Sygehusenes medicinudgifter er steget med 2,5 milliarder på syv år

Sidste år brugte sygehusene 7,1 mia. kr. på medicin. Det er 2,5 mia. kr. mere end i 2007, når man renser tallene for inflation. Det er ganske få produkter, der driver medicinudgifterne i vejret, oplyser administrerende direktør i Amgros, Flemming Sonne.

Faktisk står 25 produkter for rundt regnet halvdelen af sygehusenes medicinudgifter. Det seneste år er flere af de storsælgende produkter blevet afløst af nye og bedre, men også dyrere medicintyper.

»Ny medicin kan have en god effekt for patienterne, så folk kan fortsætte længere tid på arbejde eller måske få et længere liv«, siger Flemming Sonne.

Zytiga, Gileneya, Simponi, Yervoy og Cimzia er eksempler på ny medicin med eksploderende omsætning. Medicinen gives i dag til langt flere patienter end tidligere. Når nogle typer medicin sælger godt, skyldes det især, at de bliver anbefalet som førstevalg på sygehusene. Når man afgør, om et præparat skal vælges frem for et andet, ser man først på effekter og bivirkninger. Derefter vælges det billigste af ligeværdige produkter, forklarer Flemming Sonne.

Ny medicin mod sklerose, hiv og kræft

De seneste år er der især kommet ny medicin på markedet til behandling for kræft, sklerose, hiv, hepatitis C og gigt. Medicinudgifterne på hospitalerne er steget med 265 mio. kr. inden for antineoplastiske og immunomodulerende midler i 2013-2014 og med knap 200 mio. kr. for medicin mod infektionssygdomme i samme periode.

Billigere medicin i primærsektoren

Mens medicinudgifterne stiger kraftigt på hospitalerne, daler de i mindre grad i primærsektoren. I 2013 brugte danskerne 11,8 mia. kr. på medicin udskrevet af de praktiserende læger. Det er 3,2 mia. kr. mindre end i 2007, og i samme periode er der endda solgt 12 procent flere dagsdoser.

De fleste nye og dyre produkter bliver i dag udviklet til hospitalssektoren. Til gengæld er store patenter udløbet til medicin i primærsektoren, og det har gennem nogle år givet besparelser her, forklarer Flemming Sonne.