Skip to main content

Sygehusejerne betaler mest til EFTERUDDANNELSEN

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

16. okt. 2006
5 min.

Sygehusejerne - amterne - finansierer en langt større del af lægernes efteruddannelse end hidtil antaget.

Medicinalindustrien, derimod, finansierer langt mindre: Mens sygehusejerne betaler for 46 pct. af afdelingslægernes og 51 pct. af de ledende lægers efteruddannelse, står medicinalindustrien kun gennemsnitligt for 19,3 pct. Og størstedelen af efteruddannelsen består faktisk af kurser - ikke »bare« konferencer.

Kritiske røster har hidtil anslået, at medicinalindustrien finansierede op mod 40 pct. af efteruddannelsen. Det har givet anledning til bekymring for, om industrien som største enkeltsponsor havde en uforholdsmæssigt stor indflydelse på efteruddannelsens indhold. En bekymring, som nu viser sig ubegrundet.

Klokkeklart resultat

Michael Dall, formand for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, er glad over, at myten om »læger i lommen på industrien« nu er aflivet sort på hvidt. »Og det er i hvert fald et klokkeklart resultat af efteruddannelsesenqueten«, siger han.

»Det har ellers i mange år nærmest været en vedtaget sandhed, især uden for lægeverdenen, og det er jeg naturligvis glad for, at vi nu kan afvise«.

For bl.a. at skaffe klarhed om tallene gennemførte Lægeforeningen i februar, efter aftale med Amtsrådsforeningen, en spørgeskemaundersøgelse, som dels skulle afdække, hvor megen efteruddannelse danske læger gennemfører årligt, hvilke udbydere der er ansvarlige for den, og hvordan den finansieres.

Lægerne i undersøgelsen blev fx spurgt om, hvordan hvert enkelt kursus og konference, de deltager i, finansieres. Dels om den direkte finansiering: udgifter til kursus- eller konferenceafgift, transport, ophold og forplejning; og dels om den indirekte finansiering, dvs., i hvor høj grad sygehusejerne helt eller delvist finansierer lægernes efteruddannelse i form af tjenestefrihed under kursusdeltagelsen.

81 pct. af afdelingslægerne har fået fri med løn, mens det for uddannelseslægernes vedkommende var 71 pct. Blandt de ledende læger oplyste 82 pct., at de fik fri med løn.

En myte er aflivet

Med andre ord: Oven i den direkte finansiering af efteruddannelsen på hhv. 51 pct. og 46 pct. til ledende læger og uddannelseslæger skal man lægge et ikke ubetydeligt indirekte bidrag i form af frihed med løn under kurser.

»Lægerne efteruddanner sig i et stort omfang, og det er ikke overraskende«, udtaler Jørgen Richard Hansen, formand for uddannelsesfagligt udvalg.

»De fleste havde vist en klar fornemmelse af, at sygehusejerne - amter, sygehuse og afdelinger - ikke påtog sig en særlig stor del af ansvaret for at finansiere efteruddannelsen, og deres andel må siges at være større end umiddelbart antaget«, udtaler Jørgen Richard Hansen.

Selv om Michael Dall ikke selv har troet på myten om medicinalindustrien som hovedsponsor for lægernes efteruddannelse, kom resultatet alligevel en smule bag på ham: »At det ser så godt ud, har nok overrasket mig lidt«.

Alligevel bør resultatet ikke få Lægeforeningen til at klappe sig selv på skulderen, mener han:

»Det er Lægeforeningens politik, at efteruddannelsens finansiering skal være offentlig og uafhængig. Og vi skal ikke bruge enquetens resultat til at sige, at det er godt nok nu«, siger Michael Dall.

»Vi har stadig en fornem opgave i at sikre, at vores arbejdsgivere betaler for den efteruddannelse, som er nødvendig for at holde sig a jour. De gør det i et større omfang, end de fleste - og vist også arbejdsgiverne selv - havde troet. Men en femtedel af pengene kommer stadig fra industrien. Så længe arbejdsgiverne ikke betaler for hele den nødvendige efteruddannelse, vil vi formentlig som stand kunne opleve, at nogle vil pege fingre ad os og sige, at vi er i lommen på industrien. Men jeg er heller ikke så naiv, at jeg tror på, at det kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden. For på den anden side er industrien jo med til at sikre en masse glimrende efteruddannelse, som arbejdsgiverne skal være parat til at tage ansvaret for - og det har de ikke været hidtil«.

Efteruddannelse populært

At de praktiserende læger og speciallæger som selvstændige erhvervsdrivende er dem, der bruger mest tid om aftenen og i weekender, tyder for Jørgen Richard Hansen på, at det dels er seriøs efteruddannelse, der foregår - ikke »middage med industrien«. Og samtidig ser han det som et tegn på, at lægerne i bred almindelighed erkender, at efteruddannelse er en nødvendighed.

»Der har været rejst tvivl om, hvor meget læger egentlig efteruddanner sig. Og der har været megen diskussion om, hvor meget efteruddannelsen skal formaliseres for at sikre, at lægerne får den nødvendige efteruddannelse. Lægeforeningen har hele tiden fastholdt, at læger faktisk efteruddanner sig, og at de bedst selv ved, hvad de har behov for«, siger Michael Dall.

»Det sidste kan undersøgelsen selvfølgelig ikke sige noget om. Til gengæld dokumenterer den til overflod, at der foregår rigtig meget efteruddannelse. Og så tager den endda ikke med i betragtning, at der også foregår meget uformel efteruddannelse: læsning af videnskabelige tidsskrifter, kollegiale drøftelser af problemstillinger osv.«.

Sygehusansatte speciallæger efteruddanner sig i gennemsnit 11,5 dage om året, mens de yngre læger - som i forvejen er under uddannelse - er oppe på 13,3 efteruddannelsesdage om året.

-- Det ser ud til, at også de yngre læger er flittige til at efteruddanne sig - og at de faktisk også får det betalt i næsten samme omfang som de ledende læger. Det var der ellers mange, der ikke troede?

»Og det var også en glædelig overraskelse. Ikke mindst er det glædeligt, at også ens kolleger i uddannelsesstillinger finder det vigtigt også at efteruddanne sig og ser sig i stand til også at finde midlerne til det«, siger Michael Dall.

Der er dog en vis usikkerhed omkring tallene for de yngre læger, idet også ph.d.-studerende har deltaget i undersøgelsen. Desuden havde især de yngste læger, som deltog i undersøgelsen, ofte svært ved at skelne mellem videreuddannelse og efteruddannelse.

Men uanset, hvis fortjeneste, det er, ser efteruddannelserne ud til at ramme godt: 82 pct. af de praktiserende læger svarer »ja« til spørgsmålet, om efteruddannelsen svarer til deres behov. Også de yngre læger er godt tilfredse (78 pct.), mens speciallægerne med 73 pct. er knap så fornøjede. Der er stadig noget at arbejde for.

Efteruddannelsesenqueten ligger fra uge 34 på www.laeger.dk