Svar:

Multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (MR DT104), resistent over for ampicillin, kloramfenikol, streptomycin og sulfonamider (R-type ACSSuT), erhverver let resistens over for andre stoffer som kinoloner (nalidixansyre (Nx), trimetoprim, cefalosporiner og aminoglykosider. En analyse udelukkende af MR DT104 R-type ACSSuT vil være misvisende netop fordi MR DT104 ofte er resistent over for andre antibiotika end ACSSuT-komplekset. Hvis forekomsten af yderligere resistens blev overset, ville den samlede vurdering af MR DT104 formentlig blive konservativ.

Overdødeligheden blandt patienter med R-type ACSSuT skyldes primært en subgruppe på 40 personer med R-type ACSSuTNx. Det er korrekt, som Jan Dahl angiver, at der blandt patienter med den »rene« R-type ACSSuT ikke var nogen overdødelighed. Men lige så interessant er det at bemærke, at alle dødsfald blandt patienter med kinolonresistent S. Typhimurium skete i gruppen med R-type ACSSuTNx. Der var således ingen dødsfald blandt 43 patienter med kinolonresistent, R-type non-ACSSuT. Der indgik få patienter i disse subgruppe-analyser, så dermed er der noget usikkerhed omkring tallene. Det er værd at fremhæve, at 25 patienter med R-type ACSSuTNx var del af et udbrud, hvor eksponeringsdosis kan have været højere end normalt. Man kan også forestille sig at det er en interaktion mellem forskellige resistensprofiler, som kan føre til en højere dødelighed, eller at DT104 er mere virulent end andre S. Typhimurium-undertyper.

Vores datamateriale er opdateret i maj 2002, og blandt 342 patienter med R-type ACSSuT (kinolonfølsom) var der en 4,2 (95% sikkerhedsinterval 2,2 til 8,0) dødelighed sammenlignet med den generelle befolkning. Patienter med en panfølsom S. Typhimurium havde en relativ dødelighed på 2,6 (95% sikkerhedsinterval 1,9 til 3,7). Med andre ord var der en 1,6 gange højere dødelighed blandt patienter med R-type ACSSuT (Nx-følsomme) end blandt pan-følsomme. Forskellen mellem R-type ACSSuT og de pan-følsomme var dog ikke statistisk signifikant (p = 0,22).

Vi er enige med Jan Dahl i, at kinolonresistens udgør et specielt problem. Det er af afgørende betydning at bevare fluorokinoloner som behandlingsmulighed ved humane infektioner. Derfor bør brugen af fluorokinoloner i landbrugsproduktionen begrænses mest muligt, og i den forbindelse er vi nået langt i Danmark.

Det er stadig et delvist åbent spørgsmål i hvor høj grad MR DT104 R-type ACSSuT er forbundet med højere dødelighed end pan-følsomme S. Typhimurium. Vores nye beregninger peger i den retning, men der er brug for et større talmateriale før der kan svares entydigt på spørgsmålet. Begrænsning af DT104's spredning må fortsat anses som en væsentlig del af den overordnede strategi for at kontrollere multiresistente Salmonella.