Skip to main content

Svagt faldende goodwillprocenter og et historisk lavt renteniveau gør det attraktivt at købe praksis i yderområderne

Af direktør Bente Hyldahl Fogh

2. nov. 2005
7 min.

Sådan fastsættes goodwill

De praktiserende læger har kollegialt påtaget sig et ansvar for at fastsætte goodwill i forbindelse med handler af almen praksis i form af, at der er lagt loft over beregningen af goodwill, når en praksis overtages. I forbindelse med at goodwill blev gjort skattepligtigt, vedtog P.L.O.s repræsentantskab i 1995, at goodwill pr. 1. januar 1996 maksimalt kunne fastsættes til gennemsnittet af de sidste tre års omsætning tillagt 36%. I almindelig tale siger vi, at goodwillprocenten er fastsat til maksimalt 136. Goodwill kan imidlertid variere nedad, og det sker rent faktisk f.eks. når antallet af ansøgere til praksis falder. Goodwillsystemet er på denne måde med til at påvirke rekrutteringen gunstigt, men det er de ældre praktiserende læger i yderområderne, der betaler for det. Det liberale islæt er ikke til at tage fejl af.

Der kan dog også være andre grunde til, at goodwill handles til en reduceret pris, f.eks. ved familieoverdragelse, eller fordi praksis i en periode har haft en atypisk indtjening. Goodwill betales, fordi der med købet umiddelbart følger muligheden for en potentiel indtjening i en lang årrække, og prisen skal have sammenhæng med indtjeningsmulighederne. En allerede etableret praksis repræsenterer en værdi, som man først efter en årrække kan oparbejde ved at starte en lægepraksis op fra grunden.

P.L.O.s sekretariat har til opgave at gennemgå alle praksishandler, og det giver mulighed for at udarbejde statistik over udviklingen. Goodwillprocentens højde er selvsagt følsomme oplysninger i en salgs- og købssituation. P.L.O.s bestyrelse har derfor besluttet, at der en gang om året - gennem en artikel i Ugeskriftet - kan offentliggøres tal på landsniveau og på amtsniveau. Herudover vil der ikke blive lavet opgørelser.

Hvad koster det at investere i goodwill?

De fleste vil skulle låne penge i banken, når de vil købe en praksis og dermed har udgifter til afdrag og renter. Afskrivningsprincippet understreger, at der er tale om en investering.

Renteniveauet har også stor betydning for køberens økonomi. Siden vedtagelsen af loftet på de 136% har renteniveauet generelt været faldende. Praksislån fås i en række banker til konkurrencedygtige vilkår, da praksislån anses for at være relativt sikre. Lægernes Pensionsbank yder p.t. lån til at finansiere goodwill, driftsmidler og restfinansiering til en variabel rente på 5,45%. Sidste år ved samme tid var renteniveauet 6,70%. Det historisk lave renteniveau har således også betydning for økonomien i en praksishandel. Lægernes Pensionsbank har beregnet, hvad rentefaldet fra 2001 til nu har betydet for den årlige ydelse og for den samlede rentebetaling. Det fremgår, at den årlige ydelse er faldet 13.000 kr. på et lån på 1,8 mio. kr., der afdrages over syv år (som afskrivningsperioden). Den samlede rentebetaling over lånets løbetid er faldet med 92.000 kr. for et lån på 1,8 mio.kr. (Tabel 1).

Lidt færre handler i 2001

I 2001 er der gennemført 138 handler, og det er lidt mindre end i 2000, men på niveau med 1999. Det fremgår af Tabel 2, at der handles ca. 130-150 praksis hvert år, og i hele perioden 1997-2001 er der registreret 713 handler.

I den videre analyse er ikke taget handler med anpartsselskaber med, da de prissættes på en helt særlig måde. Det samme gælder handler, hvor der er tale om nul goodwill pga. familiehandler. Disse handler udgør mellem 5-15 hvert år.

Delepraksis er fortsat populært

Det fremgår også af tabellen, at der i 2001 er handlet 32 delepraksis. Det svarer til, at godt en fjerdedel af handlerne finder sted, når der etableres delepraksis. I år 2000 blev handlet 44 delepraksis, og meget tyder derfor på, at det har haft en gunstig effekt på rekruttering og fastholdelse, at der er åbnet for delepraksis uden den 10-årige tidsbegrænsning, som gjaldt før 1999-overenskomstfornyelsen. Det er dog ikke muligt at udtale sig om, hvad de læger der har valgt delepraksis ville have gjort, hvis ikke muligheden var blevet indført. Ni af de i alt 33 gennemførte delepraksishandler skete i solopraksis. Heraf var to handler udtryk for, at to læger sammen købte sig ind i en solopraksis, og de syv solopraksishandler var udtryk for, at en læge forblev i sin praksis, men fik en ny kompagnon.

Goodwillprocenten svagt faldende

Det fremgår af Tabel 3, at den gennemsnitlige goodwillprocent i 2001 er på 113 mod 120 i år 2000 og 130 i år 1997. Der er derfor tale om en fortsat svagt faldende tendens, men med en stigende standardafvigelse. I gennemsnit er procenten faldet 3-4% p.a. i de sidste par år. Der er et lidt større fald per år i slutningen af perioden end i begyndelsen af perioden. Det fremgår også, at der i såvel 2000 som 2001 har været handlet et par praksis til 0 i goodwill, og det trækker gennemsnittet meget ned. Standardafvigelsen er samtidig stigende som et udtryk for, at spredningen i goodwillprocenterne er blevet betydeligt større i de forskellige amter. Dette understreges af, at der i samtlige amter er gennemført handler overvejende til 136%.

Den geografiske variation er stor

I Tabel 4 samt i Fig. 1 og Fig. 2 er udviklingen fordelt på amter, og de viser, at der er et ret ensartet geografisk mønster over årene. De højeste goodwillgennemsnit findes fortsat i amter med universitetsbyer. På Sjælland findes den største ensartethed, idet Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt alle ligger over 130%. Endvidere ligger Århus Amt og Fyns Amt over de 130%.

I intervallet mellem 130 og 110% ligger Bornholms Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Viborg Amt. Nye medlemmer af denne gruppe er desuden Vejle Amt og lidt overraskende Københavns Amt. Lavest ligger Nordjyllands Amt, der har et gennemsnit tæt på 90%. Mange af de nævnte amter har en stor standardafvigelse, og det siger noget om, at der er handlet på meget forskellige niveauer. Nordjylland er ikke længere alene med en egentlig nulhandel. Også Viborg Amt og Vejle Amt har haft en nulhandel.

Test for signifikans ved Kruskal-Wallistestet viser, at goodwillprocenterne ikke kan antages at være uændret over perioden ved 5% sandsynlighed, samt at amterne ikke kan antages at have samme goodwillprocenter. Vestsjællands Amt, Ringkøbing Amt og Nordjylland Amt kan ved 5% sandsy nlighed ikke antages at have konstant goodwill. Ved 10% sandsynlighed tilhører Københavns amt gruppen af amter med signifikant faldende goodwill.

Mulighederne for fastholdelse er til stede

Goodwillprocenterne tegner et historisk billede af situationen og fortæller ikke, hvor mange praksis der reelt ønskes handlet, men ikke kan handles.

I Holdningsenqueten blev bl.a. spurgt til planerne om at ophøre med praksisvirksomhed. Nedenstående tabel tegner et billede:

Ca. 13% af P.L.O.s medlemmer har planer om eller har besluttet at ophøre. Det svarer - korrigeret for svarprocenten - til ca. 490 praktiserende læger. Hertil kommer yderligere 3%, der har ønsket, men ikke regner med at kunne sælge deres praksis.

I et andet spørgsmål måles forventningen til at kunne ophøre, ved at der spørges til, om man forventer at måtte blive i praksis længere end ønsket på grund af manglen på praktiserende læger. 6% svarer, at det forventer de i høj grad, mens 38% svarer, at det forventer de i nogen grad. Der er således p.t. en vis pessimisme at spore med hensyn til muligheden for at kunne gå på pension på det tidspunkt, lægen selv måtte ønske det.

Det er dog et mere positivt billede, der kan tegnes af muligheden for at fastholde de praktiserende læger. 45% angiver, at de gerne vil fortsætte i praksis, hvis de kunne få ændrede betingelser. Med ændrede betingelser menes især delepraksis og nedsat arbejdstid (82%) samt fritagelse for vagtarbejde (62%) (Tabel 5).

Ribe Amt - et godt eksempel

Rekrutteringssituationen er et broget billede, og det er i høj grad knyttet til det geografiske element. Det er derfor glædeligt, at der i nogle få amter nu er begyndt at blive formuleret en rekrutterings- og fastholdelsespolitik i samarbejde mellem amt og praksisudvalg. Sidste skud på stammen er Ribe Amt, der bl.a. har indført mulighed for at lette vagterne ved at inddrage vagtlæger, og at amtet er velvilligt indstillet til læger, der ønsker at etablere delepraksis. Hertil kommer en positiv holdning i forhold til det at hjælpe i forbindelse med, at det er vanskeligt at afhænde praksis. Endelig er det flot, at der også satses på at udvide antallet af blokstillinger, og at der gives bedre forhold for tutorlægerne.