Syg og munter med Falck

Kim Preben Bernburg forsøger at holde balancen på en stor, rund bold hjemme på gulvtæppet i huset i Gilleleje. Den indgår i de øvelser, han har fået besked på at gøre for sin dårlige ryg, som han har været sygemeldt med siden september sidste år.

Omkring et halvt års sygemelding lyder måske voldsomt, men det kunne have været meget værre. For Kim Preben Bernburg fik hurtig specialisthjælp og blev i december opereret for en diskusprolaps. For eksempel havde den tidligere chauffør på en oliebil kun 1-2 ugers ventetid til hhv. reumatolog, MR-skanning og neurokirurg.

»Ellers kan man vente 1-2 måneder på f.eks. en skanning«, siger Kim Preben Bernburg.

Denne rekordfart gennem forløbet skyldes, at hans kommune har en aftale med Medicinsk Test Center (MTC), som udbyder en ydelse, der hurtigt gelejder syge borgere gennem udredning og får dem hurtigere i behandling.

MTC blev i januar i år købt af Falck Health Care og er nu en del af dette firma.

Den hurtige udredning foregår via aftaler med amterne om at stille laboratorier og apparatur til rådighed uden for almindelig åbningstid og speciallæger, som arbejder i deres fritid.

Kim Preben Bernburg fortæller, at hans møder typisk fandt sted kl. 18.30 om aftenen. På sygehuset, hvor han skulle skannes, hang der en seddel i den lukkede reception, som forklarede, hvor han skulle gå hen.

Han er meget tilfreds med sit for-løb, som betød, at han fik en hurtig diagnose. Derimod er han ikke helt glad for den operation, han bagefter fik i det offentlige system - Falcks ydelse går kun på udredning, ikke på behandling.

For det første var der næsten to måneders ventetid på operationen. For det andet havde han af en kirurg fået at vide, at han skulle opereres for to prolapser, men da han blev indlagt, var det en anden kirurg, som skulle føre kniven, og han besluttede sig for kun at operere en prolaps.

»Det var hans vurdering. Men man studser jo lidt«, siger Kim Preben Bernburg, som indimellem stadig døjer med smerter i det ene ben. Han håber nu at komme tilbage i job i april, med- mindre det viser sig nødvendigt med endnu en operation.

»Jeg vil gerne i gang igen«, siger han.

God besparelse

Rent praktisk er det den syges praktiserende læge, som skal visitere til Falcks ydelse, og omkring 60 kommuner har indtil videre købt den. En evaluering fra Solrød, som indgik en aftale i 2004, viser, at det godt kan betale sig.

Af 20 henviste borgere kom de 18 ned på en gennemsnitlig sygeperiode på 14,5 uger, hvor den normalt ligger på 26,6 uger. I penge sparede kommunen ca. 14.465 kroner pr. sag, og staten - som refunderer en del af sygedagpengene - sparede ca. 19.500 kroner. Altså næsten 35.000 kroner pr. patient. Der er tale om nettobeløb, efter at betalingen til Falck er trukket fra. Beregningen er dog behæftet med den usikkerhed, at to patienter stadig er sygemeldte, så det er muligt, at slutresultatet er mindre fordelagtigt.

Ofte skete visitationen, før den syge medarbejder overhovedet nåede at gå på offentlige sygedagpenge, og altså i sager, hvor den praktiserende læge forudså, at de kunne være vanskelige at rede ud.

Fordelene er ikke blot økonomiske. Kommunens medarbejdere sparer tid, og de sygemeldte er bedre i stand til at fastholde forbindelsen til arbejdsmarkedet.

»Vi skåner sagsbehandlerne, kommunen, staten og borgerne«, siger Lizzette Deela, Solrød Kommunes faglige koordinator for dagpenge.

Den oprindelige aftale gjaldt personer med lidelser i bevægeapparatet, og den er blevet forlænget efter evalueringen af den første kontraktperiode. Desuden har kommunen indgået en yderligere aftale - om sygemeldinger med baggrund i psykiske lidelser. Her venter kommunen sig også gode resultater. Ifølge evalueringen er der mindst seks måneders ventetid på en samtale med en psykiater i det offentlige system, mens Falck har en henvisningstid på 1-2 uger.

Gør det selv?

Man kan spørge, hvorfor amterne ikke selv er i stand til f.eks. at betale nogle læger, laboranter og andet personale overtid og dermed løse problemet med lange ventetider.

Frederiksborg Amt, hvor Gilleleje ligger, er et af de amter, der har en aftale med MTC - fremover Falck Health Care - som giver det private firma adgang til f.eks. MR-skanninger og klinisk fysiologiske undersøgelser uden for almindelig arbejdstid.

Ofte er der tale om patienter med private forsikringer, som sendes til undersøgelse på den måde, men der kan også være tale om sygemeldte på kommunale dagpenge som Kim Preben Bernburg.

Egentlig kunne de kommunale patienter godt være hjulpet uden det private firmas mellemkomst.

»Her i amtet har vi et stående tilbud til kommunerne om, at hvis de har en borger i klemme, så kan de henvende sig, og så forsøger vi at finde en løsning«, siger vicesundhedsdirektør Peter Mandrup Jensen fra Frederiksborg Amt.

Det foregår i givet fald via en henvendelse til amtets patientkontor. Og amtet har faktisk i perioder haft udvidet åbningstid for ydelser såsom skanning.

»Men jeg kan ikke afvise, at MTC har en mere udvidet pakke. Vi følger jo ikke hele patienten som sådan men kan stille enkeltydelser til rådighed for enkeltstående behov«, siger Peter Mandrup Jensen.

Og så er man tilbage ved forløbet, og at det kan betale sig for en kommune at udlicitere håndteringen af et sådant, hvis det er kompliceret og tidsmæssigt belastende for kommunens sagsbehandlere.

Win-win eller overflødigt?

Fra Falck Health Cares synspunkt er der tale om en win-win-situation.

»Vi går ikke ind foran andre. Vi tager nogen ud af ventelistebunken og nedbringer den almindelige venteliste«, siger Finn Rosenthal, som i sin tid grundlagde MTC, og fortsat står i spidsen for det efter Falcks overtagelse.

Men ikke alle er lige overbeviste om systemets nødvendighed.

»Tilbuddet burde blive overflødigtmed et tættere samarbejde mellem kommunerne og de alment praktiserende læger omkring de langtidssygemeldte«, siger Mette Bitsch-Christensen, praktiserende læge i Allerød.

»Men det er mere tungt at arbejde med end som så - så mange praktiserende læger har ikke ressourcer til dette arbejde og finder det heller ikke særligt interessant«, siger hun.

Fra Lægeforeningen og Praktise-rende Lægers Organisation er der dog ikke lagt afstand til Falck-tjenesten.

»Vores holdning er - helt pragmatisk - at hvis kommunerne vil betale Falck for en service, som bringer deres borgere - specielt dem, der er i en truet situation på arbejdsmarkedet - hurtigere gennem systemet, har vi ingen principielle indvendinger imod det«, siger de praktiserende lægers formand, Michael Dupont.

»Der er heller intet, der tyder på, at det forringer servicen i det almindelige system«, siger han.

Men nogen frygter netop en sådan udvikling på lidt længere sigt.

»Jeg kan godt have forståelse for intentionerne. Men jeg er bekymret for, at det på sigt kan udhule det offentlige, fælles sundh edsvæsen«, siger forbundssekretær Ulla Sørensen fra fagforbundet 3F.

»Der er jo tale om en sortering af mennesker. Det er de borgere, som har en anknytning til arbejdsmarkedet, som hjælpes. Ældre og børn ønsker kommunerne ikke at hjælpe på denne måde. Og det er ikke rimeligt«, siger hun.

»På sigt frygter jeg et sundhedsvæsen med A-, B- og C-hold«.

Skæv ventetid

Falck Health Cares direktør Allan Søgaard Larsen opponerer mod, at systemet skulle skabe A- og B-patienter. Nærmest tværtimod.

»Vi hjælper med at få folk tilbage i arbejde, så de ikke helt havner uden for arbejdsmarkedet«, siger han og henviser til, at det ofte er meget svært for langtidssygemeldte at vende tilbage til job.

Samtidig kan man sige, at det offentlige også har tendens til at skabe A- og B-patienter.

Ulla Sørensens fagforbund 3F har lavet en undersøgelse af »skjult ventetid« [1] for syge, der rammes af lidelser i bevægeapparatet. Den konkluderer, at der er betydelig social skævhed i denne ventetid.

Hvor akademikere er sygemeldt i 6,3 dage, før de får kontakt til sygehussektoren, må en kortuddannet arbejder af hunkøn - en typisk KAD'er, som det hed tidligere - vente 40,8 dage, siger rapporten med henvisning til en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd [2].

Men Ulla Sørensen ser problemets løsning i bedre koordination i det offentlige system og ikke et privat alternativ.

»Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at det skulle være nødvendigt at opfinde et privat produkt til at sørge for noget, som burde kunne klares via bedre koordination i det offentlige«, siger hun.

Ej heller har hun mødt udtalte ønsker fra medlemsskaren om at få den type hjælp ind som et overenskomstspørgsmål.

Spørgsmålet er, om det kommer. Ifølge 3F's rapport er det netop de kortuddannede og ufaglærte, der er »dårligst beskyttede mod økonomiske og sociale følger« af de lidelser i bevægeapparatet, som rapporten handler om.

»Mange får ikke løn under længerevarende sygdom men sygedagpenge fra kommunen, der langtfra dækker den tidligere løn. De risikerer at blive fyret efter få måneders sygemelding og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet«, står der bl.a.

For Falck Health Care er den situation et yderligere argument for ydelsen med hurtig udredning af sygemeldte - »smørekande«-ydelsen, som den er blevet kaldt. Firmaet er allerede så småt begyndt at tilbyde tjenesten over for private virksomheder og ikke kun kommuner.