Skip to main content

Svar:

Karsten Lauridsen & Jens Piero Quartarolo

1. nov. 2005
3 min.

Ufrivillig natlig vandladning hos børn udgør fortsat et alvorligt problem for mange familier. Den negative indvirkning på børnenes selvværd og de afledte langtidsfølger er veldokumenterede. Til trods for det, er området fortsat tabubelagt, og mange børn får af forskellige årsager ikke den behandling, de burde.

Derfor er informationskampagnen målrettet til forældre og sundhedspersonale. Formålet er at skabe opmærksomhed om problemet og være med til at nedbryde tabuer. Der har været meget positiv respons fra mange professionelle aktører på området, men vi er naturligvis kede af, hvis nogle opfatter materialet forkert. Det har aldrig været hensigten at bære ved til mytedannelsen. Tværtimod.

Vi vil støtte op om arbejdet med at nedbryde myter og fjerne tabuer og skam. Hvilket vel heller ikke kan siges meget tydeligere, end det gøres med kampagnens slogan: »Det er ikke din skyld«.

Ferring evaluerer løbende de aktiviteter, vi deltager i og sponsorerer, og vi tager naturligvis kommentarer ad notam. Ferrings sponsorering af videnskabelige aktiviteter følger samarbejdsaftaler mellem Lif og DADL, og mange enureseaktiviteter og informationskampagner havde ikke set dagens lys uden vores støtte.

Det er ikke ualmindeligt, at medicinalindustrien tager aktiv del i information om specifikke sundhedsproblemer. Det forekommer i stor målestok inden for områder som osteoporose, astma og kardiovaskulær sygdom.

Ferring markedsfører Minirin® til indikationen primær nokturn enurese (sengevædning) på basis af anerkendt videnskabelig forskning og efterfølgende myndighedsgodkendelse. Det er således veldokumenteret, at vasopressinmangel i et flertal af tilfælde er medvirkende årsag til enurese (1, 2). På samme måde er der evidens for denne interventions positive effekt på barnets selvfølelse (3). Helt forventeligt er der naturligvis børn, der ikke responderer adækvat på behandlingen, og disse børn henvises derfor ofte til børneafdelingernes specialister.

Evidensen for behandling med ringeapparat er kompromitteret af metodologiske problemer i de gennemførte studier på området. Fx viser en aktuel metaanalyse, at faldet i succesraten ved alarmbehandling skyldes en systematisk ændring i rapporteringen og en underestimering af tilbagefaldsproblematikken (4). Til trods for ny og forfinet teknologi er den form for behandling ikke uproblematisk.

Kampagnematerialet beskriver både behandlingen med ringeapparat og behandlingen med medicin for at give læseren et fuldstændigt indtryk af mulighederne.

Kampagnen er blevet til efter omfattende brugerundersøgelser og giver heldigvis megen respons og anledning til debat, som hosstående indlæg også viser. Vi vil gøre vores til, at materialet bruges i den ånd, det er ment: nemlig til at skabe opmærksomhed om problemet og nedbryde tabuer og myter.


Referencer

  1. Hjälmås K, Kruse S, Hellström A-L. Long term desmopressin treatment of children with primary monosymptomatic nocturnal enuresis: an open multicentre study. Br J Urol 1998; 82: 704-9.
  2. Tullus K et al. Efficacy and safety during long-term treatment of primary monosymptomatic nocturnal enuresis with desmopressin. Acta Pædiatr 1999; 88: 1274-8.
  3. Hagglof B, Andren O, Bergstrom E et al. Self-esteem before and after treatment in children with nocturnal enuresis and urinary incontinence. Scand J Urol Nephrol. Suppl. 1997; 183: 79-82.
  4. Kristensen G, Jensen IN. Meta-analyses of results in alarm treatment of nocturnal enuresis: reporting prac-tice, criterions, and frequency of bedwetting. Scand J Urol Nephrol 2003 (i trykken).