Svar:

Jeg vil gerne takke Mikkel Holmelund Jakobsen (MHJ) for hans interesse i vores Cochrane Review, og for hans relevante kommentarer. Vi er helt enige om, at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om effekten af trommehindedræn, også efter vores review [1].

Vi er også enige om, at der er en relativ kortvarig effekt på hørelsen af drænbehandling sammenlignet med ikkebehandlede, idet drænene i de randomiserede undersøgelser fungerede i gennemsnit i ni måneder samt en stor spontan normalisering af ikkebehandlede ører.

Det virkelig interessante og kontroversielle er, at de fire publicerede randomiserede undersøgelser, der findes indtil nu, ikke kan vise nogen sikker effekt på den sproglige eller kognitive udvikling, når grupper med 6-9 måneders forsinket behandling, sammenlignes med børn, der behandles uden ventetid, efter SOM har vist sig behandlingskrævende, det vil sige efter 3-6 måneders varighed.

Med hensyn til mere bløde effektmål som trivsel og livskvalitet foreligger der endnu ikke sikre oplysninger fra randomiserede undersøgelser. De eneste der har undersøgt det, er Rovers et al [2], og de fandt ingen sikker forskel mellem tidlig behandling, dvs. efter de obligatoriske 3-6 måneders observation, og yderligere seks måneders observation.

MHJ nævner, at kohorteundersøgelsen fra New Zealand har vist indlæringsmæssige effekter af SOM op i teenage-årene. Denne undersøgelse har desværre en række metodemæssige problemer; den vigtigste er, at disse børn er grupperet på basis af kun en ørelægeundersøgelse.

Vi har ikke kunnet inkludere resultater fra den britiske TARGET-undersøgelse [3], da resultater fra de randomiserede grupper ikke foreligger endnu. Vi har bedt forfatterne om dem og fået det svar, at vi må vente. Nå resultaterne foreligger i en form, der gør det muligt, vil vi ajourføre vores review, som Cochrane Collaboration foreskriver.

Angående den evt. skadelige effekt af drænbehandlingen foreligger der desværre også kun mangelfuld evidens. Her kræves store randomiserede undersøgelser med sammenligning mellem drænbehandlede og ikkedrænbehandlede ører eller grupper. Drænbehandlingen ser ud til at kunne »koste« nogle perforationer, megen tympanosclerose og en del ekstra ar i trommehinden. Med hensyn til blivende høreskader er oplysningerne stadig usikre.

Den mangelfulde dokumentation af drænbehandlingens effekt falder tilbage på specialet, der har gjort drænbehandlingen til den næsthyppigste operation i verden kun overgået af omskæring. Kan jeg bidrage til denne dokumentation, gør jeg det gerne, for også jeg er overbevist om, at drænbehandling hjælper nogle børn, spørgsmålet er: Hvilke børn har virkelig brug for disse dræn?