Skip to main content

Svar

Konrád S. Konrádsson, ledende overlæge, Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. E-mail: audio@bbh.hosp.dk

1. nov. 2005
3 min.

Tak til kollega Martin Lotz for hans interesse for rehabilitering af hørehæmmede. Der kan gives følgende information: Den patient, som søger sygehuset, har altid ret til professionel lægeundersøgelse og udredning, hvorefter patienten informeres om diagnose og prognose. Derefter tilbydes patienten passende behandling eller rehabilitering.

For patienter med konduktiv eller sensorisk hørenedsættelse kan rehabilitering med høreapparater (HA) være et alternativ. HA er til størst nytte for patienter med moderat til stor hørenedsættelse. Patienter med let hørenedsættelse eller høreproblemer pga. centrale skader eller neural degeneration kan derimod opleve begrænset nytte af HA. Eftersom HA kun forstærker lyd, men aldrig skaber normal hørelse, er det vigtigt, at patienten før rehabiliteringen er indforstået med HA's begrænsninger.

Det bliver indimellem sagt, at der er store ligheder mellem tilpasning af briller og tilpasning af HA. Sådan er det ikke! Ved tilpasning af briller pga. brydningsfejl er det patienten selv, som angiver, om han eller hun ser skarpt eller uskarpt. HA-tilpasning bygger på professionel bedømmelse af patientens kommunikationsbehov, motoriske færdighed, forholdene i ydre øre og øregang samt grad og type af hørenedsættelsen bedømt ved tone- og taleaudiometri.

Der findes flere typer af HA: ørehængere og i øret-apparater som kan sidde i conchan eller kun i selve øregangen . HA-signalbehandling tilpasses efter patientens hørelse og tolerance for lydforstærkning.

I de fleste tilfælde foretrækker patienter HA med automatisk tilpasning af signalbehandlingen (ikkelineær) frem for HA med enkel signalbehandling (lineære), men der savnes i dag sikkert videnskabeligt grundlag for at påstå, at digitale HA er bedre end HA af analogtypen. Denne opfattelse fremgår også af flere rapporter, bl.a. fra Storbritannien [1] og en ny rapport fra Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) i Sverige. I den svenske rapport efterlyses også videnskabelige undersøgelser, som sammenligner nytten af to HA med nytten af kun et [2]. Der synes heller ikke at være nogen sammenhæng mellem HA-pris og den nytte, patienten oplever [3].

Gennemsnitsudgiften pr. patient tilpasset med to HA kan vurderes til at være ca. 9.000 kr. For patienterne selv er denne service gratis. På sygehuset indgår patientundersøgelse af en læge med specialuddannelse i audiologi, fuldstændig høreundersøgelse, behovsanalyse og tilpasning af et eller to HA. Ved behov kan patienten viderehenvises til hørepædagog.

Til Audiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital (BBH) har der i den sidste tid været 5-7 ugers ventetid.

Inden for sygehusvæsenet er der ofte en sammenhæng mellem kvalitet og kvantitet. Behandling og rehabilitering af hørehæmmede kræver rutine og professionel behandling af patienten. Der behandles årligt omkring 10.000 patienter ved Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet, at for at opnå erfaring og kvalitet i behandlingen bør en audiologisk afdeling som minimum undersøge 2.000 patienter pr. år og i forbindelse hermed foretage ca. 1.000 HA-tilpasninger pr. år [4]. I den sammenhæng kan det også nævnes, at der i 2002 kun var 176 patienter fra Københavns Kommune, som fik sine HA via private leverandører.

Ved behov for yderligere information kontakt venligst Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital (www.bispebjerghospital.dk).


Referencer

  1. Taylor RS, Paisly S, Davis A. Systematic review of the clinical and cost effectiveness of digital hearing aids 2001. British J Audiol 2001;35:271-88.
  2. SBU Statens beredning för medicinsk utvärdering. Hörapparat fär vuxna - nyttem och kostnader 2003. www.sbu.se
  3. Parvig A. The hearing aid revolution: fact or fiction? 2003. Acta Otolaryngologica 123:245-8.
  4. Sundhedsstyrelsen. Specialeplanlægning og lands- og landsdelfunktioner i sygehusvæsenet. www.sst.dk/ juli 2003.