Skip to main content

Supervision giver både tilfredshed hos lægerne og bedre behandlinger

Yngre læger får mere travlt og mindre tid til undervisning og supervision, viser ny undersøgelse. På Odense Universitetshospital forsøger de at gøre noget ved det.

Lasse Paludan Bentsen, reservelæge og tillidsrepræsentant på FAM på Odense Universitetshospital og Sune Laugesen, uddannelsesansvarlig overlæge på afdelingen. Foto: Heidi Lundsgaard
Lasse Paludan Bentsen, reservelæge og tillidsrepræsentant på FAM på Odense Universitetshospital og Sune Laugesen, uddannelsesansvarlig overlæge på afdelingen. Foto: Heidi Lundsgaard

Anders Heissel, ah@dadl.dk

22. jun. 2018
8 min.

Man kunne kalde det en blankocheck til feedback for yngre læger. Det er et stykke papir, som den yngre læge kan udfylde og stikke i hænderne på en overlæge og på den måde købe sig til 15 minutters feedback inden for et konkret område.

Det er Sune Laugesen, uddannelsesansvarlig overlæge på FAM på Odense Universitetshospital (OUH), der fremhæver feedbackkortet som et konkret tiltag til mere og bedre uddannelse af yngre læger.

“Supervision er den hurtigste måde at få de yngre læger dygtige på, så det både betyder bedre behandling af patienterne og en bedre selvforståelse hos den yngre læger. Derfor er det indlysende, at vi har meget fokus på området”, siger Sune Laugesen.

En ny undersøgelse af, hvad en yngre læge laver på en arbejdsdag, viser ellers, at andelen af supervision og undervisning i lægernes arbejdstid er faldet fra 9,1 pct. i 2011 til 6,2 pct. På en 18-timersvagt svarer det til et fald fra en time og 45 minutter til ca. en time.

Undersøgelsen er en opfølger til en lignende undersøgelse fra 2011, og den blev foretaget i oktober og november sidste år, men er ikke blevet offentliggjort før nu på grund af overenskomstforhandlingerne i foråret.

I undersøgelsen blev forvagter på 14 forskellige afdelinger i hele landet fulgt i et døgn af FADL-vagter, der med et stopur registrerede, hvad lægerne laver på en arbejdsdag.

FAM på OUH var også med i undersøgelsen, men Sune Laugesen og Lasse Paludan Bentsen, reservelæge og tillidsrepræsentant på FAM på OUH, håber, at tallene i undersøgelsen er en fluktuation netop på OUH, for afdelingen forsøger at sætte supervision meget højt.

“Under eksempelvis influenzaepidemien havde vi ekstremt travlt og var ved at bukke under, og så er der ikke meget supervision. Men det sker heldigvis sjældent”, siger Lasse Paludan Bentsen.

"Når man kommer fra universitetet, har man en teoretisk viden, men jeg er nødt til at have en praktisk ballast, og det sker bedst ved supervision, når jeg står ved siden af en seniorlæge ved siden af en patient". Lasse Paludan Bentsen, reservelæge og tillidsrepræsentant på FAM på Odense Universitetshospital.

Rigtigt første gang

Selv om det tilsyneladende går godt i Odense, mener formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, at når der i undersøgelsen er fulgt forvagter på forskellige slags afdelinger over hele landet, og når de viser samme tendens uden den store variation afdelingerne imellem, kan den godt kan give et mere generelt billede af, hvordan en forvagts arbejdstid ser ud.

“Det meget iøjnefaldende i denne undersøgelse er, at undervisning og supervision er faldet siden sidst, og det er bekymrende. Supervision handler ikke kun om læring for den enkelte yngre læge, men også om, at vi gennem snak med en mere erfaren kollega sikrer, at vi giver den rigtige behandling første gang. I sundhedsvæsenet er der et stort fokus på, at det er den rigtige læge, der skal se den rigtige patient og gøre det rigtige første gang, så vi ikke laver unødige behandlinger og undersøgelser, men de yngste læger med mindst erfaring har forventeligt et behov for en gang imellem at tale om deres beslutninger med en mere erfaren læge”, siger Camilla Rathcke og fortsætter:

“Det gør de så nu i mindre omfang end tidligere, men det er næppe et udtryk for, at de yngste læger er blevet så meget dygtigere, at de slet ikke har brug for så meget supervision eller for at konferere de patienter, de ser”.

Men blot inden for perioden 2015-2017 er der kommet 1.000 flere læger på hospitalerne – hvordan kan de så få mere travlt?

“Ja, men i samme periode er der kommet flere patienter og flere nye patientforløb, så derfor er bemandingen stadig udfordret på bl.a. akutmodtagelserne. Undersøgelsen viser også, at de undersøgte afdelinger generelt er meget belastede med kun begrænset mulighed for hvile, og vi ved, at supervision er det, der først beskæres, når der er travlt. Men det bør give anledning til en generel overvejelse om, om organiseringen eller normeringen er den rette, eller om der måske kommer patienter i vagterne, som kunne være set i primær sektor eller på andre tidspunkter”.

Camilla Rathcke peger på, at der kan være flere veje at gå for at få supervisionen mere i fokus igen. Det kan f.eks. afklares, om der er en god balance mellem, hvilke læger i vagten der laver hvilke opgaver, samt for nogle af akutmodtagelsernes vedkommende måske også, hvilke specialer der tager sig af hvilke patienter. Og så kan der gøres noget ved belastningen.

“Vi kan på ingen måde undgå, at patienter bliver indlagt om aftenen eller om natten, men vi kan forsøge at gøre alt muligt for, at det, der skal laves på disse tidspunkter, er det allermest nødvendige – og at der er det rette antal læger til at tilse disse patienter. Og at det arbejdspres, der er, ikke medfører, at man hugger en hæl og klipper en tå, når det kommer til at spørge en kollega til råds, så man bliver sikker på den behandlingsplan, man har tænkt. Og så skal der naturligvis også ses på patientbyrden. Er der for meget til den enkelte, eller skal arbejdet fordeles bedre mellem dem, der er på arbejde? Skal alle patienter indlægges midt om natten, eller ville nogle være bedre tjent med et subakut ambulant forløb den efterfølgende dag? Hvis vi kan skabe bedre rum om natten, kan vi skabe bedre tid til den enkelte patient og dermed også til supervision eller konference med en erfaren kollega. Det vil være godt for både lægen og patienten”.

Og trods alt er der stadig lyspunkter ved undersøgelsen, siger formanden for Yngre Læger.

“Der er jo generelt fokus på supervision, selvom den er under pres, og der kan også skabes mere tid til den, hvis man prioriterer den som en del af både læring, kvalitet og patientsikkerhed. Så er den forhåbentligt blevet tidsmæssigt bedre, når vi laver den samme måling igen om nogle år”, siger Camilla Rathcke.

Fakta

Fakta

Overlæge er frikøbt

Tilbage i Odense, hvor Sune Laugesen forklarer, at afdelingens fokus på supervision bl.a. også indbefatter, at en overlæge er købt fri tre formiddage om ugen udelukkende til supervision til de i alt 76 yngre læger samlet set i FAMs vagtlag. Men ofte bliver den frikøbte overlæge dog ikke brugt nok.

“Derfor kan undersøgelsen også gemme det element, at de yngre læger ikke beder om supervision. Her skal vi faktisk tvinge de yngre læger lidt. Og de er næsten altid tilfredse bagefter”.

Desuden har afdelingen sat en såkaldt læringsmålstavle op. Om morgenen skriver de yngre læger fire ting op på tavlen for, hvad de gerne vil have fokus på i dag. Flowmasteren, som er overlæge, har overblikket over patienterne, og hvis han ser en patient, som matcher et af de mål, kalder han på den forvagt.

“Supervision er ikke lige meget. Når jeg går med en yngre læge om formiddagen, kan jeg se allerede om eftermiddagen, at det er blevet meget bedre”, siger Sune Laugesen.

For Lasse Paludan Bentsen er supervision helt indlysende vigtig for at gøre ham til en bedre læge.

“Jeg finder dybest ud af, om jeg gør det rigtigt. Når man kommer fra universitetet, har man en teoretisk viden, men jeg er nødt til at have en praktisk ballast, og det sker bedst ved supervision, når jeg står ved siden af en seniorlæge ved siden af en patient. Det er den eneste måde, jeg bliver bedre på”.

Et af de seneste eksempler for Lasse Paludan Bentsen var for nylig med en patient med hovedpine.

“Det er et svært område, fordi det kan være så meget og så komplekst. Og der lærte jeg mere præcist, hvordan jeg skal spørge ind til patienten – og hvor meget. Nu gør jeg det mere struktureret og dybt end tidligere. Det gør mig bedre som læge, og patienten får en bedre behandling”.

Grænser for supervision

Som uddannelsesansvarlig overlæge vurderer Sune Laugesen, at hvis en yngre læge på en ottetimers vagt kan få 2-3 bedside-supervisioner, er det perfekt.

“Selvfølgelig vil der være mindre supervision, når der er travlt. Hvis supervision skal gøres ordentligt, tager det tid, og hvis der er travlt, skal vi have et vist flow for at have plads til alle patienterne, og så bliver der mindre supervision. Det kan ikke være anderledes, ligesom de yngre læger om natten skal lære at stå på egne ben. Enkelte yngre læger forventer også, at overlægen skal stå ved siden af dem hele tiden. Det kan vi ikke klare. Der er supervision på enkelte patienter, og så skal man uddrage noget læring af det. Man skal vokse til selv at tage beslutningern, og det lærer man ikke, hvis en anden hele tiden tager beslutningen”.