Sygeplejersken er specialisten

»Næste gang er det sygeplejersken, du skal snakke med. Det er hende, der er specialisten«.

Disse sætninger kan patienten sagtens få at høre hos sin læge i Klinikgården i Bjerringbro. Her gør de nemlig meget ud af at slå fast, at der absolut ikke er tale om »det næstbedste«, når det er andet personale end læger, der skal undersøge eller kontrollere.

»Faktisk er der områder, hvor det ville være den næstbedste løsning, hvis jeg skulle klare det. Her er det ikke mig, der har rutinen eller er eksperten«, siger praktiserende læge Poul Oluf Olesen, Klinikgården, og nævner sårskifte som et eksempel. Han og kollegerne er også hurtige med en præcisering, når en patient siger: »Så er det vel bare sygeplejersken, jeg skal have tid hos?« For ordet »bare« holder ikke. Hvis det er sygeplejersken, patienten skal have tid hos, er det fordi, det i den givne situation er det bedste. Og det er det ofte, for på Klinikgården er opgaveglidning i sig selv en glidende proces, der løbende ændrer opgavefordelingen og dermed også rutinerne i huset.

Men hvad med kontinuiteten?

»Når man i en praksis får flere opgaver og mere og mere travlt, kan man vælge to ting: Man kan jamre, eller man kan tage det som en udfordring og organisere sig ud af det. Vi har valgt det sidste, og vi er konstant i bevægelse. For os læger betyder det, at vi aflastes, hver gang andre faggrupper tager over. Dermed får vi mere plads til det væsentlige: diagnosticering og samtalen med patienten«, siger Poul Oluf Olesen.

Ikke mindst behovet for en større indsats for store patientgrupper med kroniske sygdomme har presset opgaveglidningen fremad på Klinikgården. Der er således blevet fastlagt nye arbejdsgange, procedurer og fordeling af opgaver for patienter med KOL og diabetes, ikke mindst når det gælder kontrol og forebyggelse.

Nu er processen i gang for patienter med blærebetændelse. Her har det hidtil været sådan, at bioanalytikeren står for analyser, lægen står for konsekvens, og sekretæren giver besked. Målet er en ny model, hvor bioanalytikeren klarer alle tre funktioner. På samme måde kan farmakonomen for eksempel stå for dosering af blodfortyndende medicin. Hun kan i et skema se, hvilke værdier der udløser hvilken medicin, og kun når noget ikke er »lige efter bogen« kommer lægen indover.

Men går det ikke ud over kontinuiteten, når patienten møder flere faggrupper?

»Nej, for på samme måde, som patienten kan sige ,min læge', kan han eller hun også sige ,min sygeplejerske'. Vi bestræber os på, at det er den samme person. Det er ikke sådan, at patienten enten møder sin læge eller også ,en eller anden fra personalet'. Vi holder fast i kontinuiteten, og for patienten er det kun en fordel, at der kommer andre end os læger indover. Sygeplejersken spørger måske om noget, vi ikke ville spørge om. Der er flere vinkler på«, siger Poul Oluf Olesen.

Sygeplejerske Anne Mette Schmidt er enig: »Jeg ser mange KOL-patienter, efter at vi har fået den nye model kørt ind. Jeg er ikke i tvivl om, at vi for eksempel fanger nogle, der ikke får den rigtige medicin, eller som ikke tager den rigtig. Det er blevet meget effektivt«.

Bioanalytiker Bodil Nørgaard: »Når vi får flere opgaver, tager det selvfølgelig tid fra patienterne i indkøringsfasen. Men det må vi så løse, og hos os er der da også sket en opnormering«.

Og det er en vigtig erkendelse: Når lægerne aflastes, vil det betyde mere pres andre steder. Det kan føre til behov for mere personale, specielt fordi uddannelse er et vigtigt element:

»Ja, hos os er det ikke en ret at deltage i kurser mv. Det er en pligt«, siger Poul Oluf Olesen.

Sådan gør de i Bjerringbro

På Klinikgården er den tværfaglige opgaveglidning projektstyret og sat i system: »Fra idé til koncept«. Alle kan få en idé til et projekt og formulere den i et særligt skema. Idémageren fremlægger på et husmøde, hvor der snakkes idé, mål, barrierer osv. Hvis husets læger herefter på et internt møde giver idéen det blå stempel, nedsættes en projektgruppe med repræsentanter for de forskellige faggrupper. Når projektgruppen har fået sit udspil godkendt, eventuelt rettet til, implementeres det på et fællesmøde og føres ud i livet. Der evalueres efter en måned, tre måneder og et halvt år. Denne model er benyttet til ændret opgavefordeling ved flere kroniske sygdomme, og resultatet er blevet større effektivitet.

»Vi kan ikke bare tage et flowskema og bruge det. Vi skal hver gang finde en model, der både passer til den pågældende kroniske sygdom og til huset her«, siger Poul Oluf Olesen.

Klinikgården

• 7.500 patienter, fem læger, tre sygeplejersker, to bioanalytikere, en farmakonom og en sekretær.

• Praksisfællesskabet har eksisteret i 35 år og har haft sygeplejersker i 30 år.

• Sygeplejerskerne står for opgaver med kronikerkontrol, sårskift, behandler skader, også når der skal sys, vejledning om kost mv.

• Bioanalytikerne tager blodprøver, kardiogrammer og diverse analyser.

• Farmakonomen har dosering af medicin, rygestopkurser og sekretæropgaver.

• Sekretærerne har overtaget en stor del af den administration og de it-opgaver, lægerne tidligere selv klarede.