Skip to main content

Svar:

Overlæge Michael Larsen, Øjenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev. E-mail: mla@dadlnet.dk

1. nov. 2005
2 min.

Neel Gerner diskuterer kriterierne for prioritering af patienter med symptomer, som kan være forårsaget af nethindeløsning eller forstadier til nethindeløsning. Spørgsmålet er særligt relevant for praktiserende øjenlæger, som dagligt modtager henvendelser, primært telefoniske, fra patienter med sådanne symptomer. Prioriteringen af patienter med anamnestisk risiko for nethindeløsning kan naturligvis ikke foretages uden hensyn til de øvrige opgaver i sundhedsvæsenet. De vagthavende sygehusøjenafdelinger nyder således godt af, at de praktiserende øjenlæger tager ansvar for vurderingen af patienter med nyopståede lysglimt.

Eftersom de fleste tilfælde skyldes ukompliceret glaslegemeløsning, som ikke er behandlingskrævende, er der grund til at overveje, om man ved en enkel udspørgen af patienten, udført af øjenlægens sekretær, kan skelne mellem forskellige risikoklasser.

Det principielle spørgsmål er, hvilke symptomer der har prædiktiv værdi i relation til udviklingen af alvorlig vitreoretinal sygdom. Den videnskabelige litteratur giver kun beskeden støtte for det skøn, som må anlægges. Man kender således ikke den prædiktive værdi i sundhedsvæsenets primære niveau, af fluer og lysglimt alene eller i kombination. Når man ofrer særlig opmærksomhed på patienter, hvis symptomer kan skyldes nethindeløsning, er det på grund af nethindeløsningens dårlige ubehandlede prognose, og ikke på grund af en sundhedsøkonomisk afvejning i forhold til andre hensyn. Man ved dog, at »fluer« er en stærkere prædiktor for retinale rifter end lysglimt [1]. Derfor forekommer det rimeligt, som udgangspunkt, at se patienter med lysglimt og fluer samt patienter med nyopståede fluer uden lysglimt akut. Det samme gælder patienter med lysglimt alene, hvis patienten har særlig høj risiko for nethindeløsning, f.eks. patienter med tidligere nethindeløsning eller udtalt nærsynethed, og patienter, som er opereret for katarakt. Patienter med lysglimt uden andre symptomer kan så ses elektivt, og når Neel Gerner gennem flere års virke som praktiserende øjenlæge har erfaret, at den elektive undersøgelse kan vente op til et par uger, uden at akut behandlingskrævende tilstande forsinkes, så er det et velkvalificeret svar på et spørgsmål, som ikke kan besvares bedre af litteraturen.

Patienter med kendt vitreoretinal sygdom har ofte fluer og lysglimt. Højprioriteret undersøgelse er kun indiceret, hvis der sker en væsentlig forværring i tilstanden.

Interessekonflikt: Michael Larsen er ansat på en øjenafdeling, hvis største indtægtskilde er lønarbejde for andre amter på netop det beskrevne område, nemlig nethindeløsning, og hvor overlægerne får personlige tillæg og frynsegoder for at operere specielt mange nethindeløsninger.


Referencer

  1. Boldrey EE: Risk of retinal tears in patients with vitreous floaters. Am J Ophthalmol 1983;96:783-7.