»Sygehusledelse i politiske spændingsfelter«

Toplederakademiet henvender sig til topledere i det danske sundhedsvæsen. Akademiets aktiviteter bygger på såkaldte udviklingsforløb, altså ikke egentlige kurser. Der er tale om en nyudvikling af aktiviteter inden for et område og over for en målgruppe, der ikke tidligere er lavet samlede indsatser overfor.

Forløbets elementer - 1. modul

Forløbet blev afviklet i januar og marts 2003 over to moduler, et et-dagseksternat og et todagesinternat, og forløbsdeltagerne forventedes at yde en vis individuel, aktiv indsats både før, mellem og naturligvis under de to moduler.

Ledelsen af forløbet var lagt i hænderne på lektor Gunner Gjelstrup fra RUC og Det Danske Forvaltningsakademi. Det overordnede formål med forløbet var at give deltagerne mulighed for en systematisk og mere målrettet refleksion over sygehusproblematikker, ledelse og politikerroller - for at de bliver dygtigere til at lede i det politiske spændingsfelt. Et andet formål for Toplederakademiet var at udfærdige en publikation baseret på forløbet for at skabe større opmærksomhed og debat om dette nøgleområde. Deltagernes brede erfaring bruges i den sammenhæng, og publikationen forventes at indgå som et væsentligt element i den offentlige debat om sygehus-ledelse i fremtiden.

Forløbet blev indledt med en række sonderende gruppeinterview med deltagerne med henblik på at få nogle holdningstilkendegivelser om politikeres betydning for lederrollen, for praksisændringer - og for at afprøve metaforer for disse problemstillinger. Interviewene var herefter i renskrevet form grund-lag for indholdet i første modul. Dette modul startede med, at lektor Karsten Vrangbæk fra Københavns Institut for Statskundskab og Det Danske Forvaltningsakademi gennemgik »Sygehusproblematikkerne«, som han anså for at være et stormfuldt farvand med mulighed for kursskifte.

Der blev især lagt vægt på de politiske drivkræfter til udfordringer og forandringspres.

Ledelsesstrategier

Alle deltagere var enige om, at der ikke findes enkle løsninger på de væsentligste problemer på sygehusområdet. Man brugte en del tid på individuel og gruppevis refleksion over lederens strategi. Mulige refleksionsstrategier kunne være realistisk, metaforisk (se nye muligheder), holistisk (overblik) og systematisk (mange spørgsmål). Ved modulets slutning kunne hver leder herefter reflektere over sit eget lederskab og evne til forandringer og praksisændringer.

Forløbets elementer - mellem modulerne

Mellem første og andet modul skulle deltagerne skrive om nogle af de centrale temaer fra 1. modul, og gerne med brug af metaforer. Bidragene blev samlet og udsendt til samtlige deltagere som grundlag for 2. modul.

Forløbets elementer - 2. modul

Dette modul formede sig som tur-retur-rejser mellem plenum og grupper, hvis sammensætning blev ændret undervejs. Formålet var i forløbet at uddrage syntesen af de mange problemstillinger, således at deltagerne kunne få det optimale udbytte af rejsens mål: aftenens møde med fire toppolitikere, som velvilligt havde stillet sig til rådighed for at besvare alle spørgsmål fra deltagerne, og for til sidst at debattere indbyrdes.

Det samlede forløb blev afsluttet med Karsten Vrangbæks fremlæggelse af en syntese af hele forløbet.

Vurdering af forløbet

Forløbets form må siges at være kendt - plenum og gruppearbejde. Men deltagernes egen deltagelse i forberedelserne til modulernes indhold, og gruppearbejdets relativt løse struktur - og af og til noget luftige oplæg til gruppearbejdet - tilføjede alligevel en ny dimension. Der blev tid og plads til, at grupperne kunne arbejde med de problemstillinger, som den enkelte gruppe fandt relevant. Forløbet er med til at opfylde nogle af Tople-derakademiets overordnede mål: at kvalificere topledere til at opbygge en kultur omkring ledelses- og kompetenceforudvikling og at give mulighed for netværksdannelse.

Forløbets indhold var inspirerende. Formålet var ikke at give deltagerne ny paratviden, men at give dem lejlighed til at udvikle kompetencer gennem refleksion og kvalificerede diskussioner af kendte problemstillinger og ledelseserfaringer. Vi kom vidt omkring, og vi afsluttede forløbet med en fornemmelse af, at vi alligevel havde fået ny viden: om sundhedsvæsenets kompleksitet, om politikernes komplekse roller og deres opfattelse af loyalitet over for beslutninger truffet på demokratisk vis, og deres opfattelse af loyalitet over for ledelsessystemet samt om betydningen af at kunne kommunikere og kunne forenkle budskaber, så hverdagen opleves som mindre kompleks for dem, der arbejder i det kære væsen. At det er komplekst bekræftes bl.a. til stadighed af, at alle, der beskæftiger sig med ledelse, organisation og politologi i universitetssammenhæng, elsker at beskæftige sig med sygehusvæ-senet som case.

For os, der beskæftiger os med ledelse til daglig, er den allerstørste udfordring måske at fastholde forbindelsen til det kliniske niveau. Med de mange krav, der stilles i dag til klinikerne om udvikling af kvalitet, akkreditering, DRG, EPJ osv., kan denne forbindelse i perioder synes noget skrøbelig.

Vi ser frem til publikationen fra Det Danske Forvaltningsakademi, og vi håber, at den kan medvirke til at skabe en debat, der kan styrke de interne forbindelser i sygehusvæsenet.

Læs mere om Toplederakademiet på www.arf.dk/sundhed/sundhedsvaesen/ledelse/Toplederakademiet.htm

Litteratur: