Læger undlader i stigende omfang at søge lederstillinger på sygehusene, og det er der flere grunde til. Vis lederne tillid i stedet for at indføre mere og mere kontrol, siger en erfaren ledende overlæge.
Faktaboks
ledelse Jobbet hører til blandt de mest indflydelsesrige i sundhedsvæsenet, men alligevel har stadig flere sygehuse svært ved at tiltrække ledende overlæger. Det er en af grundene til, at Foreningen af Speciallæger tager temaet »Ledelse – en lægelig opgave?« op på årsmødet den 4. oktober.
Spørger man ledende overlæge Ulrich Fredberg, der står i spidsen for Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, er der hårdt brug for, at lægerne kommer på banen til lederstillingerne.
»Der er ikke mange andre steder, hvor man har de samme muligheder for at påvirke det daglige arbejde i sundhedsvæsen i så høj grad. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at folk i dag så ofte skal presses til at tage en lederstilling. Det kunne give et stort løft, hvis flere engagerede overlæger meldte sig på banen«.
Ulrich Fredberg forstår imidlertid godt, at mange overlæger tøver, for vilkårene kan være barske. Den mest umiddelbare udfordring er de lange arbejdsuger og en næsten uendelig strøm af opgaver, men det er langtfra den største barriere, understreger han.
»Når man bliver professor, har man fra første dag en stab af administrativt og teknisk personale, som er inde i tingene. Men sådan er det langtfra altid for de ledende overlæger. På de fleste sygehuse er den administrative stab samlet centralt hos direktionen, men det virker ikke nær så godt, og det gør opgaven som ledende overlæger til en langt større udfordring – ikke mindst, når man er helt ny«.
»Hvis der var et team klar til at hjælpe, når man tiltræder som ny, ville det gøre jobbet langt mere attraktivt. Og det ville gøre det muligt for flere ledende overlæger at tage en dag i klinikken om ugen. Den føling med det daglige kliniske arbejde er en stor fordel for en leder, mener jeg«.
Sundhedsvæsenet har i de seneste 15 år været igennem noget, der ligner en kulturrevolution, som indebærer, at alt bliver målt og vejet og holdt op mod resultaterne på nabosygehusene. Det har ifølge Ulrich Fredberg nået et niveau, hvor det virker stik mod hensigten, og det er en af de faktorer, som kan bidrage til at forklare, hvorfor færre vil være ledere i dag.
»Sygehusene og afdelingerne benchmarkes hele tiden op mod hinanden. Det skaber et dårligt klima, som gør det svært at få et frugtbart samarbejde mellem sygehusene og afdelingerne. Samtidig bruger man et hav af resurser på at kontrollere alle mulige ting i produktionen, på trods af at det i sidste ende måske kun fører til, at der flyttes en halv medarbejder fra et sted til et andet. Jeg forstår ikke, hvorfor regionerne ikke prøver at få sygehusene til at arbejde bedre sammen i stedet for, at vi hele tiden skal konkurrere, og man har indtryk af, at ’modstandernes fiasko’ vejer tungere end ’egen succes’.
Her på sygehuset har vi haft en produktionsfremgang på 25 pct. i det seneste år. Det skyldes især, at vi har et godt miljø, hvor folk har fælles mål og synes, at arbejdet er sjovt. Man opnår det stik modsatte med kontrol og konkurrence. Så lad os få mere tillid og mindre kontrol. Det ville virkelig gøre en forskel«, siger Ulrich Fredberg.
