Svar:

Det kommer ikke af ingenting, når tre tidligere chefredaktører fra New England Journal of Medicine går kraftigt i rette med medicinalindustriens forsknings- og salgsmetoder [1-3], de to endda i bogform, eller når der næsten hver uge i BMJ, The Lancet eller JAMA rejses alvorlig kritik af industriens praksis.

Gorm Boje Jensen & Jens Ersbøll (GBJ & JE) hævder, at man kan finde midler til klinisk forskning gennem nuværende støtteordninger. De kan slet ikke dække behovet, og jeg påpegede, at det fx ikke var muligt at gennemføre en sammenligning i Sverige mellem haloperidol i relevant, lav dosis og olanzapin og risperidon. Det er i øvrigt også forkert, når GBJ & JE siger, at artiklen kun omhandler akutte psykoser.

GBJ & JE nævner, at moderne neuroleptika skal bruges til kronisk skizofreni, men denne opfattelse bygger på industriens manipulerede afprøvninger [1]. Den leder, GBJ & JE mener, jeg burde have citeret, peger også på, dels at det ikke har påvirket den udbredte brug af nyere stoffer, at der ikke er meget pålidelig evidens, dels at der er behov for uafhængig forskning.

GBJ & JE beder om, at jeg dokumenterer mit syn på indu-strisponsorerede forsøg med aktuelle forsøg. Det har jeg gjort [3], og GBJ & JE vil kunne finde mange andre nye eksempler i tidsskrifterne og i bøger [2, 3].

GBJ & JE spørger, hvilket andet system der ville have skaffet os de gode lægemidler, vi har i dag. Realiteten er, at langt de fleste gennembrud i behandlingerne kommer fra den offentligt finansierede forskning [2, 4] og at industriens forskning har givet os en endeløs række af analogpræparater, som kun sjældent er fremskridt.

GBJ & JE kritiserer to af mine citater fra BMJ og Lancet, men hvis de tvivler på forfatternes udsagn, er det en sag mellem dem og forfatterne. Citaterne har ingen betydning for argumentationen, og selv om man bør være kritisk, når man citerer, kan man ikke kræve, at man altid skal have adgang til originaldata, før man citerer andres arbejder.

Det er foruroligende, at GBJ & JE som repræsentanter for Lægemiddelstyrelsen, som har til opgave at kontrollere industrien, ikke kan få øje på, at en revision af systemet er meget påkrævet.

En nylig høringsrapport fra det engelske parlament er barsk læsning og indeholder bl.a. dette: »An effective regulatory regime to ensure that the industry works in the public interest is essential. Unfortunately, the present regulatory system is failing to provide this« og »Over-prescription of the COX-2 inhibitors, Vioxx and Celebrex, has been linked to thousands of deaths and many more cases of heart failure« [5].

Der er ikke behov for mere dokumentation, men for ændringer af et system, hvor industriens interesser prioriteres højere end patienternes, og hvor industrien optræder som sin egen dommer og derefter scorer gevinsten [5].