Skip to main content

Sygehuschefer: Tag nu ansvar for prioritering

Lægefaglige direktører ved landets største hospitaler bønfalder de tøvende politikere om at komme ind i den nødvendige debat om prioriteringer

Ny, dyr sygehusmedicin påtvinger hospitalerne besparelser på alle andre områder. Foto: Colourbox
Ny, dyr sygehusmedicin påtvinger hospitalerne besparelser på alle andre områder. Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

2. jun. 2015
3 min.

”De store principielle og politiske prioriteringer på sundhedsområdet bør tages på samfundsniveau. Ellers får vi en mekanisk opprioritering af medicin og en lige så mekanisk nedprioritering af kirurgiske patienter, ventetider og personale”.

I et debatindlæg i Politiken i dag kommenterer de lægelige og lægefaglige direktører fra fire store universitetshospitaler i dag partiernes undvigemanøvrer i forhold til prioriteringer i sundhedsvæsenet.

Folkevalgte vil helst være fri

Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, Jannik Hilsted, Rigshospitalet, Kim Brixen, Odense Universitetshospital og Morten Noreng, Aalborg Universitetshospital efterlyser, at der ”mere overordnet” bliver taget principielt og politisk stilling til, hvor man skal skære ned, når udgifterne til ny, dyr sygehusmedicin skyder i vejret med flere hundrede millioner kroner.

Indlægget er timet perfekt, to dage efter, at de to statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) tørnede sammen i valgkampens første direkte duel. Her forsikrede begge, at de også fremover vil frede medicinudgifterne.

»Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal til at prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen«, erklærede Hele Thorning Schmidt.

”Vi må da aldrig skabe en situation, hvor lægen er i gang med at skrive, at det er det her, du har brug for, og så skal han putte kuglepennen tilbage i lommen, fordi han ikke har bevilling til det«, sagde Lars Løkke Rasmussen

Milliardstigninger

I 2007 var udgifterne til sygehusmedicin cirka 4 milliarder kroner. I 2010 var de steget til 5,8 milliarder kroner. Sidste år brugte sygehusene 7,2 milliarder kroner på medicinudgifter, og i år forventer Danske Regioner, at de vil ende på 8,4 milliarder kroner, og i 2020 vil sygehusene ifølge det samme skøn udgøre 13,2 milliarder kroner.

Beregninger fra indkøbsorganisationen Amgros viser, at udgifterne til sygehusmedicin er steget fra ca. 4 milliarder kroner i 2007 til 7,2 milliarder kroner i 2014. Og væksten forventes at fortsætte med mere end 10 procent i år.

”Når medicinudgifterne ryger i vejret med flere hundrede millioner kroner, som det sker for tiden, må der ske indskrænkninger andre steder. Det er den væsentligste grund til, at alle fem regioner i Danmark er ved at planlægge store besparelser og effektiviseringer på de kommende års budgetter”, skriver de fire direktører og fortsætter:

”Hvis blot et enkelt hospital tager en ny dyr medicin i brug, vil de øvrige hospitaler og regioner hurtigt være tvunget til at følge trop, for ellers kan patienterne bare bede om at blive henvist til det hospital, der tilbyder medicinen. Det levner ikke megen plads til prioritering af, om de sidste kroner skal gå til netop denne medicin, eller om vi får mere sundhed ved at bruge pengene på en anden måde.

”Ikke råd til alt”

Danske Regioners formand Bent Hansen (S) efterlyste for nylig i et debatindlæg en åben debat om prioritering i sundhedsvæsenet: ”Faktum er, at priserne på medicin til en række alvorlige sygdomme stiger voldsomt”, skrev han.

”Eksempelvis to- til tredobles prisen på hepatitis-C-medicin de kommende år og kan ende på 2,4 milliarder kroner årligt”, fortsatte han og tilføjede:

”I regionerne og i Danske Regioner har vi valgt at åbne diskussionen om prioritering på sundhedsområdet. Ikke fordi vi ønsker at nedprioritere enkelte patientgrupper, men fordi der ganske enkelt ikke er penge til alt”.

De fire direktører henviser i deres debatindlæg mandag, til, at man ganske vist har Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) til at prioritere ”i det små”, og at hospitalerne naturligvis vil forsøge at følge RADS’ anbefalinger.

Men hvis man skal tilbyde flere den bedst mulige behandling, må der ske en overordnet prioritering af de samfundsmæssige gevinster.

”Ellers får vi en mekanisk opprioritering af medicin og en lige så mekanisk nedprioritering af kirurgiske patienter, ventetider og personale”, skriver de fire direktører.

Bent Hansen: Nødvendigt at prioritere (link)

Thorning og Løkke: Nej til sundhedsprioritering (link)

Fakta og nøgletal om sundhedsvæsenet (link)