Svar:

Jensen & Ersbøll beder om dokumentation for mit indledende udsagn i lederen »Jeg anklager« [1], om at vi ikke gør det godt nok for patienter, tilsyneladende med det udgangspunkt, at de mener, vi faktisk gør det godt nok. Det er en meget interessant og relevant overvejelse med flere forskellige dimensioner, som i sagens natur kun kan behandles ganske overfladisk i en leder og i et svar som dette. For det første er det jo kun en erkendelse af, at vi kunne gøre det bedre, der kan sikre et ægte incitament til at gøre det endnu bedre. For det andet behøver det næppe detaljeret dokumentation, at der fortsat - trods væsentlige fremskridt, også i den medicinske behandling, som jeg selvfølgelig er enig i - er en uendelighed af sygdom og for tidlig død, som vi ikke kan gøre noget ved, og som kun fortsat kritisk forskning i såvel medicinindustrien som det offentlige regi kan give os et håb om at kunne gøre noget ved i fremtiden. For det tredje gælder det generelt, at den gavnlige virkning af langt det meste af den behandling, vi giver, alene har sin evidens i sammenligninger mellem grupper af patienter, hvilket i sagens natur indebærer en spredning i gavnlig effekt, således at nogen har mindre gavn af behandlingerne end gennemsnittet, eller måske slet ingen gavn, og det samme argument gælder jo for bivirkninger og komplikationer. For det fjerde har de senere års fokus på patientsikkerhed til fulde dokumenteret, at der stadig er meget at forbedre i anvendelsen af den viden vi faktisk har, og medicinindustrien har naturligvis også en forpligtende rolle at spille her i sin produktudvikling og markedsføring. Specielt på medicinområdet var det vel netop den erkendelse, der inspirerede til dannelsen af Institut for Rationel Farmakoterapi. For det femte var mit udsagn først og fremmest tænkt som en kort opsummering af de konkrete sager, som Gøtzsche og mange andre i den internationale litteratur de senere år har peget på, og som jeg ikke har grund til at betvivle rigtigheden af.

At læse mit udsagn, som om jeg nihilistisk har tilkendegivet, at intet er godt eller godt nok, som Jensen & Ersbøll synes at have gjort, og deres opfattelse af lederen som useriøs, kan vist kun tolkes som defensorat mod en for dem uvelkommen tvivl. At de alligevel - heldigvis - har tvivlen i sig uden rigtigt at ville være ved det, viser sig i støtten til Institut for Rationel Farmakoterapi og til den meget nyttige oprettelse af et internationalt trial-register. Mit ærinde var såmænd bare at bidrage til debatten om hvordan vi - i et krævende samspil med den innovative og producerende medicinindustri - kan gøre det endnu bedre for vore patienter, specielt i den forskningsmæssige klinisk-epidemiologiske sammenhæng. Centralt i min melding er det, at andre interesser end netop den at gå efter det bedst mulige for patienterne, må vige. Jeg skal ikke gentage forslagene her, men blot opfordre Jensen & Ersbøll og andre med samme synspunkter til at læse lederen en gang til med dette svar som baggrund.