Svar:

Tak til Jørgen Hilden for hans gode og konstruktive kommentarer til artiklen om kondomers effektivitet (1). Hiv er blevet en dødeligt forløbende sygdom uden mulighed for helbredelse, men ved brug af de nye antivirale midler er der mulighed for at forlænge den sygdomsfrie periode og forlænge livet for de smittede. Antallet af hiv-smittede stiger derfor betydeligt, og den forebyggende indsats er således om muligt blevet endnu vigtigere.

Formålet med Weller et al's Cochrane-analyse (2) var at beregne kondomets effektivitet (effictiveness og ikke effi-cacy ) som beskyttelse mod heteroseksuel transmission af hiv blandt serodiskordante par. Resultatet kan således kun afklare dets effektivitet i at nedsætte risikoen for smitte. Ved konsekvent brug af kondom blandt heteroseksuelle diskordante par fandtes en hiv-incidens på 1,14 (95% 0,56-2,04) pr. 100 personår sammenlignet med en incidens på 5,75 (95% CI: 3,16-9,66) pr. 100 personår ved konsekvent ikkebrug af kondom. Så langt synes vi helt enige. De anførte beregninger for worst case- og best case -scenarier finder Hilden dog for forsigtige og foreslår i stedet, at der bør beregnes ud fra de to grupper (konsekvent sikker og konsekvent usikker sex). Derved reduceres usikkerheden på forskellen fra henholdsvis 35% og 94% til 56% og 92%. Om dette virkelig er worst og best case kan vel diskuteres, men at det angiver 95%-sikkerhedsinterval på det relative incidensfald på 0,80% kan jeg godt acceptere. Men selv med Hildens regnestykker synes vi dog at være enige om, at konsekvent brug af kondom efterlader en risiko for smitte med hiv, hvorfor »sikker sex« mere korrekt bør betegnes »sikrere sex«. Resultatet betyder også, at for hver 21 diskordante par, hvor det lykkes at ændre adfærd fra konsekvent usikker til konsekvent sikker sex, vil man forebygge ét tilfælde af smitte med hiv - altså om året. Jeg skal beklage at det ikke fremgik tydeligt af artiklen.

København