Svar

Vi har fået forelagt Per Schouenborgs (PS) indlæg og vil gerne knytte et par kommentarer til dette.

Det er korrekt, at der i april 2003 blev udsendt et SSI-NYT med information om prøvetagning m.m. Dette SSI-NYT blev forudgået af en præsentation af analysen på SSI's hjemmeside i december 2002 samt et EPI-Nyt fra uge 13, 2003. Det er en fejl, at de mikrobiologiske afdelinger ikke har modtaget SSI-NYT, men med den forudgående information burde PS ikke blive voldsomt desorienteret.

SSI er landets centrallaboratorium for så vidt angår human bakteriologi, virologi og serologi. Instituttet skal forske i og udvikle nye diagnostiske metoder og skal prissætte disse analyser, så alle omkostninger dækkes, inkl. udviklingsomkostninger, anlæg og løbende driftsudgifter. SSI har ingen markedsmæssig eneret på det diagnostiske område, og ydelserne leveres i konkurrence med andre udbydere, der primært er amtslige laboratorier.

SSI's diagnostiske virksomhed er akkrediteret efter EN 17025, og årets nye analyser vil som planlagt blive søgt akkrediteret september 2003. Angående validering af testen henvises til vor tidligere publikation [1].

At den patogene betydning af Mycoplasma (M.) genitalium ikke er blevet diskuteret i et fagligt forum er forkert. Siden vor publikation fra 1993 [2], som viste en sammenhæng mellem M. genitalium og nongonoroisk uretrit (NGU), har Statens Serum Institut ved flere lejligheder undervist praktiserende læger, dermato-venerologer m.fl. om bakterien. I de seneste ti år er der publiceret 19 arbejder (referenceliste kan fremsendes), som entydigt har vist en sammenhæng mellem M. genitalium og NGU. Denne viden har ført til, at Københavns Venereaklinik gennem mere end fem år har undersøgt for M. genitalium hos patienter med recidiverende uretrit/ cervicit. I Sverige, hvor der traditionelt er stor interesse for seksuelt overførbare infektioner, er M. genitalium PCR etableret på mindst syv klinisk mikrobiologiske afdelinger, og i Norge er Folkehelseinstituttet ved at etablere analysen. Alle steder er det sket i et forskningsmæssigt samarbejde med SSI.

Centers for Disease Control anfører, at undersøgelse for M. genitalium ikke er indiceret, fordi påvisning ofte er vanskelig og ikke ændrer behandlingen. Begge disse begrundelser må med vores nuværende viden siges at være forkerte.

Der er ikke fra SSI's side lagt op til, at alle patienter med uretrit/cervicit skal undersøges for M. genitalium. Tværtimod fremgår det både af SSI-NYT og EPI-NYT, at undersøgelsen ikke bør foretages uden samtidig eller forudgående undersøgelse for chlamydia. Undersøgelsen er relevant i udredning af patienter med uretrit/cervicit, som ikke skyldes chlamydia eller gonokokker.

At diagnostik ikke skulle udløse ændret behandling, er ikke korrekt. Det er i flere undersøgelser dokumenteret, at mere end 50% af M. genitalium-positive patienter behandlet med tetracyclinpræparater ikke helbredes for deres M. genitalium-infektion [3]. Igangværende åbne studier tyder på, at 1 g azithromycin givet som engangsdosis helbreder ca. 85% af patienterne - til sammenligning betragter man gonokokker som resistente ved en behandlingseffektivitet på under 90%. Der er således god grund til at undersøge for bakterien, så behandlingen kan justeres. Bedste resultater er set med 1,5 g azithromycin givet over fem dage.