Svar

Jacques Gauguin efterlyser Hovedbestyrelsens holdning til lægers medvirken til sygemelding.

Vestsjællands Lægekredsforenings Sundhedsudvalg problematiserer i skrivelse den 4. 2. 2003 til Hovedbestyrelsen lægens rolle i forbindelse med sygemeldinger. Der omtales dilemmaer, som lægen kan stå i, og der er i henvendelsen konkrete forslag til ændret lægerolle i forbindelse med udstedelse af sygemeldinger. I det aktuelle debatindlæg uddybes og suppleres Sundhedsudvalgets primære henvendelse.

Hovedbestyrelsen er aktivt engageret i de problemer, det medfører at være attestudstedende læge. Dette på baggrund af den aktuelle henvendelse, men ikke mindst ved at udtrykke Lægeforeningens synspunkter i skrift og tale over for arbejdsmarkedets parter, politikere, offentlige myndigheder og pressen.

Hovedbestyrelsen bad Attestudvalget, DADL's rådgivende udvalg på området, om en indstilling og et oplæg på baggrund af henvendelsen fra Vestsjælland. Der opstod hurtigt enighed mellem Attestudvalget og Hovedbestyrelsen om emnets vigtighed og aktualitet - og at det fortjente grundig omtale i Attestudvalgets mundtlige beretning på årets lægemøde i maj. Attestudvalgets beretning, som dækker Hovedbestyrelsens holdning var temmelig omfattende og indholdsrig. Beretningen affødte ingen debat, men blev taget til efterretning af repræsentantskabet, Lægeforeningens højeste myndighed.

En række synspunkter vedrørende erklæringer om syges arbejdsevne er udtrykt i Ugeskriftet nr. 11 (Ugeskr Læger 2003;165:1111) i en fælles leder mellem P.L.O. og Attestudvalget.

Lægernes forpligtigelser i forbindelse med udstedelser af lægeerklæringer er baseret på lovgrundlag som beskrevet i Dagpenge- og Funktionærloven. Vi kan ikke som ansvarlig fag- og standsforening frasige os pligten til at følge landets love; men vi kan aktivt medvirke til hensigtsmæssige ændringer.

Jacques Gauguin peger på problemer for lægen i forbindelse med beskrivelse af den sygemeldtes arbejdsevne i konkrete situationer. Det er fuldstændigt rigtigt, at kun få læger er i besiddelse af arbejdsmedicinsk viden. Den nye pensionslov, der også omhandler kommunale forhold vedrørende sygemeldinger, præciserer lægens opgave til at beskrive den sygemeldtes funktionsevne som en del af de samlede kompetencer, der klarlægger personens ressourceprofil i forhold til arbejdspladsen.

Det er socialforvaltningens forpligtigelse at inddrage arbejdsmedicinere, REVA, BST eller andre aktører for at fastlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Et af de lægelige dilemmaer, som der peges på fra Vestsjælland, synes således at være mindsket. Lægen skal ikke afgive erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til. Lægen er ikke »advokat« for patienten men skal bidrage med objektive undersøgelser.

Lægeforeningen er enig i, at sygefravær i et ansættelsesforhold i høj grad er en tillidssag mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Vi ønsker ikke en kontrolfunktion skal være baggrund for lægelige sygemeldinger og derfor uhensigtsmæssig forbrug af vor tid. Attestudvalget og dermed Lægeforeningen har gennem årene givet udtryk for, at der ved sygdom i langt højere grad burde anvendes tro- og- love erklæringer fra den ansatte. Der er behov for hurtig opfølgning fra kommunens side i forbindelse med sygemelding, men i bund og grund handler det om tillid mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren.

Fra lægeforeningens side har vi vist parathed over for beskæftigelsesministeren til at diskutere lægens rolle i forbindelse med sygemeldinger bl.a. med afsæt i regeringens debatoplæg: »Hvad gør vi ved sygefravær?« maj 2003. Emnet er højaktuelt, og der ventes et snarligt udspil fra ministeriets side.

Med håbet om at ovennævnte afklarer nogle af de rejste spørgsmål og problemer.