Sygeplejersker har en vigtig formidlerrolle på afdelinger med mange udenlandske læger

Sygeplejersker bærer et stort ansvar, hvis en læge taler dårligt dansk eller har svært ved at tilpasse sig den danske lægerolle. Derfor bør afdelinger med mange udenlandske læger satse på erfarne sygeplejersker. Det er en ledelsesopgave at formulere klare forventninger til de udenlandske læger, også om kulturen. Sprogundervisningen skal være skræddersyet, gerne individuel.

Sådan lyder nogle af sociolog Andreas Lindgaards konklusioner efter interview med fem danske læger, fem udenlandske læger, fem patienter og fem sygeplejersker på Regionshospitalet Nordjylland.

Sygeplejersken uundværligt bindeled

Hvad enten kommunikationen er vanskeliggjort af sproglige eller kulturelle barrierer, er sygeplejerskerne et uundværligt bindeled. Selvfølgelig altovervejende mellem læge og patient. Det siger patienterne, de udenlandske og de danske læger. »Der hviler et stort ansvar på sygeplejersken i at være formidler«, siger en dansk læge i undersøgelsen.

En anden siger, at de erfarne sygeplejersker går ind og hjælper og forklarer patienterne a la »Det, lægen mente …«. »Men jeg har ikke hørt nogen sygeplejerske snakke om, at der skulle være taget nogle forkerte beslutninger, eller at patienterne har fået dårligere behandling, fordi det har været en udenlandsk læge«.

Udenlandske læger anerkender sygeplejerskernes vigtige rolle. En af dem siger i interviewet:

• Jeg synes, man kan mærke, at de virkelig er vant til udenlandske læger. De ved, hvad vores udfordringer er, ja, hvad der er svært for os.

En anden udenlandsk læge siger:

• Jeg har et system med sygeplejerskerne, når de ser, at det ikke går fuldstændig godt [i kommunikationen med en patient, red.] så tager de lidt af kommunikationen.

Det bekræftes af de patienter, der er interviewet, at alle føler sig kompetent behandlet, mens dialogen kunne halte pga. sprogvanskeligheder hos lægen. De har også bemærket sygeplejerskens rolle.

• Der var da nogle enkelte ting, jeg ikke forstod, så hjalp sygeplejersken

En sygeplejerske siger:

• Vi har en vigtig rolle som sygeplejersker ved at spørge patienten: »Fik du fat i det, lægen sagde?«. Det er en væsentlig rolle for sygeplejersken nu om dage, og den er man nødt til at tage på sig. Jeg synes også, det giver respekt, i forhold til både lægen og patienten.

Dog konkluderer Andreas Lindgaard ud fra undersøgelsen, at hvis en afdeling har mange udenlandske læger, hvoraf mange er nytilkomne og ikke er til dansk, så er det for stort ansvar for helt nye sygeplejersker.

»Patienterne har generelt gode oplevelser, også på afdelinger, hvor der næsten kun er udenlandske læger. Men mange nævner, at sygeplejerskerne er meget vigtige. Jeg tænker, at afdelinger med rekrutteringsvanskeligheder kunne se på, hvordan sygeplejersker kan inddrages mere i den situation, det kan f.eks. være at gå meget konsekvent efter at ansætte de erfarne sygeplejersker, som kan løfte opgaven«.

Omgangstonen

Interviewene i undersøgelsen giver nogle praj om, hvilke udfordringer, afdelinger, der ansætter udenlandske læger, skal være parate til.

»Det er meget vigtigt, at man tør være åben, at man tør tale om kultur«, siger Andreas Lindgaard.

Der er for eksempel forskel på tonen på arbejdspladsen, alt efter hvilket land eller hvilken kultur, man kommer fra, fremgår det af interviewundersøgelsen, og det kan gribe meget ind i kommunikationen. Der er eksempler på læger, der råber, og læger, der siger tingene mere direkte, end man er vant til, fremgår det. Den flade struktur på danske sygehuse skal nogle udenlandske læger også vænne sig til.

En dansk læge i undersøgelsen siger:

• I Danmark er vi ret ligeværdige, og det har mange af vores udenlandske læger svært ved, mange af dem kommer fra et land, hvor lægen er den, der bestemmer, og er øverst i hierarkiet, og der er en helt anden respekt omkring lægerne. Jeg synes dog, de ret hurtigt vænner sig til, at det er anderledes her, og at vi kalder hinanden ved fornavn.

Fra en udenlandsk læge lyder det (let omskrevet):

• Hvor jeg kommer fra kommer lægen ind til patienten og siger stående, hvad vi har fundet ud af, og hvad planen er. Patienten samtykker bare. Her i Danmark er lægen og patienten måske ikke på niveau, men de snakker sammen som venner, og lægen siger, hvad med dig, hvilke problemer har du? Og forklarer, hvad der er fundet og nævner behandlingsmuligheder. Det er bedre for patienten, også når man er syg, er det bedre at have nogle, som snakker med en og forklarer situationen godt.

En dansk ledende læge siger:

• En af de allervigtigste ting er at være opmærksom på kulturforskelle de steder, folk kommer fra. (..) Man skal lave en forventningsafstemning – simpelthen fortælle: Her arbejder vi på den og den måde, vi gør det sådan, og du kan forvente det og det af os. Og så tror jeg det er vigtigt at være konsekvent i sin ledelse.

Interviewene afdækker, at både danske og udenlandske læger kan føle sig udfordrede.

• Jeg synes virkelig, jeg trænger til at have nogle flere danske kolleger. Jeg har nogle virkelig søde udenlandske kolleger, det er slet ikke det, men der er for mange. Det giver en anden dynamik på afdelingen, det kan være svært at styre ledelsesmæssigt, men også i forhold til det andet personale. Nu har vi nogle meget erfarne sygeplejersker, og de kan rumme det, for de ved ret meget. Men tænk nu, hvis det var en afdeling med en masse unge sygeplejersker, som ikke vidste ret meget om specialet!

Udenlandske læger kan opleve, at der bliver talt dårligt om dem. En blandt flere siger f.eks.:

• Jeg har oplevet introlæger og KBU-læger sige: Hvad skal du her? Hvorfor kommer du her?

En anden siger:

• Vi har en fin kommunikation på arbejdspladsen. Men uden for arbejdspladsen: nej.

Sprogundervisning

Sproget er selvfølgelig alfa og omega. Og dermed sprogundervisningen. Og den har ikke været tilstrækkelig, mener flertallet af de udenlandske læger i interviewet. Den har typisk været i kommunalt regi, i hold og sammen med mange andre nationaliteter, også fra andre faggrupper. En udenlandsk læge siger:

• Du skal kommunikere med patienter og andre efter tre måneder på et sprog, du hører for første gang. Det synes jeg ikke passer så godt sammen.

Det at skulle lære et nyt sprog, samtidig med at lægerne arbejder på et højt akademisk niveau, stiller den udenlandske læge i en uvant og vanskelig situation, giver en læge udtryk for.

• Vi har en høj uddannelse derhjemme, vi har en ph.d. og alt muligt. Og vi er ikke vant til at få så grundig direktion på et basalt niveau. Det var hårdt at skulle gå tilbage i sin udvikling og starte forfra. Jeg synes ikke, det er o.k. at arbejde på et sprog, du ikke kender, generelt.

Flere har haft mulighed for privatundervisning, og den var de glade for.

Læs også: Der bruges mange sprog på et sygehus, selvom alle taler dansk