Svar

Overlæge Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, H:S Rigshospitalet, E-mail: pcg@cochrane.dk, Læge Karsten Juhl Jørgensen, Det Nordiske Cochrane Center, H:S Rigshospitalet & Overlæge Ole Hartling, formand for Det Etiske Råd. Sundhedspolitisk medarbejder Margrethe Nielsen, Forbrugerrådet

Vejborg & Kroman lægger vægt på et andet citat fra artiklen, men ser bort fra skadevirkningerne og opfatter en reduktion af brystkræftdødeligheden som en anbefaling af screening. U.S. Preventive Services Task Force udtalte sig ikke for eller imod screening, men rejste spørgsmålet: What emerges as a more important concern, across all age groups, is whether the magnitude of benefit is sufficient to outweigh the harms [1, s. 356]. Dette oversatte vi til: »... de er usikre på, om fordelene ved brystkræftscreening overstiger skadevirkningerne« [2]. Det kan vist næppe kaldes vildledende. Task Force nævnte også, at overlevelsesgevinsten var så lille, at den kunne skyldes bias men skønnede alligevel, at effekten er på 16% [1].

I Weekendavisen skrev Vejborg & Kroman den 3. september 2004, at »... den skønnede overlevelsesgevinst ved mammografiscreening er omkring 30 procent i de befolkningsgrupper, der bliver tilbudt screening«. Det er vildledende at lade som om, der er tale om en absolut gevinst hos alle kvin-der, der tilbydes screening, når effekten kun vedrører de få, som får påvist kræft. Gevinsten blandt »befolkningsgrupper, der bliver tilbudt screening« er kun maksimalt 0,1%.

Selv 30% (relativ) reduktion i dødeligheden svarer således til, at kvinderne efter ti års screening i gennemsnit kun lever to dage længere [3] eller en dag, hvis effekten er 16% [1]. Dette svarer nogenlunde til den tid, kvinderne skal bruge på at rejse frem og tilbage til screeningscentret.

Dertil kommer den tid, personalet bruger; og den tid og livskvalitet, der mistes for:

• de fem kvinder, der unødigt bliver gjort til kræftpatienter pga. overdiagnostik [2],

• de kvinder, der får fremrykket diagnosetidspunktet med et par år, uden det forlænger deres liv, idet kræften allerede har spredt sig,

• de mindst 100 kvinder med falsk positive kræftdiagnoser, hvoraf nogle må vente længe, før diagnosen kan afkræftes.

Det ser derfor ud til, at man stiller borgerne ringere ved at tilbyde dem et screeningsprogram end ved ikke at gøre det.

Vejborg er medforfatter på et nyt epidemiologisk studie, der fandt 25% reduktion af brystkræftdødeligheden blandt 50-74-årige i København, efter screening blev indført [4]. Sådanne studier er upålidelige til at vurdere effekten af screening [3]. Det er f.eks. værd at bemærke, at der var en helt tilsvarende reduktion i København på 22% blandt 40-54-årige kvinder, der overvejende ikke er blevet tilbudt screening, eller som døde af en cancer, de fik påvist, før de blev 50 år [5].

Den information, kvinderne tilbydes, er misvisende og mangelfuld [2]. Derfor har vi opfordret indenrigs- og sundhedsministeren til at sikre, at kvinder får tilbudt mammografi på et reelt, oplyst grundlag; og at kvinderne ikke modtager et brev, hvor der er bestilt tid på forhånd.