Svagere sundhedsminister skal justere gældende politik

Der bliver tale om kontinuitet snarere end brud for den danske sundhedspolitik, når den nyudnævnte sundhedsminister Astrid Krag (SF) skal gennemføre regeringsgrundlagets 11 punkter på sundhedsområdet. Det fastslår iagttagere af det sundhedspolitiske område over for Ugeskrift for Læger.

»Det er lidt mere tilgangen end målsætningen, der adskiller de to regeringer. Hun smider ikke bare det hele ud og begynder forfra«, siger seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.

Ifølge forskningsleder og professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Mickael Bech, vil den nye regering »justere og ændre på eksisterende strukturer«:

»Den beholder regionerne. Og den beholder ventetidsgarantien, som den godt nok differentierer, men derved sikrer arbejde til private aktører, som venstrefløjen er ideologiske modstandere af. DRG-systemet skal også justeres med øget fokus på kvalitet, men det var den afgående regering allerede gået i gang med. Alt det opfatter jeg som kontinuitet af den eksisterende sundhedspolitik«, siger han.

Selvom psykisk syge ifølge professoren nok kommer til at mærke, at der er kommet en ny regering med løftet om en markant satsning på det psykiatriske område, var det også en erkendelse, den nu tidligere regering var nået frem til. Og ville have gjort noget ved.

»Det eneste radikalt anderledes og reelt ideologisk funderede opgør er afskaffelsen af skattefradraget på private sundhedsforsikringer. Her er der virkelig tale om en ændring i politikken«, siger Mickael Bech.

Den nye regering har signaleret, at den økonomiske vækst på sundhedsområdet fortsat vil overstige andre velfærdsområder. Dog mindre end det blev set under den tidligere regering:

»Men det skyldes snarere den økonomiske situation end regeringsskiftet. Sådan ville det også have været, hvis VK-regeringen var fortsat, men min vurdering er fortsat en relativt større realvækststigning på sundhedsområdet end på andre velfærdsområder«, siger Mickael Bech.

Svagere minister

Ifølge politisk kommentator ved Berlingske og tidligere kommunikationschef i Lægeforeningen, Thomas Larsen, er det en svagere sundhedsminister, der har sat sig i stolen på anden sal i Slotsholmsgade 10-12.

»Det bliver en mindre markant og mindre slagkraftig sundhedsminister, der er kommet til magten sammenlignet med forgængerne. Den sundhedspolitiske arena har været i en speciel situation de seneste ti år, hvor først og fremmest Lars Løkke har siddet som en endog meget stærk indenrigs- og sundhedsminister. Han havde en helt central plads i Venstre og fik mandat til at bryde systemet op og lave en helt ny regionsstruktur med nye supersygehuse. Og med Bertel Haarder var det oplagt at tale om en seniorminister, der fyldte meget og med en meget stor autoritet. Derfor er det et markant skifte til Astrid Krag, der aldrig har været minister før eller har arbejdet med det komplekse sundhedsområde«, siger han.

Thomas Larsen sammenligner Astrid Krag med den tidligere konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der måtte sande, at sundhedsvæsenet er et af de sværeste ressortområder at mestre for en minister med mange tunge aktører og mange enkeltsager.

»Jeg vil ikke kalde hende en juniorminister - det vil være at stramme den - men hun kommer på sit livs opgave som ny sundhedsminister«, siger Thomas Larsen.

Indenrigsministeriet giver magt

Han understreger samtidig, at Astrid Krag får en mindre magtfuld base, end da såvel Lars Løkke Rasmussen som Bertel Haarder var sundhedsminister samtidig med at være indenrigsminister og den, der skulle lægge arm med kommuner og regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne. En mulighed Astrid Krag ikke får, da indenrigsdelen er skilt ud og deponeret hos Margrethe Vestager (R).

Da Jakob Axel Nielsen blev sundhedsminister, blev indenrigsdelen også skilt ud og lagt over i velfærdsministeriet under Karen Jespersen (V). I 2010 interviewede netavisen Altinget daværende departementschef Kristian Wendelboe kort efter genforeningen af de to ministerier.

»Når Sundhedsministeriet står alene, så er det lidt et underligt flagrende holdningsministerium. Man kan primært forsøge at præge holdninger og at sætte dagsordner«, sagde han.

Ikke kun hængende øjenlåg

Helle Thorning-Schmidt talte under Folketingets åbning om, at hængende øjenlåg ikke skal have ret til samme hurtige behandling som alvorlige kræftlidelser.

Thomas Larsen er spændt på at se, hvordan Astrid Krag vil gribe den sag an:

»Det er jo en klart simpel måde at stille det op på, men det bliver jo Astrid Krag, der skal konkretisere politikken, og alle læger ved jo godt, at det altså ikke er i hængende øjenlåg, det økonomisk set batter. Eller gør politisk ondt. Det bliver spændende at se, om hun tør finde mere centrale sygdomsområder og nedprioritere dem. Vi kommer til at tage hul på en vigtig prioriteringsdebat, og den skal hun lede,« siger Thomas Larsen.

Regeringens arbejdsprogram på sundhedsområdet
PSYKIATRI

• Handlingsplan for udvikling og udbygning

• Udrednings- og behandlingsgaranti

• Den nære psykiatri skal udbygges

• Tilbuddene til mennesker med angst og depression skal styrkes

• Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser

• Psykiatrien skal tilgodeses i sygehusbyggeriet

FOREBYGGELSEN SKAL STYRKES

• Nationale mål for udviklingen i borgernes sundhedstilstand for en tiårsperiode

• Forebyggelsesindsatsen skal prioriteres både nationalt og i kommunerne

• Afgifterne på cigaretter, øl, vin, sukker, fedt og anden usund mad forhøjes

• Der afsættes penge til at bekæmpe rygning blandt unge

• Konkrete mål for kommunernes forebyggelse

• Målrettede sundhedsindsatser for udsatte

TELEMEDICIN SKAL VÆRE EN RETTIGHED

• Telemedicinske afdelinger skal tænkes ind i de nye sygehuse

• Kroniske og andre relevante patienter skal have som rettighed at kunne tilvælge telemedicinske løsninger som en del af behandlingen

BEHANDLINGSGARANTIEN SKAL DIFFERENTIERES

• For de mest alvorlige sygdomme skal ventetiden på maks. 30 dage fastholdes

• Mindre belastende lidelser, f.eks. hængende øjenlåg, får ikke samme behandlingsgaranti

• Sundhedsstyrelsen skal komme med oplæg til differentieret behandlingsgaranti i praksis

• Livstruend e sygdomme som kræft skal fastholdes som akut behandling

UDREDNINGSGARANTI

• Patienter, der har symptomer på alvorlig sygdom, skal være udredt inden 30 dage

• Tegn på alvorlig sygdom skal udredes i ét stræk, til udredningen er færdig

KVALITET

• Best practice skal udbredes hurtigt

• Sundhedsvæsenet skal måles på sine resultater i forhold til rettidighed og kvalitet

• Behovet for flere lægeambulancer og akut/lægebiler i yderområderne skal afdækkes

LÅN TIL REGIONERNE

• Regionerne skal have mulighed for at låne til investeringer i en mere rationel hospitalsdrift

MEDICINSKE PATIENTER

• Fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje

• Særligt svækkede medicinske patienter skal have en forløbskoordinator

• Behovet for flere sengepladser skal kortlægges

SUNDHEDSFORSIKRINGER UDEN FRADRAG

• Skattefradraget for sundhedsforsikringer skal afskaffes

GEBYR FOR UDEBLIVELSE

• Patienter, der udebliver for ambulante undersøgelser, operationer m.v., skal opkræves et gebyr

• Patienter skal have påmindelsesbreve og -sms'er. Det skal være nemt at melde afbud

UDVALG OM BEDRE INCITAMENTER

• Et udvalg skal kulegrave struktur og incitamenter i sundhedsvæsenets økonomistyring. Målene skal være:

- rimelig afregning til private sygehuse

- patienter kan færdes over regionsgrænser

- bureaukrati og uenighed om prisen på behandling skal ikke forsinke behandlingen

- kommunerne og regioner skal have incitament til forebyggelse

APOTEKER

• Apotekerloven skal moderniseres

• Muligheden for at sælge medicin fra sygehuse skal undersøges