Surferen og somalieren

Skal læger kunne bære urimeligheder fra patienter og pårørende, der undertiden mener, de nærmest er klogere end lægen? Skal læger bruge tid på det familiemedlem, der møder frem med et bundt udskrifter fra en amerikansk sundhedsportal, som »siger en masse klogt?«

Ja, for i en tid hvor vi generelt sætter os selv mere i centrum, møder lægerne krav fra patienter og pårørende om at få lov til at spille med på banen - også selv om de ikke kan spillet.

Afdelingslæge, dr.med. Jørgen Feldbæk Nielsen, speciallæge i klinisk neurofysiologi på Hammel Neurocenter, mener, at arbejdsvilkårene ikke bare har ændret sig, de vil yderligere ændre sig i fremtiden:

Indkøbscenter

»Det ligger i tiden, at vi er mindre autoritetstro og mere individualister. Vi er vant til at kunne vælge frit fra alle hylder, og mange ser sundhedssystemet som et indkøbscenter, hvor de vil have flere muligheder at vælge imellem. Samtidig er der fokus på krop og sundhed, og pressen rydder forsider med nyheder, der er relateret til helbredet. Det er noget, danskerne beskæftiger sig rigtig meget med. Set i det lys, vil forventninger og krav til lægerne yderligere ændre sig de kommende år. Vi vil opleve mere krævende patienter og ikke mindst pårørende. En udvikling, der er i fuld gang«.

Den usorterede viden

På Hammel Neurocenter er det ikke mindst de pårørende, man møder som velforberedte og krævende. Når et familiemedlem er blevet svært skadet, for eksempel i en trafikulykke, er det en krise for hele familien.

»Den skal vi kunne bære. Vi skal kunne klare det ofte urimelige i, at pårørende stiller sig op og i nogle tilfælde vil belære os, fordi de har hentet sig en masse viden over internettet, måske udenlandske hjemmesider, der bringer eksempler, der ligner det, de selv er ramt af. Vi skal bruge tid på at tage det alvorligt og snakke det igennem med disse pårørende, for det er en usorteret viden, de har fået. Ind over det lægger vi den videnskabelige tilgang til materialet, og en stor del af vores opgave er at guide patienter og pårørende gennem den jungle af informationer, de så let farer vild i. Vi lever i en tid, hvor mængden af information er meget stor, og det er selvfølgelig i sig selv positivt. Men det kan også være farligt, fordi det er en generel information, der let kan både forvirre og skræmme. I modsætning til det tager vi udgangspunkt i det konkrete forløb, og det er forskellen«.

»Hos os kan vi for eksempel opleve pårørende til et familiemedlem med slagtilfælde, der har studeret emnet og kommer med forslag til, hvad der kan gøres. Her må vi med vores viden og erfaring gå ind og fortælle, at ingen forløb er ens, og at vi må tage udgangspunkt i netop dette tilfælde. Denne samtale er vi nødsaget til at bruge den fornødne tid på, så vi får den gode dialog og den tryghed omkring forløbet, der er så vigtig«.

Informationskløft

Jørgen Feldbæk Nielsen mener, at udviklingen vil fortsætte og yderligere skabe et gab mellem de meget velinformerede og krævende på den ene side, og på den anden side dem der foretrækker blot at lade den lægelige fagkundskab tage over. I samfundet tales der generelt om en informationskløft på grund af den hastige it-udvikling. Det vil også spille ind på patientbilledet:

»For de patienter, der er opvokset i en postmodernistisk kultur, er det helt naturligt selv at finde information over skærmen og at få medbestemmelse på egen situation. De har store forventninger og krav til systemet. I modsætning dertil har vi samfundsgrupper, der ikke har adgang til internet, og som føler, at en del af udviklingen går hen over hovedet på dem. Vi har desuden de etniske grupper, for eksempel den ældre somalier der knapt nok forstår dansk, og som slet ikke har et forhold til selvbestemmelse, men som foretrækker, at systemet tager over. Vi skal kunne tackle begge typer patienter og pårørende, og det stiller meget store krav til fleksibilitet. Det er en udvikling, der uden tvivl vil blive forstærket de kommende år. Og det skal vi forberede os på.«

Jørgen Feldbæk Nielsen slår fast, at i denne udvikling er det afgørende fortsat at forholde sig individuelt til den enkelte patient:

»I al god lægegerning er det patienten, der er i centrum, og derfor skal vi tage individuelle hensyn. Det gælder også her«.