Sygeplejerskeadministreret triage kan anvendes i skadestuen

Introduktion

Early Warning Scores (EWS) er simple systemer, i hvilke man anvender scoring af fysiologiske parametre til at identificere kritisk syge patienter. EWS er primært valideret blandt indlagte patienter, men kan muligvis også anvendes til skadestuetriage. Bispebjerg Hospital har introduceret et tværfagligt team til modtagelse af potentielt kritisk syge skadestuepatienter, kaldet skadekald. Skadekald aktiveres på baggrund et triagesystem, der består af Bispebjerg Early Warning Score (BEWS) og en række »primære kriterier«. Primære kriterier er tilstande og symptomer, som formodes at være umiddelbart livstruende f.eks. luftvejsobstruktion og ukontrollabel blødning. BEWS er et fysiologisk scoresystem, der er baseret på måling af fem vitalparametre: respirationsfrekvens, puls, systolisk blodtryk, temperatur og bevidstheds-niveau.

Formålet med denne undersøgelse er at: 1) undersøge, om BEWS kan identificere kritisk syge skadestuepatienter, og 2) undersøge, om BEWS rationelt kan anvendes til aktivering af det tværfaglige team.

Materiale og metoder

Ved ankomst til Bispebjerg Hospitals skadestue inddeles alle patienter i tre ventekategorier (hvid, blå og rød) i henhold til fælles retningslinjer for de tidligere H:S-hospitaler. »Røde« patienter er patienter med et umiddelbart behandlingsbehov. Disse gennemgår en sekundær triage i to trin med henblik på at vurdere, om der er indikation for skadekald. På første trin vurderes, om et »primært kriterium« er til stede, som bør udløse et skadekald. Er dette ikke tilfældet, fortsætter man til trin to, hvor BEWS udregnes på baggrund af de ovennævnte fem vitalparametre. Hvert af disse vitalparametre tildeles en individuel score på 0-3 point. En samlet BEWS beregnes som summen af de individuelle scorer. Ved BEWS ≥ 5 skal der udløses et skadekald.

Retrospektive data blev indhentet fra en tilfældigt udvalgt stikprøve på 300 »røde« patienter, der blev modtaget i perioden fra 1. april til 30. september 2009. På baggrund af de dokumenterede vitalparametre blev BEWS udregnet retrospektivt. Patienterne blev inddelt i to grupper: BEWS ≥ 5 og BEWS < 5. De primære endepunkter var indlæggelse på intensivafdeling og død inden for 48 timer efter ankomst til skadestuen. Vi definerede patienter, som nåede et eller begge af disse endepunkter, som værende kritisk syge. Forsøget er registreret i clinicaltrials.gov (NCT01243021).

Resultater

Vi fandt, at BEWS ≥ 5 er associeret med en signifikant øget risiko for intensivindlæggelse inden for 48 timer efter ankomst til skadestuen (relativ risiko (RR) 4,1; 95%-konfidensinterval (KI) 1,5-10,9) og død inden for 48 timer efter ankomst til skadestuen (RR 20,3; 95%-KI 6,9-60,1). BEWS ≥ 5 identificerer patienter, som i henhold til vores definition er kritisk syge med en sensitivitet på 63% og en specificitet på 82%. Den positive prædiktive værdi af BEWS ≥ 5 i forhold til at forudsige kritisk sygdom er 16%, mens den negative prædiktive værdi er 98%.

Konklusion

BEWS anvender scoring af vitalparametre, der er lettilgængelige i den kliniske hverdag. BEWS identificerer kritisk syge patienter med høj sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi og kan derfor anvendes som et sikkert værktøj til skadestuetriage og dermed til at prioritere resurser og kompetencer til de patienter, som har størst behov for hurtig og intensiv behandling.

Danish Medical Bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(6):A4221

Eksterm finansiering: ingen

Forsøgsregistrering: ingen

Interessekonflikter: ingen