Skip to main content

Det er de tre regionale videreuddannelsesekretariater, som på vegne af de respektive regionale råd for lægers videreuddannelse administrerer placeringen af alle uddannelsesstillinger i hver deres region. Antallet af uddannelsesstillinger er derimod bestemt af Sundhedsstyrelsen og fremgår af den udsendte prognose- og dimensioneringsplan.

I Region Øst er fordelingen af de tildelte hoveduddannelsesforløb og introduktionsstillinger sket efter indstilling foretaget af Uddannelsesrådet for psykiatri - et råd bestående af en speciallæge fra alle regionens amter/H:S, en repræsentant for de højt specialiserede afdelinger samt to yngre læger. Såfremt der ønskes en ændring af den aktuelle fordeling og/eller placering af I-stillingerne i Region Øst, kan dette frit indstilles af Uddannelsesrådet. Det regionale råd vil med stor sandsynlighed efterkomme ønsket. Når det gælder antallet af I-stillinger, er det derimod Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelsen, og henvendelse må derfor rettes hertil.

På vegne af Region Øst