Skip to main content

Svar:

Klinisk assistent Jakob E. Borch, e-mail: jakob.borch@allergi.sdu.dk & Overlæge Carsten Bindslev-Jensen. Begge Odense Universitetshospital

1. nov. 2005
3 min.

Mange tak for de uddybende spørgsmål til artiklen om penicillinallergi. Der er store forventninger til vort beskedne materiale. Indledningsvis vil vi derfor gerne erindre om, at undersøgelsen er retrospektiv og gjort på et stærkt selekteret patientmateriale. Ingen af forfatterne har selv været direkte involveret i mere end en lille del af udredningsforløbene.

Prædiktive værdier, som dem der udbedes, er afhængige af sygdommens prævalens og forudsætter således et kendskab til denne. For at bestemme denne kræves undersøgelse af et uselekteret materiale. Materialet i nærværende undersøgelse er, som allerede nævnt, stærkt selekteret og således uegnet til sådanne beregninger. Der er ikke publiceret dansk materiale om prævalensen af penicillinallergi.

Sensitivitet og specificitet af in vitro- og in vivo-undersøgelser ved penicillinallergi afhænger af guldstandardens - provokationens - sensitivitet og specificitet og kan af forskellige årsager aldrig nå 100% [1] . I vores setup kan kun sensitivitet og specificitet af priktest (SPT) bestemmes (1/15 og 14/94 hhv.): Udredningen blev stoppet ved første positive fund, og det vides således ikke om den næste test i rækken ville have været positiv, hvis den blev udført.

Andre forfattere forsøger dog at indkredse specificitet og sensitivitet for de forskellige test [2]. For hudtestene er speci-ficiteten overordnet generelt god; højest for SPT, lavest for intrakutantesten (ICT), mens sensitiviteten afhænger af det undersøgte hapten. For SPT er sensitiviteten angivet til 8,2%, specificitet for SPT 90,8%, sensitivitet for ICT 26% og specificitet for ICT 69,7%. Sensitiviteten af specifik IgE er lav (17,9%), men specificiteten er høj (89,5%) [3]. Hos hudtestpositive er sensitiviteten dog andetsteds rapporteret at være op til 74% [1].

Risikoen for en livstruende situation kan næppe fuldstændigt elimineres, men bør minimeres med alle til rådighed værende midler. Patientsikkerheden bør være størst mulig, og proceduren vi foreslår ligger ikke langt fra de nye retningslinjer i ENDA/EAACI's drug hypersensitivity interest group's position paper om udredning af allergi over for beta-laktam-antibiotika [1], som blev publiceret kort efter vores artikel.

I tilfælde, hvor der er tvivl om en lægemiddelprovokations udfald gentager vi provokationen enkelt- eller dobbeltblindt. Ovennævnte position paper anbefaler enkeltblind placebokontrolleret provokation som standard og dobbeltblind i udvalgte tilfælde, hvilket vi vil overveje indført i vores procedurer ved en revidering.

Reaktionerne hos patienterne nr. 13 og 15 blev ikke indrapporteret, selv om de burde. Der sker en massiv underrapportering af bivirkninger. Hallas et al [4] meddelte f.eks. i 1992, at blandt 157 indlæggelser på medicinske afdelinger på Odense Universitetshospital pga. bivirkninger blev kun én meldt til Bivirkningsnævnet.


Referencer

  1. Torres MJ, Blanca M, Fernandez J et al. Diagnosis of immediate allergic reactions to beta-lactam antibiotics. Allergy 2003;58:961-72.
  2. Torres MJ, Romano A, Mayorga C et al. Diagnostic evaluation of a large group of patients with immediate allergy to penicillins: the role of skin testing. Allergy 2001;56:850-6.
  3. Walker T, Jung EG, Bayerl C. [Penicillin allergy as a diagnostic problem. overview and personal studies]. Hautarzt 2000;51:838-45.
  4. Hallas J, Gram LF, Grodum E et al. Drug related admissions to medical wards: a population based survey. Br J Clin Pharmacol 1992;33:61-8.