Systematiske helbredstjek har ingen effekt

Den danske stat bør ikke indføre systematiske helbredstjek af hele befolkningen. Undersøgelserne har ingen beviselig effekt.

Det fastslår man i en analyse, som det Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet netop har offentliggjort.

Forskerne bag undersøgelsen har gennemgået 14 randomiserede forsøg om effekten af systematiske helbredsundersøgelser udført på mere end 182.000 personer.

»Vi kunne ikke finde en effekt på hverken den totale dødelighed eller dødsfald relateret til kræft eller hjerte-kar-lidelser«, siger førsteforfatter til undersøgelsen Lasse T. Krogsbøll, ph.d.-studerende ved Det Nordiske Cochrane Center. Han har lavet undersøgelsen samme med blandt andet direktør ved centret, dr.med. og professor Peter Gøtzsche og fortsætter:

»Til gengæld ser vi tegn på skadevirkninger i form af overdiagnostik og mulig ledsagende overbehandling, selvom det er meget sparsomt rapporteret i de undersøgte studier. Så alt i alt kan vi ikke anbefale disse meget omdiskuterede helbredsundersøgelser«.

Ifølge forskeren er det internationalt anerkendt, at screeningsprogrammer skal være dokumenteret i store randomiserede studier, før de indføres. Forholdet mellem gavnlige og skadelige virkninger skal være i balance, men den balance kan Cochraneforskerne ikke se, når det drejer sig om generelle helbredstjek. I de undersøgte studier har man ikke fokuseret på de negative konsekvenser.

Lægeforening: fokuser på risikopatienten

Ifølge Michael Dupont, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, »oversvømmes vi for tiden af unødige patienter, der skal have kontrolleret marginalforandringer i blodtryk og kolesterol«:

»I en resursefattig tid skal vi ikke bruge tid og penge på at indkalde patienter bredt, når vi ikke får noget ud af det. Så hellere fokusere på at definere og identificere risikopatienterne - i stedet for at skyde med spredehagl«, siger han.

Læger fanger de rette

Lasse T. Krogsbøll har to bud på, hvorfor man i Cochraneundersøgelsen ikke finder evidens for, at systematiske helbredstjek reducerer dødeligheden:

»Personerne i forsøgenes kontrolgrupper har antagelig stadig haft kontakt med deres læger, når de har været syge. Praktiserende læger holder jo øje med deres patienter og laver forebyggende undersøgelser og behandlinger, når de finder det nødvendigt. Måske viser vores studie, at de praktiserende læger gør et godt stykke arbejde, og at et systematisk tilbud om helbredstjek ikke bidrager«, siger Lasse T. Krogsbøll og fortsætter:

»Derudover ved vi også, at mange af dem, der ikke benytter tilbud om helbredsundersøgelser, ofte er dem, der ville have mest gavn af dem. Dermed ender man måske med at bruge en masse resurser på dem, der har mindst brug for det. Der findes flere studier, hvor man har fundet, at dem, der siger nej til helbredstjek, har en dårligere risikoprofil«.

De forsøg, der indgik i metaanalysen, havde en median opfølgningstid på ni år. Men et studie havde 15 år, et andet 22 år.

»Med så mange dødsfald (12.000 red.) og så lang opfølgningstid burde vi have kunnet se en effekt, hvis den var der. Men det kunne vi ikke«, siger Lasse T. Krogsbøll.

Mennesker er ikke biler

- Vi sender gladelig bilen til regelmæssige syn for at finde skjulte fejl. Hvorfor skulle det ikke have effekt på mennesker?

»Biler er menneskeskabte mekanismer, som vi har en god forståelse af. Biologien er langt mere kompliceret, så man kan ikke bare overføre logikken«, siger han.

- Hvorfor ikke, tidlig opsporing er jo logisk, og det vil sikres med generelle helbredstjek?

»Ja, tidlig opsporing er vigtig i nogle tilfælde, men ikke altid. F.eks. er behandling af svær hypertension gavnlig. Hvorimod man ikke har kunnet se nogen effekt af behandling af mild hypertension. Der er også skadelige virkninger af medicin og diagnostik. I vores review kunne vi ikke finde overbevisende tegn på, at helbredstjek er gavnlige«, siger han.

Hårde endemål tak

I metaanalysen inkluderede man udelukkende randomiserede studier, der fokuserede på hårde endemål som totaldødelighed og dødelighed af hjerte-kar-lidelser og kræft.

Lasse T. Krogsbøll afviser nytteværdien af studier, der har fokus på surrogatmål, såsom ændring i blodtryk og kolesteroltal, da det kan give et misvisende billede af effekten af helbredstjek og ikke siger noget om bivirkningerne.

Han henviser til det omdiskuterede diabeteslægemiddel rosiglitazon, der blev introduceret for mere end ti år siden. Undersøgelser på surrogatmål viste god effekt på blodsukkeret.

Lægerne tog præparatet til sig.

Siden kom der studier, der viste, at medicinen var farlig og forårsagede hjertesygdom, hvorfor den blev trukket af markedet.

Derfor er hårde endemål ifølge Lasse T. Krogsbøll de mest relevante effektmål, når man skal se på, om en intervention har en ønsket effekt.

Metaanalysen har ikke inkluderet helbredsundersøgelser af børn og geriatriske patienter.

Læs Cochrane: General health checks in adults for reducing morbidity and mortality from disease

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD009009.pub2/abstr…

Hvad er forebyggende helbredsundersøgelser

Systematiske helbredstjek indeholder flere forskelligartede kliniske undersøgelser af en ellers rask person. Formålet er at finde sygdom tidligt, forebygge sygdom og give sikkerhed for personens almene sundhedstilstand. Systematiske helbredstjek er i flere landes sundhedssystemer et almindeligt element.

Hvad indeholder analysen fra Cochrane:

• 14 relevante peer-reviewede, publicerede studier med data på 182.880 patienter.

• Ni studier indeholdt data om totaldødelighed (11.940 dødsfald ud af 155.899 deltagere). Otte studier indeholdt data om den kardiovaskulære dødelighed og otte studier om cancerdødeligheden.

• Den mediane opfølgningstid på de studier, der rapporterede om dødelighed var ni år.

• Samlet set fandt forskerne ingen effekt på dødeligheden af systematiske helbredsundersøgelser.

• I et studie fandt man dog flere med forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.

• Et studie viste 20 procents stigning i det samlede antal diagnoser pr. deltager over seks

• år i forhold til kontrolgruppen og et øget

• antal med selvrapporterede kroniske sygdomme.

• I to ud af fire studier fandt man et øget forbrug af lægemidler mod hypertension.

• I to ud af fire studier oplevede deltagerne små fordele i den selvrapporterede sundhedstilstand, men det kan skyldes bias, da forsøgene ikke var blindede.

• Der var ikke resultater på antallet af henvisninger til specialister, opfølgende undersøgelser efter positive screeningsresultater og øget forbrug af kirurgi.

• De fleste af de undersøgte studier er ældre, hvorfor der måske kunne være en bedre effekt med nutidige undersøgelser og behandlinger. Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på.