids, når det gælder supersygehusenes flytning til nye rammer, og de økonomiske konsekvenser har været velkendte: Med udsigt til et underskud på 425 mio. kroner betegnede hospitalsdirektør Poul Blaabjerg på Aarhus Universitetshospital det i Ugeskrift for Læger som en krisesituation, og der blev sat gang i udarbejdelse af barske sparekataloger. Baggrunden var, at udgifterne til flytning af 6.500 arbejdspladser fra fire matrikler til én var blevet større end forventet. Der havde været perioder med dobbeltdrift, og der var opstået uforudsete engangsudgifter. Samtidig skulle hospitalet betale effektiviseringsbidrag fra dag et efter flytningen.

Situationen var uholdbar. Den truede hospitalets status som et af landets absolut førende og ville undergrave forskning, uddannelse, behandling og personaleforhold. Sparekravet var 150 mio. kroner i 2019 og herefter store besparelser i de kommende år, til økonomien var i balance. Personalet mobiliserede for at råbe politikerne op, og efter budgetforliget mellem Danske Regioner og Finansministeriet for 2020 blev der i Region Midtjylland indgået et forlig, der betød et samlet løft i Aarhus Universitetshospitals økonomi på 214,3 mio. kroner. Der er desuden intentioner om at tilføre hospitalet godt 60 mio. kroner ekstra i 2021, så økonomien kan komme i balance.

Det betyder dog ikke, at hospitalet er fritaget for besparelser i de kommende år. Besparelserne på 150 mio. kroner i 2019 blev fastholdt og er fundet gennem en blanding af engangsbesparelser og permanente besparelser. Det vil således præge Aarhus Universitetshospital i årene fremover. Samtidig nedlagde politikerne puljen til at finansiere nye behandlinger. Det drejer sig om 30 mio. kroner, der indgår i det nævnte beløb, Aarhus Universitetshospital får, og som Aarhus Universitetshospital dermed ifølge hospitalet ikke mere får særskilt. Det samme gælder 17 mio. kroner til at håndtere udviklingen inden for personlig medicin.

Alt i alt betyder det, at situationen er lettet betragteligt, men der vil fortsat være økonomiske udfordringer, og samtidig er det et krav fra politikerne, at hospitalet i 2020 kommer op på 1.000 operationer om ugen.

Ifølge de øvrige supersygehuse har Aarhus Universitetshospital effektivt delt ud af erfaringerne, så man andre steder kan ruste sig til de omkostninger, der vil komme, når det bliver deres tur til at tage det store spring. Aarhus Universitetshospital har så at sige betalt prisen for at være først, og der arbejdes hårdt på de øvrige hospitaler for ikke at opleve, at engangsudgifterne i forbindelse med flytning får så store konsekvenser, som det blev tilfældet i Aarhus.

Men hvordan ser det så ud på de øvrige hospitaler? Risikerer man også der store besparelser, der kan ryste hospitalerne i deres grundvold?

Aalborg: Vil undgå besparelser på driften

På en mark i Aalborg Øst bygges det nye universitetshospital, og det skal tages i brug i løbet af 2021-2022. Projektdirektør Niels Uhrenfeldt, sygehusbyggeriet i Aalborg, er udmærket klar over, at der vil komme store engangsudgifter i forbindelse med flytning med videre, når den tid kommer, og at der stadig kan komme overraskelser, der presser byggeriet yderligere økonomisk. Han kan dog ikke forestille sig en situation, hvor det fører til sparerunder, så personalet af den grund skal løbe stærkere, og patienterne skal være med til at betale prisen.

»Nej, det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, men vi skal da finde nogle penge. Som status er nu, ser økonomien ved byggeriet af det nye universitetshospital o.k. ud. Det viser kvartalsrapporterne også, men vi er da presset, og der er stærkt fokus på udgiftssiden og på løsninger, hvor vi ikke lader femøren rulle. Så jeg vil sige: Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge vores reserver. Dem har vi stadig nogle af, men slår de til? Det er svært at vurdere, om vi er robuste nok. Jeg er først tryg, når jeg har fået den sidste regning ind og ser, at den ligger inden for budgettet. Vi har et budget, der i dagens prisniveau er på 5 mia. kroner, og du skal ikke have ret stor procentafvigelse på det, før det bliver et stort kronebeløb. Vi er meget fokuseret på økonomien, men jeg ser ikke en sammenhæng mellem driftsbesparelser på hospitalet og byggeriet«, siger Niels Uhrenfeldt.

Han mener, at der er andre håndtag, der kan drejes på; for eksempel kan der blive tale om større genbrug af udstyr end ellers planlagt. Det vil dog kunne betyde en mere langstrakt ibrugtagning af det nye byggeri med de driftsmæssige konsekvenser, det vil medføre.

»Der er jo afsat penge til it, logistik osv., og vi har en konto på 800 mio. kroner til alt det løse, udstyr, inventar, og hvad det ellers kan være. Der kan vi blive nødt til at skrue lidt på det, og det vil vi selvfølgelig hellere gøre end komme i en situation, hvor der skal spares på driften af hospitalet«, siger projektdirektøren, der således ikke tror på en situation, der ligner den, Aarhus Universitetshospital har været igennem.

Til gengæld mener han, at der måske i samarbejde med regionen kan satses på løsninger, der kan lette arbejdsgangen for personalet:

»Et projekt, der er startet for ti år siden, bliver jo udfordret af en teknologisk udvikling, som man måske ikke kunne forudse, da man fastlagde rammerne. Der er jo sket rigtig meget på blandt andet it-området, som kan lette fremtidige arbejdsgange, men som desværre også kræver større investeringer, end det er muligt umiddelbart at finansiere i projektet. Derfor vil det i givet fald være noget, der skal drøftes nærmere i regionen«.

Når selve sygehusbyggeriet er blevet presset økonomisk, skyldes det ifølge projektdirektøren, at der har været holdt licitationer i opgangstider for byggeriet, og det har været med til at presse priserne op. Køb af grund har kostet 100 mio. kroner og har krævet ekspropriation, og så er der et problem, der rammer alle byggerier af supersygehuse: De beløb, staten for ti år siden afsatte til byggerier, reguleres efter pris- og lønindekset, men det giver mindre end byggeomkostningsindekset.

»Forskellen er netop nu på 1,9 procent, og for hver milliard udgør det således 19 mio. kroner i forskel. Og vi er jo nødt til at betale håndværkerne ud fra byggeomkostningsindekset«, siger Niels Uhrenfeldt.

I Aalborg arbejder 450 mand på den store byggeplads, og byggeriet skal altså tages i brug i løbet af 2021-2022. Herefter kommer så den store flytning fra det nuværende Aalborg Universitetshospital til det nye supersygehus i Aalborg Øst.

Gødstrup: Vest har noget på bogen – men ikke nok

Hospitalsenheden Vest har med hospitalsdirektørens ord »noget på bogen« og forbereder sig på den måde til de engangsudgifter, der vil komme i forbindelse med flytningen. Det er bare ikke nok.

»Vi har gennem årene sparet op til de engangsudgifter, vi ved vil komme. Mit bedste bud er, at når vi har gennemført flytningen, har vi brugt 430 mio. kroner i engangsudgifter. Af de 430 mio. kroner har vi i forvejen sparet 350 mio. kroner op. Så mangler der 80 mio. kroner. Den difference har jeg en formodning om, at regionsrådet vil se på, når vi ved mere præcist, hvor stort et problem, det er«, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest.

I september 2012 blev første spadestik taget til det nye hospital i Gødstrup nordvest for Herning. Byggeprojektet kaldes også Det Nye Hospital i Vest, forkortet DNV-Gødstrup. Det nye supersygehus skal erstatte regionshospitalerne i Holstebro og Herning, som udgør Hospitalsenheden Vest. Tidsplanen er flere gange skredet, og det samme er økonomien med det resultat, at der er blevet skåret i projektet. Men nu nærmer tiden sig, hvor de første patienter rykker ind:

»Ja, vi regner med at flytte i første kvartal 2021«, siger Poul Michaelsen.

For ham er det vigtigt at undgå de problemer, der ramte Aarhus Universitetshospital i forbindelse med flytningen. I Vest skal to hospitaler flyttes til et helt nyt, og det vil give den samme type engangsudgifter, der har ramt Aarhus. Ifølge Poul Michaelsen har man da også i Vest lært af erfaringerne fra Skejby.

»Vi har blandt andet lært af Aarhus Universitetshospital på den måde, at vi kan se, hvor meget det koster i engangsudgifter at flytte. Og det forbereder vi os på«, siger direktøren.

Og hvordan er den nuværende status i Hospitalsenheden Vest så? Er økonomien på en måde, så hospitalsenheden er rustet til de udgifter, der kommer?

»Vi kommer ud af 2019 med en økonomi i balance og har ikke et minus med ind i 2020. Vi har været gennem flere runder besparelser, som de øvrige hospitaler i regionen, men nu har vi fået et budget for 2020, der ikke rummer besparelser, men som tværtimod giver lidt flere penge til os. Vi er et meget produktivt hospital og ligger, hvad det angår, over gennemsnittet«, fortæller Poul Michaelsen, der dog er udmærket klar over, at det ikke er nok, når de store udgifter i forbindelse med flytningen til Gødstrup banker på.

Ud over engangsudgifterne skal Hospitalsenheden Vest tilpasse driften, så der kan leves op til otteprocenteffektiviseringskravet.

»De otte procent svarer hos os til 175 mio. kroner. Og her har vi allerede leveret cirka halvdelen af de besparelser, vi skal levere. Herudover kommer der noget opdrift. På nogle punkter bliver det dyrere driftsmæssigt at komme ind i et nyt hus; det gælder for eksempel på det teknologiske område. Der skal vi finde den difference, der er, og det er sammen med den resterende del af effektiviseringsbidraget i alt 133 mio. kroner, som vi skal skære ud af vores budgetter i den forbindelse. Det er en ganske stor opgave for os. Vi skal som organisation gå 133 mio. kr. ned i udgiftsniveau, idet vi flytter, og det er vi i fuld gang med at få på plads allerede nu. Vi arbejder blandt andet med, hvordan vi kan ændre arbejdsgange og strukturer, så vi får de krævede driftsbesparelser. Så her gør vi alt for at vise rettidig omhu«, siger Poul Michaelsen.

Mens hospitalsdirektøren således er rimelig fortrøstningsfuld, når det gælder engangsudgifter og opfyldelse af effektiviseringskravet, er det en tydelig bekymret direktør, der håber, at Gødstrup-byggeriet bliver skånet for flere »ulykker«, som han kalder det:

»Vi har jo den klare præmis, at vi skal holde os inden for anlægsbudgettet. Sådan er det. Men vi er ved at have været igennem så mange omgange med besparelser på projektet, at hvis vi bliver tvunget til at lave nye besparelser, så kommer det også til at påvirke husets effektivitet. Så bliver det sværere for os at få nogle gode effektive arbejdsvilkår og nogle gode effektive patientforløb«, siger Poul Michaelsen.

Sønderjylland i balance

Sygehus Sønderjylland kommer ud af 2019 med en økonomi i balance, fortæller Jesper Møller-Iversen, der er afdelingschef for Økonomi, Planlægning & Kommunikation hos Sygehus Sønderjylland. Hospitalet i Aabenraa står i et vadested, hvor man allerede er gået noget af vejen med ibrugtagning af det nye superhospital, mens man nu snart er klar til at gå resten af vejen og tage fase to i brug i 2020. Og har det så hidtil kostet og påvirket økonomien?

»Det korte svar er: Ja, vi har flytteomkostninger, og ja, det har vi taget højde for«, siger Jesper Møller-Iversen.

»Vi har allerede gennemført lidt over halvdelen af vores flytninger og står over for sidste del. Og vi har kontrol over situationen. Vores byggeri er i to hovedfaser; den første var vi færdig med mellem 2014 og 2015, hvor vi lukkede Haderslev sygehus, indviede den første halvdel af akutsygehuset i Aabenraa og flyttede dele af funktionerne i Sønderborg til Aabenraa. Det kunne vi driftsmæssigt spare noget ved, og det første år måtte vi selv beholde den besparelse og bruge den til at dække udgifter i forbindelse med flytningen. Vi har stort set de samme udgiftsposter som Aarhus, men fordi de besparelser, vi fik i driften, det første år kunne gå til flytning, blev det ikke noget, der for alvor pressede økonomien«.

Ifølge Jesper Møller-Iversen har der selvfølgelig undervejs været forskellige udgifter, blandt andet til ombygninger i eksisterende bygninger og til midlertidig leje i overgangsfaser. Og der vil også blive udgifter fremadrettet, når der skal flyttes til fase to:

»I næste fase er der ikke samme besparelsespotentiale, for her lægges ikke så meget sammen. Til gengæld har vi ikke de samme enkeltstående udgifter, for nu passer brikkerne; det gjorde de ikke helt i fase et. Der er stadig en fysisk flytteopgave, og den ansætter vi folk i en midlertidig periode til at løse. Der bliver tale om ekstra hænder i 10-12 måneders tid. Det vil selvfølgelig komme til at belaste økonomien, så vi skal spare andre steder, men vi forventer også at modtage penge fra regionen til at dække en del af udgifterne«.

Femårsplan og opsparing i Odense

Odense Universitetshospital ruster sig økonomisk til fremtiden, og det er også nødvendigt. Netop nu arbejder et italiensk konsortium med at opføre et helt nyt hospital til 7,3 mia. kroner i 2018-priser. Det står færdigt i 2022, og flytningen vil naturligvis betyde store omkostninger. Hvordan forbereder hospitalet sig? Risikerer det at komme ud i voldsomme sparerunder, som det har været tilfældet i Aarhus, og hvordan er den økonomiske status?

»Det er i 2018 lykkedes os at komme af med gammel gæld, og jeg vil derfor betragte vores økonomi som overordnet sund. Det gør det muligt for os at lægge penge til side til flytningen. Vi sparer simpelthen op til de udgifter, vi ved vil komme«, siger administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus.

Når det nye supersygehus står færdigt, bliver der selve flytteudgifterne, men der bliver også dobbeltdrift i en periode; noget af det, der virkelig har kostet i Aarhus. Der skal trænes personale og indkøres nye systemer, og der vil i det hele taget blive masser af engangsudgifter. Dertil kommer effektiviseringsbidraget, som Odense Universitetshospital så vel som de øvrige supersygehuse skal betale fra dag et, når der er flyttet i nye rammer.

»Til gengæld skal vi ikke som i Aarhus flytte fire sygehuse sammen. Hos os er der også tale om at flytte forskellige kulturer sammen i et helt nyt hospital, men vi er vant til at være under samme tag. Det gør det trods alt lettere«.

Selv om den administrerende direktør udmærket er klar over, at der kommer store økonomiske udfordringer, forventer han ikke de store sparerunder, som det har været tilfældet i Aarhus. Det skyldes dels den overordnede sunde økonomi, efter at gammel gæld er blevet betalt. Dels hjælp fra og tæt samarbejde med regionen:

»Vi har lagt en femårsplan. Den indebærer blandt andet, at vi effektiviserer og skubber investeringer, så vi i stedet kan bruge de opsparede penge på omkostningerne i forbindelse med flytningen«, siger den administrerende direktør.

På Odense Universitetshospital har man desuden allerede foretaget en del forberedende arbejde. Op mod 200 klinikere og medarbejdere på tværs af faggrupperne har været involveret i at udvikle nye arbejdsgange. Det har tilsammen betydet udvikling af bud på, hvordan der i det nye sygehus kan arbejdes på tværs og opbygges nye arbejdskulturer.

»Og så har hospitalet i Aarhus været rigtig gode til at dele deres både gode og dårlige erfaringer med os andre. De har været de første, og det er ikke altid let. Men det har givet os mulighed for at lære af deres erfaringer, selv om vi selvfølgelig nok skal få vore egne udfordringer«, siger administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus.

Køge: Fordel at flytte i etaper

Også Sjællands Universitetshospital gør alt for at være på forkant. Og det kræver, at der er styr på økonomien her og nu, så der ikke slæbes rundt med økonomiske problemer på bagsmækken, når de store udfordringer slår igennem i forbindelse med flytning. I Køge opbygges det nye universitetshospital som en udvidelse af det eksisterende hospital, og det giver i sig selv en række udfordringer af både praktisk og økonomisk art. Men hvordan er den økonomiske status?

»Vores økonomiske resultat i år ser rigtig fornuftigt ud. Økonomien er sund«, siger projektdirektør Helle Gaub, Sjællands Universitetshospital.

Det har dog i overført betydning kostet blod sved og tårer at komme dertil, og her har direktøren stor ros til medarbejderne og hele organisationen.

»Vi var igennem en voldsom sparerunde sidste år, og det betyder, at vi kommer ud af dette år i balance. Der skulle spares 140 mio. kroner, og det er mange penge. Men det lykkedes, og det er ret flot«, siger Helle Gaub, der glæder sig over, at hospitalet hermed ikke slæber et minus med, når de store flytteudgifter kommer.

»Her tror jeg, det bliver en fordel for os, at vi skal flytte ad flere omgange. Vi har været nødt til at opdele i etaper, for det er jo begrænset, hvor stor en byggeplads vi kan have direkte op af det eksisterende sygehus. Vi har en flytning i sommeren 2021, og i starten af 2023 har vi endnu en flytning. I 2024 har vi så den største af vore flytninger. Det er her, det store skridt skal tages«.

Og vil det så til den tid resultere i nye store sparerunder?

Det forventer Helle Gaub ikke.

»Fordelen med at flytte i etaper er jo, at vi kan øve os. Når vi kommer til den sidste og store etape, har vi prøvet det et par gange før og lært af det. Det er klart, at der kommer en del udgifter til dobbeltdrift med videre, men vi samarbejder tæt med regionen for at finde modeller, hvor vi kan spare op til de udgifter, vi ved kommer. Det kan vi jo normalt ikke i det offentlige, men vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan opbygge nogle puljer, så vi kan finde de penge, der skal til. Jeg er ikke naiv, men jeg er fortrøstningsfuld, og jeg synes, vi har fundet frem til nogle fornuftige strategier«, siger Helle Gaub.

Også Sjællands Universitetshospital har skævet til erfaringerne fra Aarhus for at undgå at komme i samme situation. Blandt andet er der allerede her i 2019 startet forandringsprogrammer, selv om første flytning først finder sted i 2021.

»Her arbejder grupper ude i afdelingerne for at finde frem til, hvilke arbejdsprocesser der skal ændres, og hvordan vi i det hele taget i vores struktur bliver parate til at tage de nye bygninger i brug«, siger projektdirektøren.

Hillerød: Gør meget for at undgå sparerunder

Nyt Hospital Nordsjælland bliver placeret i naturskønne omgivelser i Hillerøds nye bydel Favrskov. Her forventes den valgte hovedentreprenør NNC snart at gå i gang på grunden med selve bygge- og anlægsfasens første fase. Den samlede byggeperiode ventes at blive på fire år.

»Men selvom der er fire år til vores indflytning på det nye hospital, så gør vi os allerede nu overvejelser omkring planlægning af flytningen, og hvor meget det vil koste at flytte«, siger projektdirektør, Henrik Schødts.

Og det bliver ikke ved overvejelserne. Også på andre måder er der taget fat på fremtiden på det nye hospital:

»Det er jo en præmis for at bygge et helt nyt hospital, at vi skal finde effektiviseringer. Det gør vi allerede ved at samle Nordsjællands Hospital i én bygning, der er optimeret til fremtiden. Samtidig har Nordsjællands Hospital sat gang i et stort organisationsudviklingsprojekt, der skal være med til at sikre nye arbejdsgange. Vi kan derfor gøre meget for at forsøge at undgå sparerunder, men udgifter til flytning er ikke en del af budgettet fra kvalitetsfonden«, siger projektdirektøren.

For ham er der flere fordele ved at blive blandt de sidste helt nye hospitaler, der så at sige bygges på bar mark.

»Nyt Hospital Nordsjælland er et af de sidste byggerier, der er finansieret med midler fra kvalitetsfonden. Det har givet os den fordel, at vi har kunnet lære af erfaringerne fra de andre hospitalsbyggerier. Da vi ikke har ønsket at gå på kompromis med kvaliteten, har vi foretaget en række markante tilpasninger i planlægningsfasen af byggeriet, både i forhold til reduktion af antallet af senge, men også i form af nye innovative tiltag rettet mod patienterne, for eksempel i form af en digital assistent, der følger patienternes forløb før og efter, de er på hospitalet. Det er tiltag, vi foretager i tæt dialog med vores arkitekter og politikerne i Region Hovedstaden. På samme måde har den valgte hovedentreprenør i samarbejde med os foretaget tekniske og metodemæssige optimeringer, som skal gøre hospitalet enklere at bygge«, siger projektdirektøren.

Også økonomisk forsøger Nyt Hospital Nordsjælland at lære af erfaringerne fra andre byggerier.

»Vi har tidligt på projektet gjort meget for bedst muligt at sikre, at vi står med et robust budget, og at risikostyring er dybt forankret i projektet. Vi følger dog naturligvis de andre projekter tæt og kan se, at det ikke er let at løfte opgaven inden for budgettet. Det er det heller ikke på Nyt Hospital Nordsjælland«, siger Henrik Schødts.

Efter at have set, hvordan man ved andre hospitalsbyggerier har måttet tilpasse projekterne og har måttet skære vigtige dele væk, gør man i Hillerød sit allerbedste for at optimere planlægningen og byggeriet, så budgettet kan holdes og borgerne få et hospital, der er noget særligt. Og første fase af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er knap kommet i gang, før man er begyndt at overveje, hvordan udgifter til flytning og andre engangsudgifter i forbindelse med flytning om fire år kan dækkes, og der er sat gang i udvikling af organisation, arbejdsgange med videre, så effektiviseringer forhåbentligt kan forhindre sparerunder i forbindelse med de udgifter, alle ved kommer.