Skip to main content

Sverige importerer læger

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
16. okt. 2006
08 min

Debatten er ophedet i Danmark om de mange lægestuderende fra især Sverige. »De tager vores pladser«, hedder det, og Sverige beskyldes for at lade Danmark tage besværet - og omkostningerne - forbundet med at uddanne svenske læger i stedet for at gøre det selv.

Set fra Sverige ser situationen anderledes ud. Svenskerne anser det nærmere for sandsynligt, at en række danske læger vil kappes om at tage den del af deres uddannelse, der gør dem til speciallæger, i Sverige.

»Det er en eventuel øget efterspørgsel på speciallægeuddannelsen, som kan komme til at tiltrække danske læger til Sverige. Hvorvidt disse læger planlægger at blive i Sverige eller vende tilbage til Danmark efter afsluttet specialistuddannelse er imidlertid uklart«, som der står i den svenske lægeprognose for de kommende år [1].

Dette med henvisning til, at Danmark har øget grunduddannelsen men ikke specialistuddannelsen i samme grad.

Med andre ord tegner der sig et billede, hvor svenske læger tager deres grunduddannelse i Danmark, og danske læger tager deres specialistuddannelse i Sverige. Hvor de alle sammen derefter bosætter sig og arbejder, ved ingen.

Debatten baserer sig i vid udstrækning på formodninger om, hvad de unge lægestuderende på diverse stadier af deres uddannelse egentlig gør. Fordi det tager så lang tid at blive færdig speciallæge - i Sverige minimum 12 år - findes der ikke mange erfaringer at bygge på, fordi de svenske studerende i Danmark først er blevet så talrige inden for de seneste år.

Men for perioden 1996-2005 viser det sig, at halvdelen af de svenske og norske lægestuderende i Danmark vender tilbage til deres hjemlande, når de er færdige. Der er dog tale om ret få personer - i 2005 var der 25 nordiske »hjemvendere«, og det batter ikke rigtigt i det store billede. I Sverige er der p.t. ca. 30.000 læger.

»Vi vil hjem«

I den svenske lægeprognose fra Socialstyrelsen - det organ, der nærmest svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark - for de kommende år er der således ikke indregnet nogen oversvømmelse af svenske læger uddannet i Danmark. Og de læger, der finder vej over Øresund - i 2003 var der 257 og i 2004 kom 107 - er danske og ikke svenske.

»Der findes ingen tegn på, at læger med dansk uddannelse, som får svensk autorisation, skulle være svenskere«, som der står [2]. a

Tallene dækker alle mulige læger på alle niveauer i deres karriere. Prognosen regner med et input på 50-100 læger med nordisk - herunder dansk - uddannelse om året. Altså mindre end nu.

Noget tyder dog på, at der i fremtiden kan komme flere, hvis de svenske lægestuderende får det, som de gerne vil have det. De længes nemlig hjem.

Ifølge en meningsmåling fra sidste år blandt 651 lægestuderende uden for Sverige - herunder 322 i Danmark - planlægger ca. 80 pct. at vende tilbage til Sverige, enten når de skal i turnus eller i gang med speciallægeuddannelsen [3].

Og faktisk lægger Socialstyrelsen selv i andre rapporter op til, at Sverige accelererer optaget til lægeuddannelserne.

Flere studiepladser

I år tager svenske universiteter 1.130 lægestuderende ind fordelt på de to optag, svenskerne har hvert år [4].

Til sammenligning optager Danmark 1.173, altså lidt flere end Sverige, som har en langt større befolkning.

Det svenske tal er steget de seneste år og vil også de næste par år blive øget lidt. Prognosen regner med, at tallet vil stabilisere sig omkring 850 om året, som ender med at fuldføre studiet og tage job i sundhedssektoren.

Men fra omkring 2010 vil de mange udlandsstuderende for alvor begynde at slå igennem, når de efterhånden får deres eksamen. Spørgsmålet er så, om de kan få turnuspladser og specialuddannelsespladser bagefter hjemme i Sverige, som de gerne vil?

Er der ikke plads til dem, kan det formentlig med en vis sikkerhed forventes, at de bliver der, hvor de er - for manges vedkommende altså i Danmark.

Men Socialstyrelsen mener selv, at der tages for få læge-studerende ind i Sverige. I sin seneste årsrapport slår den til lyd for, at der oprettes flere pladser end planlagt. Over de næste par år vil indtaget kun blive forøget med lidt over 30 pladser om året, og det er for lidt, mener Socialstyrelsen. Det er dog ikke de mange svenskere på udenlandske medicinstudier i Danmark, Polen og Ungarn, som har fået Styrelsen til at reagere. Det er den nuværende indvandring af færdige læger de seneste år.

Indvandring fra Østeuropa

Siden 2002 er der kommet flere udenlandske læger, end lægeprognosen har regnet med - men tallet eksploderede i 2004, som var det år, hvor udvidelsen af EU med en række øst- og centraleuropæiske lande trådte i kraft.

Her blev der for første gang udstedt flere autorisationer til udenlandske læger - især fra Polen og Tyskland - end svenske. Nemlig 1.104 til udlændinge og 757 til svenskere [5]. Fra Danmark kom der som nævnt 107 [6]. Det kan kun betyde, at planlæggerne i Sverige kraftigt har undervurderet udviklingen på det lægelige arbejdsmarked.

»En sådan kraftig migration tyder på, at den nationale tilgang er betydeligt lavere end efterspørgslen«, vurderer Socialstyrelsen i sin seneste årsrapport [7].

Misforholdet mellem udbud og efterspørgsel vil ikke blive løst lige med det samme. Dertil er der for mange læger, som ventes at gå på pension de kommende år, og der er også almindelige jobskift, f.eks. til industrien. Sverige forsøger at fylde alle disse huller ud med færdiguddannede udenlandske - især polske - læger, men Socialstyrelsen synes ikke, at det kan fortsætte. Sverige bør uddanne flere læger selv.

»En ekspansion af lægeuddannelsen i dag skulle inden for 5-10 år kunne mindske efterspørgslen på udenlandsk uddannede læger, samtidig med at Sverige tager et langsigtet ansvar for det nationale lægebehov. Den forsigtige øgning af antallet af uddannelsespladser, som meddeles i 2006 finanslovforslaget ... påvirker ikke Socialstyrelsens bedømmelse«, står der i årsrapporten.

Det er med andre ord for lidt med de 30 yderligere pladser i 2006 og 33 i 2007, som er planlagt. De vil kun »resultere i en øgning med knapt 220 personer frem til 2020 sammenlignet med Socialstyrelsens tidligere tilgangsprognose«, står der.

Sveriges uddannelses- og kulturminister, Leif Pagrotsky, siger via sin pressetalsmand, at Sverige hele tiden analyserer lægebehovet og allerede har satset reelt ved at øge indtaget i år og næste år. Det repræsenterer, hvad Sverige p.t. har økonomiske ressourcer til at øge med.

Derudover ønsker Leif Pagrotsky ikke at kommentere den danske debat men vil svare på det brev, han har fået fra den danske minister, Helge Sander. Det vil formentlig ske i denne uge, og svaret vil blive gjort offentligt tilgængeligt, siger talsmanden.

Norge

Debatten om udenlandske lægestuderende i Danmark koncentrerer sig om Sverige, selv om der også traditionelt er kommet mange fra Norge. Det skyldes formentlig, at der de seneste år har været lagt en dæmper på udrejselysten, efter at Danmark og Norge i 2003 indgik en bilateral aftale om at begrænse antallet af norske lægestuderende syd for Skagen til 61 om året.

Aftalen udløber med udgangen af i år og er på vej til at blive forlænget.

Aftalen harmonerer dårligt med reglerne i EØS - det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som omfatter EU og EFTA, og hvor altså både Norge og Danmark er med.

Men indtil videre er der ingen, som har lagt sag an - det kunne f.eks. være en norsk lægestuderende, som ikke kommer med på grund af kvoten. Sker det, risikerer reglen at blive underkendt.

»EØS-aftalen er i alle praktiske henseender at sidestille med EU-reglerne om f.eks. fri bevægelighed. Og umiddelbart anskuet vil en aftale af den karakter blive anset for at være i strid med EØS-aftalen«, siger en af Danmarks førende EU-eksperter Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet.

Læger i Norden

I over 30 år har lægeforeningerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige støttet den tanke om et fælles arbejdsmarked i Norden - også for læger - som de fem lande vedtog helt tilbage i 1954.

Støtten har fået konkret udtryk i den såkaldte SNAPS-gruppe - de herligt klingende initialer står for Samnordisk Arbetsgrup för Prognos- og Specialistutbildningsfrågor.

Arbejdsgruppen har siden 1978 taget et fælles kig på det lægelige arbejdsmarked i Norden og kommer hvert andet år med en rapport. Den seneste er fra juni i år.

Foruden et kapitel, som omhandler hvert af de fem lande, indeholder rapporten også en sammenfatning, der i år konkluderer, at landene i høj grad har samme problemer og samme udviklingstendenser.

For eksempel går den demografiske udvikling samme vej mod flere ældre. Der er mangel på specialister. En stor mængde læger står for at skulle gå på pension de kommende år. Og overalt vinder kvinderne frem i lægestanden, hvilket bl.a. formodes at føre til større krav om deltidsarbejde.

Rapporten noterer sig, at der er mange især svenske unge, der søger mod lægeuddannelserne i først og fremmest Danmark.

Til gengæld tager f.eks. flertallet af de islandske læger deres videreuddannelse i Sverige, USA og Norge. Mens mange finner studerer i Sverige og Estland.

Det nordiske »marked« for studiepladser på forskellige niveauer er altså - og har længe været - præget af migration på kryds og tværs af grænserne. Det, vurderer arbejdsgruppen, vil fortsætte - samtidig med at hele Norden også vil få øget tilgang af ikkenordiske læger.

»Den relative forskydning mod stadigt flere ældre i befolkningen vil forstærke behovet for specialiseret arbejdskraft udefra«, som der står i forordet.

Kun Norge forventer balance i »egenproduktion« af læger.

Men migration fra andre lande med måske forskellige kultur og tradition stiller store krav til modtagelse, oplæring og integration, og arbejdsgruppen opfordrer derfor de nordiske lande til at øge egenproduktionen og etablere flere pladser til specialistuddannelser.

Man bør »allerede nu intensivere udbygningen af videreuddannelseskapaciteten, eftersom ,specialistproduktionstiden` ofte er ti år eller mere«, står der.

Det store problem anses altså ikke for at være, hvem der tager grunduddannelsen hvor, men hvordan man sikrer sig, at der ikke opstår flaskehalse, hvor tusindvis af nyuddannede kandidater ikke kan komme videre i forløbet og blive specialister, fordi der ikke er uddannelsespladser nok.

Netop en sådan situation opstod i Danmark i for 20-25 år siden. Hvad gjorde de så? De tog til Sverige.

Kilde: Den framtida läkararbetsmarknaden i de nordiska länderne, SNAPS, 2006.

Kilder

Referencer

  1. Socialstyrelsen. Prognos över sysselsatta inom hälso- och sjukvården samt tandvården, Åren 2005-2020. 2004.
  2. Gunnarsdotter S. Var tionde utfärdad legitimation till läkare utbildade i Polen. Läkartidningen 2005;102:nr. 42.
  3. Socialstyrelsen. Svenska läkarstudenter i utlandet. 2005.
  4. Den framtida läkararbetsmarknaden i de nordiska länderna, Samnordisk arbetsgrupp för prognos- och specialistutbildningsfrågor (SNAPS). 2006-08-03.
  5. Socialstyrelsen. Statistik om hälso- och sjukvårdspersonal. 2005.
  6. Gunnarsdotter S. Var tionde utfärdad legitimation till läkare utbildade i Polen. Lärkartidningen 2005;102:nr. 42.
  7. Socialstyrelsen. Årsrapport NPS 2006.
  8. Helge Sander: Stadigt færre danskere på lægeuddannelsen er et alvorligt problem, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nyheder, Pressemeddelelser, 30.07.2004 - www.vtu.dk
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen