Svar

Jeg forstår til fulde den voldsomme debat, mit indlæg om grindedrab har rejst, også på Færøerne, og det var netop ideen, som det er med ethvert debatindlæg.

Med årene er dette grindedrab blevet udsat for hård kritik, og den internationale debat har med mellemrum været oppe. Dette har været en medvirkende årsag til lidt efter lidt at stramme reglerne for denne fangst- og slagtemetode, så f.eks. det tidligere spydstikkeri nu er forbudt.

Når jeg atter bringer grindedrabet på bane i mit debatindlæg, så er det for at gøre opmærksom på, at der stadig er et stort problem. På den film, der blev vist, fandt den værste mishandling sted ude i vandet, hvor man gentagne gange huggede kroge ned i og omkring åndehullet i hvalen.

Det, som nok så meget rystede mig, var, at mine udenlandske kolleger reagerede som de gjorde. Vi var fire fra det sydlige Danmark, som følte os meget ilde tilpas over vore kollegers reaktion på det, de hørte og så. Jeg har talt med mange fornuftige færinger og kan forstå, at der også blandt færinger er modstand mod den måde, grindedrab foregår på. Dette grindedrab afføder reaktioner rettet imod Færøerne rundt om i verden.

Det har jeg ønsket at gøre opmærksom på, og også færinger bør lytte til udefrakommende kritik, selv om det går ud over en gammel tradition. Tiden ændrer jo synet på behandling og specielt mishandling af dyr.

Det ville være en flot præstation af det færøske folk, hvis man i en accept af denne tidens udvikling, alligevel kunne beholde denne ældgamle tradition, men som en tidssvarende og human fangst- og slagtemetode.

Så kunne det være, at Færøerne kunne lære Danmark, hvorledes man giver slagtedyr en værdig tilværelse, indtil de skal slagtes. Jeg er ikke på ingen måde vegetar og nyder gerne en god bøf eller sågar en kylling, og jeg har megen kritik tilovers for den uværdige tilværelse som de stakkels dyr frister, indtil de skal slagtes.

Dette har jeg også kritiseret, da jeg føler, jeg må sige fra over for lidelsesfuld behandling af dyr.

Men denne gang var det grindens tur.