Skip to main content

Svar:

Michael Dupont, formand for PLO. E-mail: plo@dadl.dk

31. okt. 2005
1 min.

Mogens Max-Christensens indlæg giver anledning til at præcisere følgende: Den pågældende sag vedrører en læges funktion som vagtlæge i 1990 og 1991, hvor lægen i stort omfang aflagde besøg hos personer opført på en erindringsliste/misbrugerliste. Besøgene blev rekvireret direkte på lægens mobiltelefon og uden om lægevagtens telefon. Københavns Byret udtalte i sin dom: »Med meget hyppige besøg hos en række patienter burde sagsøger have kontaktet patienternes egen læge og underrettet om de meget hyppige besøg. Sagsøgers arbejde vedrørende disse patienter har fået karakter af, at der er oprettet en fast konsultation for disse patienter, der i et betydeligt omfang har rettet direkte henvendelse til sagsøger uden om den etablerede ordning og i strid med denne«.

Efterfølgende har Østre Landsret tilkendegivet, at det ikke under sagen var bevist, at lægen havde overtrådt overenskomsten. Denne tilkendegivelse har Landssamarbejdsudval-get taget til efterretning.

Der har, som Mogens Max-Christensen nævner, tidligere verseret et andet sagsforløb ved Byret, Landsret og Højesteret. Sagen var anlagt af samme vagtlæge, fordi han mente, at selve Landssamarbejdsudvalgets sammensætning og sagsbehandling var kritisabel og burde føre til afgørelsens ugyldighed. Højesteret gav ikke lægen medhold. Højesteretsdommen fastslog, at afgørelser fra Landssamarbejdsudvalget kan indbringes for de almindelige domstole, når afgørelserne vedrører borgerlige rettigheder.