Ringe retssikkerhed
Han er egentlig ikke overrasket over undersøgelsens resultater.
”Jeg er ikke overrasket over, at den har fået mange til at ændre den måde, de arbejder på. Sagen har sat fokus på lægers ringe retssikkerhed, og så er reaktionen hos mange at overgøre det for at kunne have ryggen fri,” siger han.
Kolleger tjekkes mere
Undersøgelsen viser, at det er en frygt, mange læger går med. Således fremgår det, at hele 66 pct. af de adspurgte læger for deres egen sikkerheds skyld er blevet mere opmærksomme på at følge gældende regler og instrukser som følge af Svendborgsagen. Desuden tjekker 49 pct. mere op på, om kolleger har udført aftalte kliniske opgaver.
Som det vil være mange læger bekendt, var afsættet for Svendborgsagen en mundtlig ordination fra en læge til en sygeplejerske, der aldrig blev udført.
”Det er naturligvis positivt, at man er opmærksom på at følge regler og instrukser. På samme måde er det også godt at følge op på iværksatte behandlinger. Man skal bare også huske, at på mange hospitalsafdelinger er tiden knap. Her vil ekstra tid, som bruges på at tjekke op på kollegerne, uvægerligt gå fra patienterne. Derfor er det vigtigt, at der er klare instrukser og arbejdsgange, så opfølgninger på behandlinger bliver sat i system i stedet for, at den enkelte læge skal tjekke op for at have egen ryg fri,” siger Andreas Rudkjøbing.
Journalføring
Undersøgelsen spørger også specifikt til den journalisering, som Svendborgsagen satte ekstraordinært stort fokus på, idet den mundtlige ordination fra lægen aldrig blev journalført.
Her viser det sig, at 56 pct. af de adspurgte læger tit er i tvivl om, hvorvidt de journalfører korrekt, og hele 86 pct. er usikre på behovet for dokumentation af behandlings- og sygdomshistorik i journalen i tilfælde af en klage- eller tilsynssag.
Den tendens er ikke kun affødt af Svendborgsagen, men af hele den måde, som Styrelsen for Patientsikkerhed agerer på, mener Lægeforeningen.
”Styrelsens ageren har rystet lægernes grundvold. Der er en udbredt bekymring for, at man bliver den næste læge, som de farer frem mod med sanktioner. Det giver selvfølgelig en negativ effekt på, hvad lægerne skriver i journalerne,” siger Andreas Rudkjøbing i en udtalelse på læger.dk.
Over halvdelen af lægerne - 54 pct. - i undersøgelsen siger således, at de altid eller dagligt overjournaliserer, altså journalfører mere, end de egentlig vurderer nødvendigt.
Netop journalføring er emne for en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriet med deltagelse af bl.a. Lægeforeningen. Og arbejdet kan ikke gå hurtigt nok, mener foreningen - ikke mindst af hensyn til patienterne.
”I sidste ende betyder det, at unødvendig dokumentation stjæler tid fra patienterne. Det er hverken patienterne eller lægerne tjent med. Det er jo spild af dyrebar tid, men det er klart, at man gør det, så man har ryggen fri, hvis myndighederne kommer efter én”, siger Andreas Rudkjøbing.
Svendborgsagen har allerede ført til den første ændring fra sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) hånd. Hun vil nu gøre det klart og tydeligt i sundhedsloven, at organisationen – og dermed regionerne - har ansvaret for at sikre ordentlige forhold, så lægerne kan arbejde fagligt forsvarligt.
”Selvom Svendborgsagen er slut i retssystemet, viser problemerne med det organisatoriske svigt på Svendborg Sygehus, at det stadig er vigtigt at få slået fast i loven, at organisationen, altså regionen, har ansvaret for at sikre ordentlige forhold for bl.a. lægerne. Det ser vi også i sagen fra Holbæk Sygehus, hvor sygeplejerskerne har råbt op om forhold, som har skabt problemer, og som regionen har et ansvar for”, siger Ellen Trane Nørby.
